Barnlige tider.

Han smilede og kiggede ned på hende da hun begyndte at ae hans mave. Han smilede skævt og løftede hende så op efter en tid da han var ved at blive lidt for træt i hans ben og de var begyndt at gøre ondt, hvilket betød at han var nød til at skifte stilling, han kiggede lidt rundt mens han havde hende i armende og gik langsomt over til gyngerne, der var nu ikke flere mennesker, derefter kiggede han op mod bygningen bag dem "Der bor jeg" grinede han og pegede, han satte hende sådan at de begge kunne sidde i gyngen og begyndte så langsomt at gynge frem og tilbage "det vindue du kan se lidt til højere, det er mit vindue til køkkenet" grinede han og tænkte lidt over hvor længe han egentlig havde boet der, han fugtede langsomt sine læber og rystede lidt på hoved, det var måske også snart på tide at komme hjem? Han viste det ikke helt, han havde igen der ventede ham, og hvis de studerene havde problemer kom de altid først ved en 1 tiden, men han havde det stadig som om det ville komme nogen tideliger, det var som om at jorden fortalte ham at der var en på vej, en han ikke havde regnet med ville komme. Han skød tanken fra sig og kiggede lidt rundt og lukkede så øjnene "Men det skal du være velkommen til" sagde han stille og smilede til hende og lagde hoved lidt på skrå "Noget bestemt tidspunkt der passer dig?" spurgte han lige ud selvom det måske var lidt tidligt, men han var ligeglad, han ville meget gerne vise hende hans lejlighed, selvom det var så upersonlig, og han faktisk ønskede at flytte på landet hvor han kunne lavet et hus fra bunden hvor han lavet det hele, nu var han også uddannet tømmer. Han fugtede langsomt sine læber og kiggede lidt rundt.

Hun smilede let og og blev meget forbavset over at han bare sådan lige kunne løfte hende op, det fik hende til at smile. "Der er vidst en der har trænet..?" drillede hun for sjov. Hun blev sat ned på hans skød i mens han stille gyngede, hun kiggede op mod det sted han pegede og smilede stille, "jeg vil gerne se hvordan du bor, så jeg kommer da vel nok en af dagene.." Hun smilede let og kiggede op på himlen og betragtede den sorte masse deroppe, alle stjernerne var væk fordi at lysene omkring byen, gjorde det sværre for himlen at vise sine små fjerne planter. Hun lo stille for sig og lænede sit hoved op mod Sams skulder, mens hun stadig kiggede op på himlen. Det virkede så underligt ikke at kunne se stjernerne, hun lod tanken ligge lidt for sig og kiggede op på Sam i stedet for "Har du ikke noget du gerne vil vide, du kender mig jo næsten ikke som sådan i hvad jeg laver og det, så nu har du chancen til at spørge alt det du vil." Hun grinede lidt. Stille og roligt lod hun øjne glide i dog var hun stadig vågen. Nogle dybe åndedrag gled ud igennem hendes næsebor, og hendes indre sind dannede billedere. Hun vidste godt at hun på et eller andet tidspunkt skulle hjem, men hun ville virkelig ikke, hun følte sig godt tilpas lige her, som om det her var hendes hjem. Hun bed sig hårdt i læben og ikke mærke til den metalliske smag brede sig i hendes mund, hun var alt for optaget af sine tanker.

Han grinede over hendes kommentar og rystede lidt på hoved med et smil "Hvis du med trænet mener at jeg løber meget og holder af at dyrke sport, så ja" han nikkede og smilede til hende, faktisk holdt han ikke af det, han elskede det lige frem, faktisk kunne han ikke forklare hvorfor, men det gjorde han bare. Han smilede lidt til hende mens han kiggede op på stjernerne og genkendte mange af de stjernebilleder der var, men det var virkelig ikke det helt store han gik op i, det var bare sådan at han huskede alle de ting som folk sagde til ham, faktisk kunne han ikke gøre for det. Når nogen sagde noget til ham ville det klistre sig til hjernen og altid være til at finde, nogen som han så med vilje prøvede at glemme forsvandt dog også med tiden, dog bare ikke altid, måske var det også derfor at det var så svært for ham overhoved at komme videre? Fordi han hele tiden blev mindet om hans fortid? Han viste det ikke helt, men ville hellere ikke lægge sig ved det. Han lukkede øjnene og blev ved med at skubbe gyngen frem og tilbage med hans ben så det bare blev en blid vuggen og ikke den helt store gyngetur "Hmm, det ville glæde mig meget hvis du ville komme, selvom jeg hellere ville bo ude på landet, i et hus jeg havde bygget med mine egne hænder end den der beton bygning" han kastede med hoved i retningen af bygningen han boede i "Men eftersom jeg kun er skolelærer kan jeg jo ikke rigtig betale for det vel?" grinede han og smilede skævt til hende, det næste spørgsmål kom til bag på ham og han måtte tænke godt over det for han svarede "Jo.. jeg ville gerne vide mange ting egentlig, hvad laver du i din fritid, hvad holder du virkelig meget af, og de ting du ikke holder særlig meget af, din livret, egentlig bare alt hvad du kan komme på, ynglings farve... hvis jeg skal være ærlig vil jeg gerne vide alt omkring dig" grinede han og rystede lidt på hoved af sig selv, over at det egentlig lød lidt mærkeligt at han bare ville vide alt.

