et godt fund? [The Shadow]

Graveren gned sig træt over øjnene.

"Of all the angels in the world...."

Han tog hånden bort og lavede en svingende bevægelse med armen. En pludselig vind slog hårdt imod Kallisto og fik sneen på taget til at rejse sig i en sky og blev sendt ud over byen og tog med sig det ene ord der havde været.

"I really don't know what you are talking about. There are no words."

Der var en skarp undertone i stemmen.

"You ask where you should know the answers. Think! Listen to what the hell I am TELLING you!"

You are old. You know things. Do the puzzle. You have the pieces. Do. Think. Talk to the people you trust if you are in doubt. I can't help you. Not on this level. You should know this. should know...anger...tired...

Lød det i hendes hoved. Graverens skikkelse flimrede igen, men denne gang blev den svagere. Da endnu et vindstød fik luften til at fyldes med sne fra flere hustoppe, og den ramte deres var det som om hans krop gik i stykker og blev til en del af de tusinder små fnug der stikkende og prikkende slog imod hendes ansigt, øjne, fyldte hendes mund og næse.

...Speak to the Goddess little star...

Hviskede vinden.

På nuværende tidspunkt følte Kallisto sig som den dummeste engel i universet, hun havde virkelig ingen ide om hvad han havde prøvet at fortælle hende, hun var ikke god til gåder, hun kunne lide tingene lige ud og simpelt, men selvfølgelig var denne graver alt andet end simpel, han kendte til deres univers, hans manglende gerninger var ikke bare at fortælle en kvinde han elskede hende, eller undskylde for en handling, selvfølgelig skulle det være langt mere kompliceret end det.

Som han forsvandt gik hans ord igennem hendes hoved, hun tænkte over dem, men hun var ikke sikker på hvad det var hun havde som han mente hun kunne stykke sammen, måske havde hun været ude af dette univers for længe, måske hørte hun ikke til længere.

Som hendes selvværd blev mindre, blev hun overbevist om at hun skulle kigge i den jounal, se hvorfor han var død.

Med blusen i hånden lettede hun fra jorden, søgte imod himlen, så højt hun kunne komme, så folk på jorden ville tro de så en fugl, sådan fløj hun til den del af øerne som lighuset lå på. Som hun landende i en lille gyde der, fandt hun sin telefon frem og tog sin trøje og jakke på igen.

Hun skrev en lille sms til det mobil nummer hun havde fået fra Diane, selvom kvinden ikke var overnaturlig, stolede hun på kvinden og håbede at hun måske var klogere når det kom til gåder.

Hey Diane, i know it have been i long time, but i think i need your help, i am not too great with riddles, please tell if you want to help me.

Da beskede først var sendt, begyndte englen at lede efter døren, og meget gerne en vagt som kunne vise hende det hun ville se

Kort efter

*Hey Kal! Long time no see, or text. Heh. How the hell are Ya? A riddle? Are you doing crosswords or something strange? I'm not really the book-worm kinda gal, you know? But sure, I'll give it a go? But are you sure you want me to help you?*

Idet hun landede i gyden, vibrerede telefonen i hendes lomme, inderst inde åndede hun lettet op, håbede at det var Diane der svarede hende, men frygtede samtidigt at det var hendes arbejde som ville have hende til at møde ind.
Med lettere dirrende hænder fandt hun telefonen frem, kiggede skræmt på den idet hun åbnede displayet og de lysfølsomme øjne et kort øjeblik blev blændet af telefonen. Med et lettet suk skrev hun tilbage efter at have læst beskeden.

*i am fine, but a man just gave me this riddle, and i must admit, i sucks to this kind of help, so i thougt maybe you could make sense of it.. “If what you read is not correct, then what is it...
If the words wrote where not done by the hand of a doctor, but done by one in a...costume...
If no one will look for me, will you?"

Med et håbefuldt suk sendte hun beskeden og lagde telefonen ned i lommen igen. hun tog trøjen på og med sænket hoved forlod hun gyden, gik imod indgangen til lighuset, uden at ane om der stadig var nogen, eller om døren ville være lukket, hun anede end ikke hvad hendes plan var, ud over at komme ind, også selvom det krævede at hun manipulerede et menneske eller to

Procella stirrede undrende ned på sin mobil og hævede et øjenbryn. Fordi hun vidste hvad Kallisto var begyndte de små hjul med det samme at kværne.

