for en gang skyld glad

I det hun skulle til at gå rundt om træet tog Demetri fat i hendes håndled, og smilte stort.
"Tag det roligt, hvorfor så bange" han tog hendes hånd og til sine læber hvor han kyssede hendes
håndryg, han slap lidtefter hendes hånd og smilte så¨med lukket mund til hende.
Han smagte svagt på sine læber som havde den fantastiske smag af menneske på sig.

Hun stoppede op igen og så meget mærkelig ud i hovdet hvor ville han hen hen det hun gemte sig stadig en smule bag træet men hun betragtede ham drog alligevel med de blå grå øjene hun lagde hovdet en smule på skrå med blikket rettet imod Dementri imens

Han trak hende roligt frem til sig, "HVorfor så bange" sagde han da hun igen var helt tæt på ham
Han havde taget roligt fat i hendes hånd igen og stod nu bare og så på dette menneskebarn.

" jeg ved ik" sagde hun nervøst hun kiggede stadigt efter noget der kunne give hende fordel hvis han prøvede på noget hun var en smule nervøs af sig hun havde på det seneste følt sig forfulgt men det måtte bare være hende

Han nikkede og kiggede lidt rundt for han sprang fremad så hun væltede ned på jorden med ham siddende på sig.
Han holdte hendes arme sådan at hun ikke ville kunne slå eller rive.

hun gispede forskrækket da han væltede hende om på jorden hun kiggede på ham med forskrækket øjene " hvad laver duh?" sagde hun lettere gispende hun prøvede vride sine arme fri men det gik ikke som hun ville hun blev smule vred prøvede igen men denne gang med hele kroppe

Det morede bare Demetri alt det hun kæmpede var jo totalt nytteløst.
Han grinte og slikkede hende så på halsen, Demetris øjne begyndte nu at
lyse i et hvidt skær som betød nogen ganske særligt, men sådan var det
altid med Demetris øjne- de hviste alt hvad han følte.

hun var stædig og blev ved hun gøs smule da den kolde tunge rørte hendes hals " giv så slip" mumled hun vredt imens stadig vred i kroppen hun betragtede ham med vrede øjene " hvad har du gang i" forsatte hun stadigt vredt hun lagde ikke mærke til hans ændrende øjenfarve

I det hun sagde det svang han kæbernde ind i hendes hals.
Blodet begyndte lige så stille at flyde ind i hans mund og dannede en dejlig varm væske af blod.

Amber gispede af smerte hun vred sig smule men stoppede hurtigt da det gjorde mere ondt når bevægede sig hun lukkede tænderne så hårdt sammen om sin underlæbe for ikke at komme til skrige men hun bed så hårdt at det begyndte bløde fordi hun bed så hårdt i den " hold op" sagde hun og gav slip på sin blødende underlæbe

Han stoppede ikke men blev bare ved, hendes nådes bønner var ham ligegyldige og betød intet.
Han kunne mærke livet strømme ind i ham og ud af hende.
Det var fantastisk, det var godt, det var menneskeblod!
Han kunne ikke styrre det, altid havde han fået engle blod så nu hvor menneske blodet var her kunne
han endelig føle den sande vampyr i sig.

Ambers verjtrækning blev tungere og tungere og snart blev hendes syn sløret hun kiggede bedende på ham ellere ihvertfald det hun kunne se af ham " vil du ikke stoppe" sagde meget lavt og det lød slet ikke så surt det sortende for hendes øjene

Efter noget tid hvor Amber bare havde været bevistløs, kunen Demetri mærke
at hendes blod begyndte at blive tyndere og tyndere, og langsommere løbende.
Men han blev ved med at suge, styrken blev større og lige nu var han så godt som uovervindelig.

Amber trak vejret meget svagt og hendes øje var lukket i hendes hud var bleg og hun så nærmest helt lille og forsvarsløs ud

[Det galdt nu kun og minutter fra at Amber ville dø, altså hvis Demetri blev ved at suge hendes blod.
Smagen af blod var så godt som om at han aldrig kunne stoppe så han blev ved, blev ved med at suge
helligdommen ind i sig, suge livet ud af amber og ind i sin egen krop.