Hun smilede stille, og lod sin tunge glide hen over sine læber, og mærkede den metalliske smag af blod. Hun tørrede sin læbe og kiggede på blodet der nu var på hendes pegefinger *Hmmm...* Tænkte hun lidt for sig selv. Hun kiggede stille rundt mens hun overvejede hvad hun skulle sige, hun kiggede rundt mens hun lyttede til hans hjerte hamre inde i hans bryst. Pludselig blev hun bare stille mens hun tænkte og tog sin tommeltot negl op til munden, hun satte stille tænderne i den. "Mmm.. tjo, jeg ved jeg er født et sted i Syd Europa, jeg har været forældre løs siden den dag jeg blev født. Dog var der folk der tog sig af mig hist og her, men aldrig nogen der tog mig til dem som en fast boende..." hun kiggede fjernt ud i det blå mens hendes øjne blev smalle i det hun tænkte, "Jeg ledte efter et sted at bo i de år jeg stadig var barn, nogen holdte mig til dem i et kort stykke tid, indtil de mente jeg vækkede for stor opsigt på grund af mine ører, ellers har jeg været smidt ud fra sted til sted, kaldt skarns ord af..." Hun trak stille på skuldrende og krummede sig let sammen. "Da jeg så var heldig i en tid, mødte jeg et ungt ægtepar, der tog sig af mig, jeg kunne virkelig godt lide dem og håbede at de ville tage sig til mig som var jeg deres datter, men jeg måtte vel have gået i mine egne fantasier da det skete... eftersom elevere er langsomt vækstende smed de mig ud da de mente det ville se dumt ud at have en datter der var ældre end dem..." Hun trak stille på skuldrende og kiggede ned mens synet for hendes øjne blev sløret, "Hmm, så har jeg måttet klarer mig på egen hånd på gaden da jeg var ved at mene at det kunne være lige meget at få en familie der holdte af mig, hvis der ikke var nogen der ville have mig... Men jeg fik skræppet min egen lille penge samling frem så jeg kunne gøre mig parat til de forekommende år når jeg blev ældre og var ansvarlig og 'moden' nok til at kunne få en lejlighed, så der boede jeg i et godt og vel stykke tid ind til jeg så et godt tilbud på et lille hus i udkanten af denne by... jeg tog chancen og tog alt det jeg ejede nu med mig derhen." Fortalte hun og snøftede lidt mens hun kiggede ned. "I øjeblikket arbejder jeg i en lille dyrehandler, der er ikke så mange ansatte så jeg får da en okay løn på trods af at den er lille... Jeg kan godt lide at dyrke sport, mest svømning eller ridning, det har altid været en meget interessant ting for mit vedkommende, men i grunden kan jeg lide alt sport... Jeg er vegetar, og kan ikke engang fordrage lugten af dødt dyr..." hun smilede lidt, og tænkte over hvad hun ellers skulle sige. "Jeg holder af historier, og skriver selv digte, historier, og sang tekster, kan dog ikke finde ud af at synge..." sagde hun så og vidste ikke hvad hun nu skulle sige, hun var tom for idéer og tænkte lidt.

