Kirken..

Sted. Werclare Domkirke
Omkring. Ingen lige nu..
Vejr. Regner udenfor
Tid. 20.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Rose lod sit hoved gå træt ned mod bænkens, som stod overfor hende, ryglæn og sukkede lavmælt. Hun havde tilbragt de sidste mange par aftener i kirken, men vidste ikke rigtig hvorfor. Det var bare et mere sikkert sted end alle andre steder i byen. Hun lukkede sine øjne og lyttede til den beroligende stilhed som der var og blev siddende som hun gjorde.

Rolige skridt bragte R'phael fra våbenhuset, og ind i skibet. Det var ikke ofte at han begav sig ind i noget som en kirke. Kirker var for tøsedrenge, der var bange for at kæmpe, bange for at dø. Hvilket bestemt ikke var hvad R'phael var. Han kom her, for det første fordi at han behøvede en genopfyldning af vievand, og for det andet fordi at nogle væsner til tider søgte ly i den hellige bygning. Præcis som den pige, der sad lidt længere oppe mod alteret. R'phael rystede svagt på hovedet, og gik videre op mod døbefonden. Han måtte først sørge for at have sine ting i orden, før han kunne begynde at tænke på jagt.

Rose åbnede hurtigt øjnene da hun kunne høre en person komme ind i kirken. Hun tog langsomt hovedet væk fra bænkens ryglæn og så over på en mand som var på vej over mod døbefonden. Hvad skulle han dog der? Hun kunne ikke mærke at han var et væsen.. Så der var kun én ting han kunne være. Et menneske. Men hvad ville han dog henne ved døbefonden? Der var jo kun... vievand! Rose vidste dér hvad han var, og spændte alle musklerne i kroppen og vidste ikke rigtig om det var en dusørjæger som var fjendtlig.

Roligt trak R'phael nogle små flasker frem, som han en efter en fyldte med den klare væske. "Shalom." hilste ham med et skævt smil om munden, selvom hun ikke ville kunne se det eftersom han havde ryggen til hende. Han kunne vel altid hilse pænt, og - i hvert fald i starten - opføre sig ordenligt. Senere, når han forhåbenligt var kommet blot en smule ind på livet af hende, kunne han altid afgøre om hun skulle udgøre nattens bytte eller ej.

Rose så over på manden og genkendte hans ord som en hilsen "... Hey" sagde hun lidt tøvende og vidste godt at man kom længst med at være høflig og opføre sig ordentligt, men ville ikke opføre sig ordentligt hvis han ikke opførte sig ordentligt. Noget for noget.. Hun sad på bænken, helt stille, og så betragtende på ham.

R'phael fortsatte med at fylde de små flasker, uden at vende sig mod hende. "Hvad laver en engel som dig ellers her i kirken, sent om aftenen?" spurgte han, stadig uden at vende sig om. Han snakkede ikke nedladende, eller hånligt på nogen måde. Bare interesseret. For han var egentlig interesseret i at vide, om hun - som han regnede med - blot søgte ly i kirken, eller om hun havde andre grunde til at opholde sig der.

Rose fjernede ikke sit blik væk fra dusørjægeren og ærgede sig over at han vidste at hun var en engel. Men det var jo ikke så pokkers svært at regne ud. "Sidder og lytter til stilheden. Og jeg plejer altid at være her så andre engle ved hvor man kan få fat på mig.." sagde hun lavmælt og var jo en ærkeengel, og havde derfor kirken som sit 'territorium' fordi at andre engle skulle vide hvor man kunne få fat på hende hvis der var noget galt.

R'phael smilede svagt, og nikkede. 'Så andre engle ved hvor man kan få fat på mig'... Hun fik det til at lyde som om hun var englenes leder af en eller anden art. Måske var hun?.. Så skulle hun nok kunne bringe en god sum penge ind... "Hm... Du er godt klar over hvilken fare det bringer dig i ved at være i kirken som udgangspunkt?.. Ikke alle jægere ser sig for gode til at tage en engels liv, og finder de ud af at dette er dit tilholdssted, gør det dig til et let bytte." sagde han roligt, uden at flytte sig en meter.

Rose så over på jægeren og forholdte sig i fuldstændig ro. Hun vidste hvordan at man opførte sig overfor disse jægere, og hun vidste at hun måske ville komme ud af denne situation uden en skramme, hvis hun bare tænkte klart. Hun betragtede ham og vidste at hun var lidt mere værd end nogen af de andre engle. Hun rejste sig langsomt op og afslørede at hun ikke var særlig høj og så ikke særlig stærk ud "Jeg ved godt at jeg gør mig et let bytte.. Men jeg kan skam godt finde ud af at beskytte mig selv. Hvis der er nogen som vil prøve at angribe mig kan de da bare komme an. Jeg er stærkere end jeg ser ud til" sagde hun og strøg en hånd gennem sit lange blonde hår. Hun ville heller ikke lade ham skræmme hende..