Nok ikke den beste til det.

--------------------------------------------------------------------------------

Dag:irl
Dato:irl
Vejr:koldt nat.
Omgivelser:HUn er på en prampe alene.
Tid:22.41
Årstid:vinter


Linda stod oppe på rampen for at skulle til at skate, hun gjorde det kun alene for det var det der fik
det meste i hendes hoved til at forsvinde.
HUn sprang ud i det og begyndte, hun lavede ingen tricks for det kunne hun ikke finde ud af.
Hun nød bare at der var fart på og det var som om at luften blev presset mod hende, når hun kørte.
"Bang" lød det hvorefter Linda lo nede på rampens laveste punkt.
"For helved" bandede hun selvom hun havde oplevet det her før.

I det samme sad Lucy på en af gyngerne med ansigtet vendt mod varulven. "Godaften miss." sagde, med et let grin i stemmen. Hun var som sædvanligt iført en simpel hvid sommer kjole, og et sort bind for øjnene.

HUn rykkede hoved lidt op da en lyd kom over fra de ellers dengang tomme gynger, "Hej" sagde hun og lagde hoved ned igen, hun slog ned i rampen med hånden hvorefter hun satte sig op så hun sad ordenligt, med bøjede ben og armene ind over lårende.

"Hvem er De?" Et barnligt smil sad nærmest klistret til Lucys unge ansigt.. Det gjorde det så altd, så det var ikke noget nyt. Blot endnu en vane den gamle vampyr havde tillagt sig.

Hun kiggede lidt undrende på pigen, "Mit Navn er Linda, og dit navn var??" sagde hun da hun mærkede den lige så stille duftede af vampyrer omfavne hendes og forsvandt i hendes lugtesans.
Normalt præsenterede man da sig selv først for man selv sprugte???

"Jeg er Lucy" svarede hun, og nikkede kort til hilsen. Lucy præsenterede sig så godt som aldrig ved sig egentlige navn.. Det passede ganske enkelt ikke til nudagens verden..

Hun nikkede og så så rundt efter sit skateboard, det lå lige bag hende.
HUn tog ud efter det og lagde det ved sin side, hun så igen på Pigen
som virkede til at ville snakke med hende.

"Hvor gammel er De miss Linda?" Lucy kunne tydeligt mærke at varulven var yngre end hende selv, hvilket gjorde hende nysgerrig over hvor meget yngre hun var.

"19" sagde hun og havde ikke den store lyst til at give infomationer om sig selv.

"Virkelig?.. De er meget selvkontrolant af en nitten årig at være" sagde Lucy lettere overrasket. Hun havde troet at varulven var ældre. Mest ford at Lucy regnede med jo ældre man blev, jo mere selv- respekt og kontrol fik man.

´"Jamen tak" sagde hun og begyndte at rejse sig op.
Ikke om den rampe skulle gøre hende bange.
Hun sprang ned fra rampen og begyndte så at gå hen og kladre op til toppen igen.
"Det bliver man nød til" sagde hun imens hun kæmpede sig op.

Lucy smilede og nikkede. Ikke at hun havde den rigeste ide om hvad Linda havde gang i, men hun nikkede nu alligevel som om hun forstod. Det skete ind imellem at Lucy blev noget så træt af at være blind, da det afholdt hende fra så meget.. Men på den anden side havde det også sine fordele..

Hun var nu oppe på et af de højeste punker på rampen og lod sit board komme ind på jorden hvhorefter hun sprang ud i det og kørte ned af rampen igen frem og tilbage.
Endlig tog Linda sig ikke af at pigen var der, det var et offenligt sted så.
"Men hvorfor syns du det?" sprugte hun så efter nogen tid.

"Fordi jeg ved at det passer.. Andre varulve angriber uhæmmet uden provokation." svarede Lucy roligt, og skubbede gyngen lidt igang.

"Det meget dumt at fordømme" sagde hun bestemt, ikke for at gøre Lucinia vred men sådan snakkede Linda altså bare, "Det er det der gør folk ikke kan holde sammen"

Lucy nikkede. "Det ved jeg.. Men det kan man nu en gang ikke holde alle fra at gøre." sagde hun lettere tænkende, og smilede endnu.

"Det har du sku helt ret i" sagde hun lettere roligt.
HUn stoppede lige så stille med at tage fart på og stoppede så helt tilsidst med at køre.

"Det har jeg som regel" smilede Lucy, og rettede svagt på bindet for hendes øjne. Det lød måske selvglad, men når man blev så gammel som Lucy, så tog man ikke længere helt så let fejl..

"Okay" sagde hun ikke videre intresseret eller det lød ikke sådan.
Hun tog sin board op i hånden og sprang så ned fra rampen.

Lucy rejste sig fra gyngen. Mest for at se om hun ikke kunne finde noget selvskab, der kunne opfylde hendes snaksaglige væsen, eller i det mindste stille hendes sult.

"Hvad hed du?" sprugte hun da hun ikke kunne huske det?

"Lucy" svarede hun med et smil, og vente ansigtet mod vampyren, af ren høflighed. Det gjorde sådan set ikke Lucy noget hvor folk befandt sig, hun kunne for deet meste høre det, men folk ville som regel helst have at man så på dem man snakkede til.

"Lucy" gentog hun lavt.
Hun tyggede på navnet og nikkede så for sig selv, "Sødt navn" sagde hun,
og trak på skuldernde-

Lucy nikkede svagt. "Kælenavn egentlig. Men det passer bedre ind nu tildags end Lucinia gør." sagde hun, og smilede roligt.

"Hm.....syns nu best om Lucinia" sagde hun og gik faktisk lige så stille over mod hende.