Han smilede og lod hende tale ud, han forstod hvordan det måtte have været at skulle gå rundt og ikke vide hvor man skulle holde til, det var noget han kendte til, sådan havde han jo også haft det. Han fugtede sin læbe og lukkede øjnene lidt mens han bare lyttede til hendes fortælling uden at sige noget, bare lyttede som han havde lært bedst, huskede hvert ord som hun sagde og sætte det i den 'boks' hvor alle de mest vigtige ting skulle huskes kom hen. Han fik nu endelig lov til at vide alt om hende, ikke bare meget kort fattede, men hele hendes historie, hvilket et eller andet sted betød rigtig meget for ham, mere end han kunne beskrive, da han følte hun var ved at blive trist over det hun fortalte trak han hende ind til sig og vuggede hende blidt frem og tilbage mens han smilede lidt "jeg er da glad for du har det bedre nu" mumlede han stille ved hendes øre og smilede stille "Jeg er ked af at hører det med din familie, hvis det er nogen trøst, så ved jeg hvordan det er ikke at have noget sted at bo, og føle at ingen mennesker holder af hen, fordi man er.. hvad kan man kalde det.. et misfoster?" mumlede han stille og blidt ved hendes ører indgang mens han havde hoved helt tæt på hende, og derved også have trykket hende helt ind i sin favn så han kunne mærke hendes varme, ja ligefor han kunne hører hendes hjerte slå. Han lyttede lidt mere mens han fugtede sine læber, det var egentligt lidt den samme historie han havde, dog bare han havde en familie, mens hun slet ikke have nogen. Hvilket han fandt var virkelig synd for hende, dog havde han hadet sin, men at vide hvor man hørte til var dog et eller andet sted en vigtig til for ham. Han smilede skævt og gyngede stadig frem og tilbage "hmm." mumlede han stille "Tak" sagde han så endeligt og smilede "tak fordi at du giver mig lov til at se ind i din verden" han fugtede langsomt sine læber og kiggede rundt mens han tænkte lidt over det hele, gemmen gik inde i sit hoved hvad hun havde sagt, alt hvad hun havde sagt var for ham meget vigtigt og ikke noget han ville glemme noget af. Han måtte indrømme de lignede hinanden meget dog ville han ikke sige at kød det var så slemt igen, han spiste det for at holde balance i systemet, vi var jo bygget til at være rovdyr, og at vi har en trang til kød var helt normalt. Ellers havde han mange af de samme interesser "Hmm.. hvad skulle der gøres for at butikken kom rigtigt igang?" spurgte han ud af det blå og kiggede lidt på hende med et smil.

Hun kiggede ind i hans jakke mens han holdte om hende, hun følte sig som et lille barn der sad og blev trøstet, hun holdte forsigtigt om hans jakke og smilede svagt, idet hun lukkede sine øjne. Hun kunne ikke beskrive hvor glad hun var i dette øjeblik, hvor specielt det var for hende at kunne åbne sig op. Hun lyttede til det han sagde igennem hendes øregang, mens hun kunne hører hans hjerte i det andet. Hendes puls, det ville så sige hjertet, hamrede hårdt inde i hende mens han fortalte om det som han sagde, det var jo sådan det var, folk var bange for dem der var anderledes, brugte skældsord til at på pege dem som misfoster... Hun lukkede øjne stille og lyttede til hans hjerte imens det hamrede inde i hans bryst, det var et specielt øjeblik for hende, fordi hun havde ladet sig tiltro af en mand, hun ikke havde kendt i meget lang tid, men dog følte at hun havde været ved hans side igennem hele livet. Hun tænkte stille mens hendes øjne var lukkede, hvorfor skulle man endelig være sikker på at man kunne betro sig til andre, men på den anden side, nogen mennesker eller væsner, misbrugte ens oplysninger, og det burde hun måske have tænkt på noget før, men på den anden side, han virkede ikke som en der ville gøre den slags, det troede hun ikke på, og hvis han gjorde, ville hun ikke kunne forudsige hvad der videre ville ske. Hun sukkede lydløst og åbnede øjne igen, hun kunne jo ikke noget specielt endelig, det eneste hun var god til var at heale, hvis man skulle se på det evne mæssigt. Hun rystede stille på hovedet til hans tak og kiggede lidt rundt, "Du skal ikke takke..." sagde hun stille og sætte sig lidt bedre tilrette på hans skød. Det næste han spurgte om var hun nød til at tænke over, hvad skulle der gøres for at butikken kom rigtigt igen? Det vidste hun ikke hun var en af de tre ansatte der var i den, hun ejede ikke butikken selv, men dog ville hendes chef da selvfølgelig være glad for råd til det, men hvad der skulle til, det anede hun virkelig ikke. "Hmm..." sagde hun stille og rynkede panden, trak så langt om længe på sine skuldre og bed sig lidt i læben men lod være da det gjorde ondt i de sår hun havde frembragt sig, selvfølgelig kunne hun bare få dem væk på en split sekund, men på den anden side, så ville det ikke være speciel ret, hun ville nemlig gerne føle at hun kunne noget, at hun kunne være lidt normal, eller normal og normal i deres verden var normalt at bruge sine evner hele tiden mens det i denne verden var normalt at bruge sine bare hænder. På den anden side, ville det os være ret dumt at bruge kræfter på to små bide mærke i ens læbe, de ville da nok gro sammen inden ugen var omme.

