Halihallo

Rose opfattede ikke hvor de løb hen og så blot på Demetri og prøvede stadig på at stoppe ham.

Han stoppede nu brat op i gaden der var ingen mennesker og alt virkede dødt.
Han vendte sig mod Rose og stod med et dyrrisk smil.

Da Demetri stoppede brat op var Rose liige ved at løbe ind i ham, men gik hurtigt et skridt tilbage så der var lidt afstand mellem dem. Hun kunne ikke lide det dyrriske smil han sendte hende.

Han lavede sådan noget jamika agtig dans imens han sanh, "Bad boy bad boy what you gonan do, what you gonna do whenthey come fore you"

Rose løftede et øjenbryn af Demetris dans og syngeri og rystede så på hovedet "Opfør dig dog nu ordentligt" sagde hun og så sig omkring for at se om hvorvidt der var nogen som kunne se dem.

Tre andre vampyr hanner kom frem og stilte sig bag Demetri, "Er det hende Demetri" sprugte de med lidt indre syge smil end Demetri.

Rose så på vampyrene og begyndte for alvor at føle sig usikker og bekymret. Hun så på Demetri, men lod så sit blik gå tilbage på de tre andre vampyre og gik endnu et skridt baglæns.

Han nikkede og så stadig fraværrende ud, "SKal vi sige hun får 6 sekunder at løbe på" De nikkede og sagde så ja som svar, de begyndte at stille sig i jagt position.
Han smilte nu stort og det var som om et vindpust der kom, i det samme forlod stoffernde hans krop, "1....2.....3" han begyndte at tælle.

Rose så bange på dem og begyndte at gå hurtigere baglæns og vendte sig til sidst om og begyndte at løbe så hurtigt hendes ben kunne klare.

"4...5...6" det sorte i hans øjne forvandlede sig i det samme til det sorte spidse lince katte også har, "Tag hende" sagde ondskabfuld.
Og De tre andre løb i det samme efter hende.

Rose kunne mærke at vampyrene løb efter hende, og hun kunne mærke panikken vokse i hende. Hun løb så sig omkring og prøvede at finde et sted at gemme sig og lod derefter sit blik gå over skulderen for at se hvor langt de tre vampyre var fra hende.

2 Af vampyrende bag hende og var ca 2 meter fra hende.
Demetri var ikke til at se nogen steder.

Hun kunne mærke at tåre begyndte at glide ned af hendes kinder og hun så frem for sig i panik og løb hurtigt ind i en meget smal gyde og løb hurtigt gennem dem og væltede ting på sin vej ud og håbede på at vampyrene ikke kunne følge med. Hun tænkte ikke rigtig over at hun ikke kunne se Demetri nogle steder og tænkte kun på at komme væk.

Vampyrende hoppede over tingende og en af dem væltede.
Den 3 kom pluselig til syne fra venstre side.

Rose havde næsten stoppet op da hun havde troet at vampyrene ikke kunne følge efter og havde overhovedet ikke opdaget den tredje vampyr som pludselig kom til syne fra hendes venstre side..

Han sprang på hende så de faldt ned på jorden og hun rev sig til blods sikkert på knæende og albuernde.
I det samme kom de to andre over hende, og stirrede ned på englen som de havde jagtet.
Tilsidst kom Demetri pluselig ingensteder fra, han kiggede ned på Jackie med et ubehagligt smil.
De tre unge vampyrer ventede på order fra Demetri da de var hans vampyrer.
"Nårh Jackie" sagde han som om han var en Voksen mand "du lærer det aldrig"
Blodet gik lige ind i hjernen på de unge vampyrer så de begyndte at blive ivrige dog ture de ikke røre Jackie, før Demetri havde sagt til.

Hun lavede et lille skrig da vampyren sprang på hende og lavede et lille hulk da hun fik sår på albuer og knæ og prøvede med det samme at komme fri. Hun så bange op på Demetri da han pludselig kom "Slip mig fri!" snerrede hun vredt op til ham og hørte ikke efter hvad han sagde og svarede ham ikke.

"Hold din kæft, eller jeg lader dem gøre hvad de vil med dig" sagde han faretruende.
De andre begyndte at slikkede sig om munden og en af dem begynde nærmest at ryste og savle.
"Din mund" sagde han til den der savlede og han tørrede det hurtigt væk.
Demetri kiggede igen på Jackie.
De to andre holde Jackie nede og hvis nogetn kom fordi her ville det helt sikkert være andre vampyrer.

"Jeg vil ikke holde kæft! Du slipper mig fri, med det samme!" snerrede hun og ville ikke vise frygt for de ord som Demetri sagde, selvom at hun var rædselslagen. Hun kunne mærke tåre falde ned af hendes kinder og hun blev ved med at forsøge at komme fri og hulkede lavmælt.

"Fint" sagde han og knipsede med fingernde,
en af vampyrernde tog hende i blusen og løftede hende op så hun hang i luften.
Han var gået lidt væk og sagde så, "jeg kan knipse igen og så byebye"
Han lod overlegen da han sagde det.

Rose så på vampyren som havde taget fat i hende og sparkede hurtigt ud efter ham "Hvad er det du vil?!" spurgte hun og så halvvejst over mod Demetri, men ville ikke holde op med at sparke ud efter vampyren og tog hurtigt fat i hans hånd og prøvede at vride hans fingre væk fra hendes trøje.

Han sto med trakt arm så hendes ben ville nok have svært at rammeham, og hans hud var faktisk stadig varm.
Han dog gjorder det ikke ondt på ham det englen gjorder.
"Træne mine små vampyrer og måske give den et måltid" svarede han og stod parret til at knibse.
"Hvad vil du da selv siden du ikke vil gå fra mig"

Rose så tilbage på vampyren som holdt hende og rystede på hovedet "Jeg ville bare se om du klarede den og ville sørge for at du ikke gjorde noget dumt" sagde hun uden at se tilbage på Demetri "Og jeg er ikke bange for dine små vampyre" løj hun og så væk fra vampyren og ud i luften og blev ved med at prøve at vride hans fingre væk fra hendes trøje og opdagede ikke rigtig at vampyrens hud stadig var varm "Og slip mig så fri!" beordrede hun vredt og så tilbage på Demetri igen med et vredt, men dog oss bedende blik.

Han knipsede og vampyrende begyndte at angribe hende, "Hun skal ike dræbes" sagde han med Kommando.

Rose begyndte at skrige da vampyrene begyndte at angribe hende og begyndte nu for alvor at sparke, slå og kradse ud efter dem.