Halihallo

En af vampyrende ham som faldt noget ind til hendes hals og bed til,
og havde nu låst sig faldt.
Han begyndte roligt og suge.

Hun stønnede af smerte da en af vampyrene bed hende i halsen og prøvede på at få ham væk fra sig og så rundt på de to andre vampyre for at sørge for at de ikke gjorde hende noget mens hun prøvede på at komme væk fra vampyrens bid.

Den anden tog fat i hendes arm og bed fat i hendes håndledog begyndte at suge og den sidste bed hende i stuben også.
Demetri havde vendt sig og så al hvad der skete, han sagde intet men stod bare som en diktatur og kiggede på at de tog nærring til sig.

Rose prøvede at få dem væk fra sig og begyndte at hulke og kunne mærke at hun blev mere og mere svimmel og kæmpede næsten ikke i mod længere "Stop" hviskede hun og blinkede træt med øjnene.

De sugede så meget at hun allerede var væk, og hvis de sugede mere vill ehun dø.
"Kom" sagde han ligegyldigt, "I kan tage mere senere vi skal også finde andre"
sagde han og nikkede.
"De tager bare af sted jeg skal lige se lidt på hende" Sagde han og smilte så stort.
De andre nikkede og srpang op på bygningernde og frosvandt.

Rose havde lukkede øjne og lå på jorden og trak først vejret svagt, men åbnede øjnene efter noget tid og trak vejret lidt bedre. Hun lavede nogle små hulkende lyde og havde ikke opdaget at Demetri var blevet tilbage og nu så på hende. Rose blev liggende på jorden og bevægede sig næsten ikke og så ud i luften.

"Du lige som Kala" sagde han og tørrede tårrende af hendes kind og bøstede noget af hendes hår væk fra ansigtet.

Rose så op på Demetri og smilte et falsk og svagt smil "Og hvorfor så det?" spurgte hun lavmælt og lagde langsomt armene omkring sig selv og blev liggende hvor hun var.

"Du kan ikke finde ud af hvad der forgår omkring dig" sagde han og rejse sig op, og kiggede ned på hende.
"Men Dean han er jo så god...eller var" han grinte og trak på skuldernde, "men hvad rager det mig" han blev sit nuetrale ansigt igen, og vendte sig om for at gå.

Rose kunne ikke lade vær med at grine hånligt over at Demetri snakkede om Dean "Du er squ utrolig.. Hvorfor bliver du ved med at snakke om Dean og mig? Er du jaloux eller hvad?" spurgte hun og fik sig selv til at rejse sig langsomt op og vaklede lidt.

Han grinte, "Nej overhoved ikke, jeg viste bare hvad der ville ske" han trak på skuldernde og fik hene til at vælte forover mod astfalten.

Rose landede hårdt på asfalten og ømmede sig lidt "Du er squ utrolig, Demetri.." mumlede hun vredt og rejste sig langsomt op fra den kolde asfalt.

"Det siger du jo" sagde han og spradte armene ud, med et blæret smil.

Rose så vredt over på Demetri og rystede derefter på hovedet af ham "Hvad skulle det her så til for? Hvorfor skulle du have dine små vampyre til at gøre det mod mig?" spurgte hun og lød stadig vred.

"Som sagt, de mangler træning" sagde han og smilte skamløs, "Og så kom du" Han trak på skuldernde og lod sine hænder sidde ned langs siden.

Rose så over på ham "Jeg vil råde dig til at holde dig langt væk fra mig.." sagde hun lavmælt og ville simpelthen ikke have ham i nærheden af sig nogensinde igen.

"Hm...jeg har advaret dig hele tiden" han lagde armene over kors og kiggede på at hun sådan hvaklede.

Hun så hen på ham og strøg derefter nogle fingre gennem sit hår "Fint" mumlede hun og begyndte langsomt at gå.

Han grinte af hende, og stod bare og så på hende gå.

Rose hadede når han grinte af hende. Hun gik lidt, men stoppede så op og knyttede sine hænder hårdt sammen og havde stor lyst til at gå over og slå ham..

Han stod i en drengerøvs potistion og kiggede på hende imens hans ansigt var fyldt med et smil.

Rose vendte sig langsomt over mod ham og så på ham med et udtryksløst blik "Før jeg går, Demetri... Vil jeg bare vide.. Hvorfor? Hvorfor har du været sår'n her?" spurgte hun med en stemme som matchede hendes blik.

"Hvordan" sagde han da han syns det lød underligt.

Hun himlede med øjnene af ham "What ever, Demetri.." sagde hun og så mere irriteret ud nu "Sig nu bare hvorfor du har opført dig som en røv overfor mig" sagde hun og lagde armene over kors og blev ved med at se på ham.

"Måske er jeg bare sådan" han var ligeglad, den dag han havde mødt hene var han bare i dårligt humør og derfor var han så rolig over for hende.