Han kunne mærke hvordan hans hjerte slog hurtigere og hurtigere uden han rigtig viste hvorfor, hun fik bare nogle følelser frem i ham som han troet han havde gemt væk for meget lang tid siden og ikke ville få frem igen. Han lod langsomt sin tunge glide hen over læben mens han tænkte lidt over hvor kedeligt hans liv her egentlig ville have været kedeligt hvis han ikke have stødt på hende, hvis hun ikke den dag var komme til markeds pladsen ville de nok have mødt, men det var ligesom bare, skæbnen? han viste ikke helt, og troede egentlig ikke så meget på skæbnen, det var bare en måde at frasige sig ansvaret, ved at sige, det var skæbnen der ville det, ikke min skyld. Men havde altid en hvis skyld i tingene, man skulle bare lærer at stå ved regnskab for det i stedet for at skubbe det væk hele tiden. Han betragtede hende mens hun lå der i hans arme og lyttede til hans hjerte, han kunne ikke få det til at stoppe med at banke som besæt, hvad var der galt med ham? Hvorfor opførte han sig sådan her, sådan havde han aldrig haft det for. Han lukkede øjnene og lyttede til skoven omkring ham, luften der rislede i bladene, de få fugle der stadig var tilbage havde en svag sang stemme, men den var ikke længere så kraftful eller særlig glad, men så snart det blev forår ville bladende springe ud, blive grønne, og det hele ville blive godt igen. Han holde øjnene lukket mens han langsomt hørte på tingene der groet, langsomt hvordan rødderne de strakte sig for at få mere saft til træets krone som visnet på grund af årstiden og det vand den ikke kunne få. Langsomt have han det som om han blev et med naturen, hvor han dog elskede den her følelse, han fik den tit når han var ude og løbe i skoven, som om hans ben trak ham hurtigt af sted og skoven var et med ham og han var et med skove. Han trak vejret ubesvaret og langsomt dog var der noget der ikke plejet at være der, hans hjerte bankede stadig som besat, og langsomt som han havde lukket øjne begyndte der at vokse en rosen buske lidt fra dem, han rynkede brynene da han havde det som om han blev tappet for nogle kræfter, da han åbnede øjnene igen så han hen på busken og gjort store øjne "Hmm" mumlede han og kløede sig på kinden, det havde han aldrig oplevet for.

Hun smilede stille, da hun kunne hører hans hjerte slå som besat, hun lagde stille en hånd mod hans bryst, så hun kunne mærke hvordan hans muskel bevægede sig. Hun var ikke sikker på hvad det var der kunne have sat det sådan i vejrs. Hun kiggede så op på ham, for at studere hans ansigt og prøvede på at komme med en forklaring til sig selv om hvad der var galt, det kunne jo have været noget hun kunne hjælpe med? "Sam, er du okay?" spurgte hun så halv urolig og kiggede på ham, hendes eget hjerte hamrede selv, om det var over en bestemt ting var hun ikke sikker på eller om det måske bare var ren forskrækkelse over at han pludselig blev så stille, og hans hjerte nu hamrede så hårdt og højlydt i hans bryst. Hun bed sig lidt i læben igen, det var en ren vane hun havde når hun blev usikker, det var lige som med at bide på hendes tommelfinger negle, det var bare en ren vane der kom når man blev nervøs eller usikker. Hun satte sig op så hun havde et ben på hver side af hans liv og kiggede ham ind i øjne "Sam sig hvis der er noget galt..!" Hendes øjne var ved at falde ud af hovedet på hende så store som de var lige nu, men hun var urolig for om han var syg eller ej. Tænk hvis hun havde gjort noget for at han skulle være syg? Hun kiggede ned og slap stille hans ansigt, han ville vel nok snart komme tilbage til virkeligheden, hun kiggede ned på sine hænder der legede lidt med hans jakke igen. Stille lukkede hun sine øjne for at kunne komme på en beslutning, måske skulle hun gå så han kunne være lidt af alene? Muligheden var god nok, det kunne jo være han var ved at få det dårligt over nogle tanker og havde bare brug for at være lidt i fred uden at have hende hængende på sig. Hun hoppede efter noget tid af ham og trak sin strik trøjes ærme op, hun kløede lidt den barer hud, og sukkede så "Hmm, jeg tror, du skal være lidt alene så jeg må vel nok hellere gå hjem ad.." Hun havde ikke set rosentræet og var på vej hen mod lågen. Hendes ører lyttede til træerne der pressede sig sammen, skjulte sig for vinterens kommen, og pakkede bladende væk, græsset der stille bevægede sig i luftens blide fløjte toner, og fuglene der gjorde sig klar til at tage af sted.

