Mennesker.

Eno træk på skuldrende og så på hende med et skævt smil. han så lidt frem for sig igen og tænkte lidt ove hendes spørgsmål "tjo jeg tænker over hvad jeg skulle fortælle dig om mig...for der er ikke meget at fortælle..." forklarede han og vendte blikket på hende igen og smilte lidt størrer.

Hu kiggede på ham med et skævt smil "Hmh, så drop det," Grinte hun og fløj væk fra ham og vendte sig om mod ham, da hun var kommet et stykke væk "Se om du kan fange mig," Grinte hun og fløj videre frem ad. Hun vidste egentlig ikke hvor hun var på vej hen, hun fløj bare, men det kan da også være ligemeget bare de kan finde tilbage igen. Hun grinte muntert..

Eno nikkede kort "okaty fint" sagde han roligt og så lidt efter hende. han kørte en hånd igennem håret og slog nogle store slag med vingerne og fløj hurtigt efter hende "okay..det kan jeg da sagtens" sagde han stolt og fløj hurtigt efter hende. han betragtede dog byen under dem imens uden sådan rigtig at se på hende.

Hun begyndte at slå hårde og størrere slag med vingerne. Hun kiggede tilbage på ham og hurtigt frem igen. Hun begyndte at skrige med et skrig. Hun begyndte at flyve rundt i en stor cirkel rundt om ham. Hun grinte muntert og fløj hurtigere og hurtigere rundt i ringen. Til sidst blev hun rundtosset og stoppede op og holdte sig på hovedet.

Eno stoppede da hun begyndte at skrige og hævede forvirret det ene øjenbryn. han fuldte hende med blikket og grinte lidt da hun så endelig stoppede "du er ikke rigtig klog" grinte han og syntes hun var udmådentlig morsom. han fløg stille hen til hende og lage sin hånd på hendes ryg "er du okay?" spurgte han venligt og så på hende med et blidt blik.

"Org, du skulle da nødigt snakke. Som om du er klogere. Måske er jeg lidt blondinedum men det går vel nok.. Det skader hvertigfalsd ikke andre end mig selv," Grinte hun muntert "Hmh, Jada.. Lidt svimmelhed skader skam ikke mig," Grinte hun og gav ham et smølfe spark på skulder hvor han ikke havde armen på hendes ryg.

Eno lage hovedet let på skrå "jeg er sku da meget klog...jeg viser det bare ikke..jeg vil hellere fjolle rundt ligesom dig" grinte han og smilte skævt til hende. han nikkede forstående på hovedet og grinte lidt "selvfølgelig skader det ikke" sagde han roligt og smilte stort. han så lidt på sin skulder og tog hurtigt fat om hende, så hun ikke kunne bruge sine vinger. han trak vingerne ind og lod dem bare falde mod jorden.

Hun vred sig og kiggede forskrækket på ham med et skævt smil "Eno, er du sindsyg?" Skreg hun lavt og kiggede ned mod jorden som kom nærmere og nærmere "Eno, vi dør!! Eno, få de vinger ud," Sagde hun bestemt og vred sig igen "Eno, der er flere kilometer ned.. Du er jo gal! Vi dør," Skreg hun og kunne næsten ikke få stemme ud munden. Hun begyndte at forholde sig roligt og kiggede op på ham med fugtige øjne og var ved at græde "Eno... Jeg er bange," Sagde hun stille med en hvisken og hæs stemme og lagde hovedet ind til hans bryst og lukkede øjene hvor der faldt en tårer fra hvert øje og lod skæbnen tage over.

Eno holdte godt fast i hende og lyttede til alt det hun sagde "rolig mira...der sker intet...jeg har styr på det...bare nyd vinden.." sagde han berørligt til hende og lod dem forsat bare falde mod jorden. han så lidt på hende og så godt hendes tåre "rolig nu lille ven..jeg er ikke helt syg i hovedet...jeg nyder bare at falde..der sker intet det lover jeg" sagde han igen beroligende og begyndte stille at nusse hende imens han holdte hende tæt på sig. efter lidt tid brede han sine vinger ud, faktisk lige inden de ramte jorden og fløj hurtigt op mod himlen igen. han grinte med stor begejstring og det virkede nærmest som om han var lykkeligt. han holdte hendes stadig tæt ind til sig.

Hun åbnede øjene langsomt, da hun begyndte at mærke de fløj op igen. Hun vendte langsomt hovedet op mod Eno og smilte skævt. Hun kiggede chokeret med tårer ned af kinden. Hun trak været hurtigt og dybt som om hun ikke kun trække vejret "Eno, du er sindsyg. Vi var flere kilometer op i luften og du lod os bare falde," sagde hun med en stille stemme. Tårene trillede stadig ned ad kinderne da hun ikke havde mulighed for at tører dem væk da Eno holdte om hende. Hun sukkede dybt og lagde hovedet på hans bryst og nød han holdte om hende.

Eno grinte muntet og så på hende. han rystede stille på hovedet og trøk på skuldrende "mira mira mira..se det positive i det...det var en dejlig tur...og bare rolig jeg havde styr på det hele tiden" sagde han med et lille grin og betragtede hendes våde øjne. han så igen op mod hilen imens han rolig fløj højere op og lod hende bare putte sig ind til ham. han havde ikke de store problemer med at hun var tæt på og han vidste jo også hun nok var ret forskrækket over det han lige havde gjort. det havde jo været ret voldsomt, hvis man ikke var van til det.

"Det posetive? Dejlig tur? Det er bestemt ikke noget posetivt i det. Og ikke en dejlig tur. Det var skræmmende," Mumlede hun med et skævt smil og kiggede op på ham igen. Hun kiggede derefter op mod himlen og ned i byen hvor der nu igen var pænt lang ned "Ehm, hvor langt skal vi op?" Spurgte hun med en stille stemme.

Eno smilte stort over det hun sagde "det skræmmende laver adrenelin og jeg elsker det sus der går igennem kroppen...det er positivt og en dejlig tur" sagde han roligt og så ned på hende. han så kort ned og stoppede med at flyve højere, men han baskede stadig med vingerne så de ikke faldt ned "ved ikke..hvorfor? bange?" spurgte han rolig.

"Det er jeg nu uenig med dig i. Jeg kunne ikke lide den tur,"Smilte hun skævt "Nej nej.. Jeg er ikke bange.. Vi er bare ret højt oppe," Smilte hun svagt og kiggede ned. "Uhm, kan jeg snart komme fri?" Spurgte hun og vred sig forsigtigt i armene på ham.

Eno så ned på hende og lage hovedet svagt p skrå "når når..jamen så undskyld" sagde han med et venligt smil og så lidt ned mod jorden "tja lidt" indrømmede han, men det var nu fint for ham. han nikkede roligt "ja selvfølgelig" sagde han med et lille grin og slap hende roligt.