Dato : Irl
Årstid : Vinter
Dag : Irl
Vejr : Koldt men sky frit
Sted : Søen
Tid : 19.30
Omgivelser : Ingen
Mørket havde allerede lagt sig, og stjernerne glimtede lystigt på himlen.
Jalaz sad op af en sten, og betragtede stjernerne. Hun elskede nattehimlen, og var komplet ligeglad med den fare den satte hende i. Hun burde vel egentlig rejse sig, og gå tilbage til byen. Ligesom hun burde frygte en hver form for vampyrer, men heller ikke det gjorde hun. Der var så meget man burde gøre, men ikke gjorde. Jalaz lod mest være fordi hun ikke ville lade sig bestemme over. Hun var ganske enkelt bare trodsig. Nogle ville uden tvivl kalde hende dum, og hvem sagde også at hun ikke var det? Jalaz modsagde dem i hvert fald ikke, så længe hun kunne få lov til at være dum uden at andre blandede sig alt for meget i det.