Han hørte hende ikke da han bare have øjne på rosentræet, der måtte være et eller andet de prøvede at fortælle ham, skoven. Han fugtede sine læber og rystede på hoved "Neej" mumlede han stille og kiggede stadig ikke på hende mens han kun haveøjne på rosetræet. Han fugtede læberne igen, hvad var der galt med ham, var han virkerlig?? Han åbnede øjnene helt op og kiggede på hende da hun gik, han sprang op og løb over til hende og tog fat i hendes arm ikke hårdt men på en blid måde "Nej.. jeg.. går du virkelig?" mumlede han stille og lagde hoved lidt på skrå mens han fugtede sine læber "det er bare.. jeg ved ikke hvad der sker med mig, men jeg har det anderledes når jeg er sammen med dig, på en god måde, på en dejlig måde, men.." Han kiggede over mod rosentræet som blev store og snorede sig op af træet "Okay.. det her er altså underligt.. det har jeg aldrig prøvet for" mumlede han og kløede sig i nakken og glemte for en tid Mitzi igen mens han tænkte det hele igennem. Var han virkelig, hun, han. Han tog sig til hoved og rystede på det "Jeg har bare nogle tanker jeg ikke har haft for" grinede han lidt over hans hjælpeløshed og fugtede sine læber mens han tænkte lidt. Han kunne vel ikke sige det? De havde lige mødt hinanden, han burde, ja.. vente lidt se tiden an, hvor mange mennesker der sprang ud i det med det samme, hvor mange holde? Og hvorfor havde han overhoved den her tanke!? Han lukkede øjnene og tog en dyb indånding "jeg.." mere fik han ikke sagt for han kiggede ned på sine sko og ikke kunne få mere ud af munden.

Hun vente sig om og kiggede på ham, "Sam hvis der er noget så sig det... jeg kan ikke lide at se dig sådan helt ude af fatning.." fik hun frem og kiggede hen på rosentræet hun åbnede munden da hun så det blev større og større, det kom bag på hende og hun kunne mærke hvordan hendes hjerte sprang nogle hop over, kunne han, eller var det hende, nej, eller jo det kunne da være muligt, men... Hun tog sig til hovedet og bøjede sig lidt forover for at kunne komme til hægterne, hvad var det der var så galt? Hun rejste sig op efter et stykke tid, og kiggede så på Sam, hun ville se ham i øjnene, hun tog fat om hans hoved og kiggede på ham "Sig nu hvis der er noget galt!" sagde hun bedende og nussede stille hans kinder med sine tommelfinger. Hun kiggede ned og kunne mærke hvordan blodet steg op i hendes hoved, det virkede underligt lige nu, var hun forelsket? Hvis ja, kunne der så ikke have været et tegn på det i stedet for at hun skulle gå og ligne et spørgsmåls tegn? Hun bed sig i læben og tænkte lidt imens hun kiggede nede på jorden hun tog så en beslutning, og tog fat i hans hage, hun kyssede ham kort men blidt på munden, og kunne mærke at hun næsten blev helt rød i hovedet, "Kunne du mærke noget der?" spurgte hun så istedet for at tage hensyn til sig selv, hun rystede kort rødmen af hende og blev hurtigt normal i ansigtet. Hun smilede stille usikkert til ham og kiggede så ned igen. Forlegen, det kunne man vel godt kalde det. Hun var ikke helt sikker.

