Stilhed i Sneen.

Morgan lyttede på hvad han sagde og rystede på hovedet
"nej selvfølgelig ikke, altså hvis du elsker ham så er det jo det" sagde han
og lag tryk på elsker da det var svært at sige det i hans mund, han lukkede sine øjne i og kunne forstå hvis han ikke var til god hjælp

Austin så på ham og nikkede svagt "Okay .. " sagde han og var alligevel glad for at høre ordne, selvom det sikkert var mange med andre menninger om det, han lukkede kort øjnene og så så på ham "Tror du jeg bliver dræbt .. " sagde han stille og så stadig på ham.

Morgan nikkede og smilte ned til ham, han tænkte lidt over hans spørgsmål
"ja det er jeg bange for, hvis du er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt" sagde han
og lukkede sine øjne i og ville helst ikke sige det

Austin knugede sine hænderne og så ned "Jeg vil ikke dræbes " mumlede han og vidste selv at han var en ulykkes maskine og sagtens kunne rende ind i de forkerte personer, han lukkede øjnene og grublede lidt.

Morgan så ned på ham og træk på skulderne
"du vil jo alligevel dø på et tidspunkt" sagde han bare
og lukkede sine øjne kort i og smilte lidt

Austin så op på ham "Forhåbeligt først når jeg er gammel" sagde han og fjernede sig forsigt fra ham *Hvis det ikke ender med selvmord ..* tænkte han i et suk, selvom han ikke havde lyst til selvmord, men hvis det fortsatte sådan her .. såå?

Morgan nikkede og smilte
"ellers forvandler din kæreste dig" sagde han
og trykkede ham blidt på næsen

Austin så på ham "Men hvad nu hvis jeg slet'slet ikke egner mig til at være vampyr?" sagde han så og kunne slet ikke se sig selv sådan, han var alt for håbløs til det.

Morgan lo lidt og rystede på hovedet
"du skal jo bare lære dig det" sagde han
og kunne godt huske den dag han vågnede op og ikke var det samme, som han fald i søvn til

Austin rystede svagt på hovedet "Jeg vil ikke kunne klare at skulle såre folk ved at drikke deres blod" sagde han og havde svært ved at sige det sidste, han kunne ikke se sig selv som morder, han havde aldrig gjort nogen fortræd uden det var ren panik.

Morgan nikkede og grinte lidt
"det er nok mange der har sagt det" sagde han
og tænkt lidt over det, da han prøvede at huske nået om når han var menneske selv om der ikke kom nået

Austin sukkede og så på ham "men .. jeg er jo en total ulykkes fugl og jeg er sikker på at selv et hamster ville kunne nedlægge mig" sagde han og sukkede igen han så lidt væk´og var træt af at være så ufattelig svag, måske var han ved at være sindsyg?.

Morgan træk på skulderne
"nej det tror jeg ikke, den er jo mindre end dig" sagde han
og prøvede alt for at holde et grin tilbage