for en gang skyld glad

Nu var pigen næsten ved det og katten sagde roligt "Vær så god" og nikkede som tegn på at Amber måtte lege eller spise.

Amber betragtede hende og snusede ind det var den dejligeste lugt hun trådte ind foran pigen et hånligt smil bredte sig på hendes læber hun kunne ikke holde sig tilbage lugten af pigen og sulten blev for meget for hende hun gik tættere på pigen man kunne se pigens øjene blav store af frygt hun tog fat i pigens skulder og glemte alt om melidenhed hun tvang hende med hen imod det træ stod nærmest det var et par meter væk og stammen var rigtig tryk og bred de var det bredeste hun nogensinde havde set " lad mig være" sagde pigen og hulkede en smule det gjorde amber mere lysten for pigens blod de var kommet så på træet at kastede pigen imod stammen man kunne høre pigen ryg knække men hun var stadig i live hun samlede pigen op og slikkede hende på halsen før hun satte tænderne i og pigens hulken tiltog

Demetris katteskikkelse så roligt på alt det der skete, og da Ambver svang menneskebarnet væk og længere ind mod skoven faktisk ind i et træ, gik han roligt hen mod dem og så på det hele, *hun skal nok blive en stor vampyr* tænkte han og var faktisk stolt over at være Ambers skaber.
Han kiggede roligt på den hylkende pige som ikke anede hvad det ville ske eller at hun snart ville dø og give blod til at ny vampyr.

Amber gik med rolige skridt hen imod pigen selvom det var meget svært for hende lige nu bevarede hun roen vidste at om ikke så længe ville pigen dejlige og forfriskende blod løbe ned igemmen hendes hals og få denne evige sult til stilne en smule af hendes øjene var meget lyse nu men forsatte i et rolig tempo hun fugtede sine læber " lad mig være" hulkede hun men amber var ligeglad hun sulten og det fik hende til glemme alt om etik og moral hun løftede pigen op imens pigen gispede af smerte " jeg er da ligeglad jeg gør hvad jeg vil" sagde hun smilede bredt da hun så frygten i pigens øjene hun betragtede den lille uskyldige pige og vendte så sit blik over imod katten men kun for en kort stund før pigen fik hendes fulde opmærksomhed igen hun pressede hende op imod det træ pigen landet op af da amber havde kastet hende stammen var så stor pigen ingen gang fyldte halvdelen af den " gå aldrig alene om aften" sagde hun til pigen selv om at pigen snart ville være død og borte hun lugtede til pigen og hendes tænder løb starks i vand hendes kolde tunge løb op af hendes hals før borede tænderne i pigen som skreg smerte me<n amber var ligeglad hun kunne skrige alt det hun ville for om lidt ville pigen slet ikke være til mere

Demetris katte skikkelse nikkede, han havde gjort sit job og ville nu forlade Amber for en stund,
men hun skulle ikke tro at det var sidste gang hun ville se Demetri, Amber var nu en del af Demetri
Og Demetri ville kende alle hendes dybeste hemmeligheder igemmen hendes blod.
Han forvandlede sig til menneskeskikkelse, og kiggede stirrende og koldt på alt det Amber gjorder med pigen
og i næste øjeblik, var han væk som havde han aldrig eksisteret.


//out//