Han smilede skævt til hende og trak på skuldrene "der er ikke noget ga.." mere noget han ikke da hun havde kysset ham. Han lukkede kort øjnene og kunne mærke hans hjerte slå flere slag over, og at varmen langsomt steg op i hans ansigt. Han tog en dyb indånding og kiggede hende ind i øjnene inden han lagde den ene arm om hendes liv og trak hende ind til sig. Han bøjede sig langsomt ned og lagde blødt sine læber mod hendes og lukkede øjnene. Han kunne mærke hvordan at han havde lyst til at springe og skrige af lykke. Måske ikke skrige, men han kunne bare mærke en lykke boble i ham som han aldrig havde lagt mærke til for og nok aldrig nogensinde ville mærke lige så stærk som nu. Det var ubeskriveligt for ham da han aldrig havde prøvet noget lignede, det var en fantastisk følelse af glæde der bredte sig ham og gik ud til tå spiserne og videre til fingerne. Efter noget tid lagde han også den anden arm om hende og trak hende helt ind til sig, han trak langsomt sine læber tilbage og lagde sin pande mod hendes, han var dog nød til at bøje sig lidt ned. Han smilede skævt "nej overhoved ikke" mumlede han drillende med hentydning til om han kunne føle noget, men jo, han kunne føle noget, en følelse af han aldrig nogen sinde ville slippe hende igen, hun måtte ikke gå ikke skades, hun skulle passes på og aldrig såres. Hvis han nogen sinde kom til at såre hende ville han, ja han viste ikke hvad han ville gøre af sig selv eller mod sig selv, men han ville ikke kunne klare tanken. Han lukkede øjnene en stund inden han åbnede dem igen og kiggede på hende "Hvad.. hvad med dig?" mumlede han stille og smilede skævt, og var nu en lille smugle bange for han var gået for vidt at han ikke skulle have været så, hvad skulle man sige, nærgående med det samme? Han fugtede sine læber og kiggede ned mod hendes og kunne mærke en meget stor lyst til at kysse hende igen men holdt sig tilbage og ventede på hendes svar, som han ville respektere lige meget hvad, nok ville han være lidt, nedtrykt hvis han blev afvist, men det skulle vel bare rystes af hvis det var i sådanne tilfælde.

Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte galoperede afsted, hun blev trukket ind til ham, og kunne mærke hvordan hendes glæde steg, aldrig havde hun følt sådan her, hun havde aldrig været så glad. Roligt og meget forsigtigt lagde hun sine hænder på hans nakke, og nussede den forsigtigt, hun lukkede stille øjne og et lille smil bredte sig på hendes læber, lidt efter det begyndte hun at le lidt af det han sagde. "J...jeg kunne ikke have det bedre..." sagde hun og kiggede op på ham, med et blidt blik, hun lagde blidt sine læber mod hans og kyssede ham ganske kærligt igen, lukkede øjne blidt i og lod alle tanker falde på plads. Trængen til at blive her ved hans side, aldrig lade ham gå for hendes øjne, bare lade sin egen krop holde sig ind til hans, gjorde hende mere og mere glad, hun slap dog stille efter hans læber og lo lidt igen. Hun kiggede ned på hans mund og lod roligt en finger strejfe hen over dem, helt blidt of forsigtigt, som om de kunne gå i stykker vært øjeblik det skulle være, som han kunne bryde sammen i tusind stykker så snart hun bare kiggede væk, hun kiggede op på ham, med et lille smil på læben, det var en så dejlig følelse at kunne mærke hans hjerte, at kunne føle den kropsvarme han havde på sig.
Var det sådan her, man havde det, når man var forelsket, var det sådan her man følte når man havde en tæt på sig, og ens hjerte hamrede som om det ville springe ud hvert øjeblik det skulle være? Hun knyttede sig helt tæt på ham, og flettede sine fingre om hans nakke mens hun kiggede lidt ned af dem. Stille legede hun med hans nakkehår. "Det følelse så... underligt.." sagde hun og fnøs lidt af sig selv over at hun ikke helt kunne forklarer det. Hvad, skulle hun kalde dette her? Det var langt mere end bare et kys, det mente hun i hvert fald. Mon han os mente det? Hun lod tanken glide hen, det gjorde han vel nok, men det var ikke sikkert?

