Hvorfor ikke? - Al

Dag: Tirsdag 8.juni.2010
Vejr: Små hvide skyer, solen er varm men skyggen kølig.
Tid: 21.07
Omgivelser: Politistationens mange folk.

Klara havde gået rundt i byen længe den dag og var nu endt nede på politistationen. Hun havde tasken over skudlren, og blokken i hånden.
De mange lyde fra stationen forvirende hende en smule, det var noget andet end det hun pljede at betragte. Hun begyndte at gå mod en stor bygning, gad vide hvar der var der inde? Hendes tanker begyndte stille at køre gennem hovedet på hende.

Al blev ublidt puffet ud af en dør som blev smækket hårdt efter ham.
"Det var fandme ham, der kørte ind i mig!" brølede sjæledæmonen og viste tænder til den lukkede dør. Rasende sparkede han hårdt til den. Al stirrede frådende op på den høje bygning og fortsatte så hastigt videre væk fra den. Et par dage tidligere havde en idiot på en motorcykel nær ramt ham, da han ville skynde sig over vejen. Al havde givet ham fingeren og manden havde kaldt ham en spade og konflikten havde eskaleret helt ud af kontrol. Al smilede grumt ved tanken om at idioten i det mindste ikke kom til at køre igen det næste lange tid. Med mindre han kunne få nogle andre til at styre den, naturligvis...
Da der ingen vidner havde været udover en gammel, svagtseende dame havde politiet ladet Al gå igen. Men sikke et spild af tid at sidde varetægtsfængslet.
Han snusede luften ind. Følte trangen til at flyve... og en smøg. Stadig knurrende over nogle menneskers idioti hev han sin cigaretpakke frem og fumlede med lighteren inden han omsider kunne tage det første hvæs.
Han så ligegyldigt rundt på menneskene, han var ligeglad med, hvad de tænkte om ham. Han lagde mærke til en blond kvinde med en skuldertaske og en blok, der gik i egne tanker. Han smilede for sig selv med smøgen i mundvigen.

Hun lavede et lille hop af forskrækkelse og havde nær tabt sin blok, da en dør blev smækket noget så hårdt. Hun så og hørte en mand stå og råbe og sparke til døren. Hun rystede lidt på hovedet og begyndte igen at tænke, Gad vide om der var mange af den slags tyber her? Hun havd enæsten allerede glemt manden og kiggede igen efter noget at skitsere ned på sin blok så hun kunne komme hjem og tegne. Men hvad havde hun enlig regnet med at finde her? Andet end voldige mænd? Hun vidste det ikke og derfor lod hun sine fødder bestemmer hvor hun skulle gå hen. Hun støg diskret håret til siden.