*If what you read is not correct then it is: Fiction? Made up? Incorrect? A lie?*

2 minutters pause. Ny sms.

*If the words wrote where not done by the hand of a doctor, but done by one in a...costume, then it is: An impostor? Kal...what the fuck are you doing? What are you getting yourself into girl? Who are you gonna look for? Where the fuck are you? Seriously! You have been out of this game for way to long! This is Deploratus, everything is dangerous here!*

Procella hastede rundt i huset og var igang med at pakke og stirrede med sekunders mellemrum irriteret og fuld af nervøs energi ned på displayet.

"Come on...come on..."

Mumlede hun for sig selv.

Som hun gik rundt om bygningen og ledte efter en indgang, mærkede hun pludselig hvordan telefonen vibrerede i hendes lomme igen. hun stillede sig med ryggen imod muren ved siden af et vindue som var oplyst indefra, men hun havde ikke observeret nogle mennesker fra bygningen i nu.
I ly af mørket og lyset, tog hun telefonen frem igen, kiggede kort på displayet og smillede lidt.

That was fast? I wonder what she is dong tonight when she has time to answer that quickly?

Hverdags tanken ramte hende inden hun læste sms’en, men for hvert ord hun læste, gik det op for hende hvor korrekt kvinden egentligt var. Englen havde været ude af spillet alt for længe, hun havde end ikke anet at den døde graver havde haft forbindelse til de overnaturliges verden, så hun var ude på dybt vand, hendes evner var rustne og hun bar ingen våben ud over sin manipulerings evne, hvilket ikke hjalp specielt meget på en sulten dæmon eller en blodtørstig vampyr.

*i am trying to help a ghost.. no big deal, except I have no idea what he really wants from me.. so I am at the morgue, hoping to see what killed him in his journal.. and saying it mildly, I have no idea what will happen in this visit..*

Hun vidste godt hendes besked var rode og forvirrende, uden specielt meget brugbar information, men hvordan forklarede man lige at en sjæl havde opsøgt en, at den skulle have hjælp og man ikke fattede brik fordi sjælen kun kunne tale i gåder.. og så at sjælen havde reddet hende fra en flok vampyrer.

Kallisto sukkede endnu engang da hun lagde telefonen i lommen, kiggede forsigtigt ind i rummet endnu engang, håbede at undgå at blive set. Før hun endnu engang ledte videre efter en indgang, selv et åbent vindue begyndte at friste englen. Hun gøs kort da hun kom i tanke om hvor mange sjæle der sikkert ville være derinde, sjæle som stadig sad fast

Procella spjættede da hendes mobil brummede igen, og hendes øjne fes frem og tilbage hen over teksten. Hun skar tænder og knurrede lavmælt og tastede hurtigt sit svar.

*Let me get this straight...you are trying to break into the hospital, in hope of finding a body, compare that body to the medical record and COD, when the big kahuna is telling you that there is something smelly in seaworld? Seriously? Last time I checked you where not exactly a ninja, a burglar, invisible, a doctor or anything else that might be able to help you here. STOP and THINK! You need a goddamn plan, that does not include you behind bars within an hour!*

Procella tørrede lidt stress-sved af det ene øjenbryn med håndryggen. Tørrede sig let om næsen fordi der havde været en smule støv i jægertasken der mere end villigt hvirvlede op og kildrende hende i den.

"...Jesus fucking christ...who does these kinds of things? why are no one ever thinking?"

Hun stoppede kort op og lurede lidt over hvor tragikomisk det egentlig var at hun af alle mennesker tænkte sådan. Hun rystede på hovedet, sukkede kort og satte så tasken fra sig på gulvet. Hun dumpede ned på gulvet i skrædderstilling og stirrede på tasken. Hun holdt sig let om hagen og en finger bankede let på hendes kind.

"I'm gonna regret this...5 bucks I'm gonna regret this..."

Mumlede hun og var allerede igang med at taste igen.

*Do you want me to come and help you out?*

Ikke andet end det. Ikke noget om hvad hun kunne hjælpe med. Ikke mere skælden ud. Ikke lokken. Ikke noget med hjælpsomhed. Hun ville bare høre englens svar. Ville hun have hendes hjælp. No more, no less.