Han grinede lidt over det hun svarede og at hun grinede over det han havde sagt, han kiggede hende ind i øjnene inden han igen lukkede øjnene da hun kyssede ham, han smilede lidt da hun langsomt lod læberne glide hen over hans læber og åbnede dem så igen og kiggede på hende med et lille smil på læben mens han kløede sig lidt i nakken for han lagde armende om hende igen og trak hende så meget ind til sig som han kunne. Han lod langsomt sine finger spidser glide ned over hendes ansigt med et forsigtigt og kærtegnene blid berøring. "det er jeg glad for at hører" mumlede han og nikkede mens han kiggede ned på hende og ikke kunne få øjnene væk fra bøde læber og øjne. Faktisk viste han ikke helt hvad han helst ville kigge ind i. Han blev ved med at smile som om at smilet bare ikke ville forsvinde fra hans læber nogensinde igen, faktisk ville han aldrig have det til at forsvinde, da han havde det som om at hun var han smil, hvis han smil forsvandt forsvandt hun også.
Da hun sagde det føltes underligt måtte han kun give hende ja "men underligt på en god måde, som om det her er ægte, der er ikke noget som.. er uægte ved det vi gør nu, det følelse underligt som om når man prøver noget nyt som man ikke viste man havde i sig eller fandtes" mumlede han stille og kiggede ned på hende med et blidt udtryk i hans øjne. Derefter bøjede hans sig ned og lagde blidt hans læber mod hendes igen, langsomt lod han sin tunge kærtegne hendes læber og langsomt og forsigtigt over hendes sår, inden han forsigtigt og blidt skilte hendes læber ad, han gjort det hele så forsigt som han kunne, holde så blidt om hende fordi han var bange for at hun ville gå i stykker hvis han klemte for hårdt, og ligevel fast som om han var bange for hvis han løsnede sit greb ville hun forsvinde ned i jorden og aldrig nogen sinde komme tilbage. Langsomt bevægede han sin hånd ned af hendes hals, krageben og til sidst ned af hendes mave. Dette gjorde han mens han lagde alle følelserne der bankede hårdt i hans hjerte i kysset, da han virkelig ville vise hende, hvad et rigtig kys var.

Hun smilede let og nussede ham langs kæben. Hun kiggede på ham med et blidt blik og nød hans berøringer. Smilet på hendes læber blev siddende som om det var frosset fast, og ikke længere kunne fjernes. De grønne øjne gled fra det ene sted på hans ansigt fra det andet, hun vidste ikke hvad hun skulle kigge på, det hele var bare, fantastisk. Hun kiggede på ham med et lille grin og nikkede stille, hun nussede forsat hans kæbe, stille ned af halsen og ned af armen. Det var en vidunderlig følelse, hun havde det som om hun havde kendt ham hele livet, og de først denne dag idag havde bekræftet deres kærlighed til hinanden. Lige nu, ville de fleste mennesker sikkert bare sige at det ikke ville være særlig romantisk at stå på en legeplads, og holde om hinanden, men for hende var det noget af det bedste i hele hendes liv, og hun syntes at denne dag ikke kunne være bedre på nogen måde, det her var nok det bedste hun havde oplevet indtil nu. Hun kiggede op på ham med glade og lykkelige øjne hun var helt enig i det han sagde, og smilede.
Da deres læber mødtes igen lukkede hun øjne og fulgte hans tempo, hun nød hans berøringer, og hun kærtegnede forsigtigt hans tunge, så det inderste af hans læber. Hun nød dette øjeblik, disse berøringer, disse kys, det hele, der var ikke noget af det som hun ikke holdte af, det hele var så specielt, som den første forårs dag, nej mere end det, langt mere end det. Hun blev enig med sig selv om at det ikke kunne beskrives, da det her var en dag hun for altid ville kigge tilbage på med et smil på læben. Og hvis hun var sammen med ham, kunne intet rører hende. Det var som om intet kunne nå dem, uanset hvor meget de prøvede ville de aldrig kunne nå dem, hun ville aldrig kunne nå ham. Og det var hun ganske sikker på, hun ville hele tiden være et level lavere end ham uanset hvad, men det gjorde heller ikke så meget for hendes vedkommende. Hun bed ham lidt i læben der hvor hans snakebites ikke sad og pressede sine læber mod hans igen. Dette kys, skulle nydes så længe det end kunne varer, hun nød det og lagde alle de følelser som hun altid havde haft fantasier om, altid drømt om omkring dette, ind i kysset, fordi nu, nu kunne hun selv føle dem. Blidt lagde hun en hånd på hans bryst, lige ud for hjertet. Hun nussede det let og kyssede fortsat.