Amber trak næsten ikke vejret meget lavt næsten lydløs hun var blevet endnu mere bleg næsten marmor bleg hun kunne snart ikke holde mere hvis han blev med suge ville hendes hjerte være det næste som stoppede og med det hendes liv

Demetri svang nu sine dødbringende tænder ud af hendes hals, ikke engang blod løb ud af de
2 huller hun havde fået i halsen.
Demetri satte sig på hug med Amber i sin favn, han slikkede sig over læbernde selvom han ikke
havde fået noget synligt blod på dem, smagte de virkelig af human blood.
Han kiggede på den næsten døde pige som lå i hans favn, hun havde stolet så meget på ham at han havde rørt
ved hende og nu måtte hun tag lektien af at lade sådan noget ske, men han ville ikke lade hende dø nej, han ville
give denne pige det evige liv, som på en måde tak for hendes blod og for at hun virkelig havde troet på hans godhed
som nok ikke var så god alligevel, og for hendes skønhed.
Amber ikke en grim pige i Demetris øjne faktisk var hun virkelig smuk.

Ambers hår havde løsnet sig fra den knold håret havde siddet i og hang nu løst ned af ryggen på hende hendes arme hanng løst ud til siden og var helt slappe hun så stadig meget lille ud og hendes hud var bleg hendes læber var matte lyserøde og hun man ville ikke kunne høre hende trække vejret fordi vejrtrækningen var så svag at næsten skulle tro hun var død hendes brystkasse bevægede sig heller ikke ret meget men alligevel en smule og det afslørede at hun ikke var helt død endnu

Demetri kyssede hende på panden, og dernæst hendes læber.
Han tog hånden op til Ambers mund og åbnede den, hvorefter han tog hånden op til sin mund og rev hul.
Han tog såret ned til Ambers mund og lod blodet begynde at løbe ned i hendes mund.

Amber lå stille godt stykke tid før hun bevægede en smule på sig hvad var da drog sket og hvorfor lå hun i Dementris arme hun satte sig lettere omtumlet op hun betragtede Dementri hans blod havde haft sin virkning hun opfangede ret hurtigt en meget stræk lugt som måtte komme fra Dementri selv men hun sagde ikke noget men lod alligevel sin hånd glide op til hendes hals før det begyndte at går op for hende hvad der var sket hun betragtede ham med lettere kolde øjene hvordan kunne han gøre det hun ville aldrig stole på en vampyr igen ingen gang sig selv troede hun hun blev drog alligevel siddende og betragtede de omgivelser som var de sammen men på en måde anderledes hun betragtede ham " hvorfor lod mig leve?" sagde hun bedrøvet hvad skulle der nu blive af resten af hendes familie hun kunne ikke være sammen med dem mere hun sukkede kort det var ikke skæben hun havde ønsket for sig selv

"ssshhh" sagde Demetri bare og rakte sit håndled ud til hende, han viste at hun havde brug for det og forvandlede fra menenskekrop til vampyr krop ville snart visse sig i Ambers krop, ved at en smerte ville komme igemmen hend og det sidste menneskelgie i hende ville dø.
"Drik det" sagde han og så bare stift og koldt på hende.
Trangen efter blod ville være stor nu var Amber allerde havde fået ldit af Demetris blod i sig.

Amber kiggede i stykke tid på hans håndled og lidt på den igen før hun tog håndleddet op til munden hun smilede svagt før hun satte tænderne i håndleddet som tilhørte Dementri blodet der strømmede i hendes mund var dejligt men hun slap da jag af smerte ramte hende den var umennskelig stor og hun havde ikke prøvet noget lignende hun rullede sig sammen til kugle og lukkede de blågrå øjne hårdt sammen hun andede ikke hvad der skete og det gjorde hende en smule bange hun trak også vejret en smule overfladisk og hun mærkede hvordan det mennskelige forsvandt ud af hende smerten blev større og hun spærrede øjnene op som var det det sidste åndedrædt som såret soldat lige udåndet

Demetri kravlede over til hende og tog under hendes narke, "blev ved" sagde han og nærmest borrede sit håndled ind i hendes mund, "Smerten stopper hvis du gør det" sagde han men nævnte ikke at smerten ville blive dobbelt så stor som nu, når hun ville drikke, men samtidig hvis hun ikke drak kunne hendes forvandling være med til at hun vilel lide endnu længere end ca disse første nattetimer.

Amber gispede hun lyttede til ham og bed hårdt fast i hans håndled hun andede ikke hvad der skete med hende hun sugede grådig hun bed hårdt sammen samtidtigt med at smerten blev større lige nu ville hun hellere have været død men alligevel kom hun til at
tænkte på alle dig ting der var sket il øbet af aften hun kunne ikke fatte at hun var ved blive en altødlæggende dræber maskine hun kom igen til tænke på sin familie hun ville eller kunne ikke se dem mere

Demetri slikkede sig over læbernde, og begyndte svagt af grine da Amber bed ind i hans håndled, smerten kildede på ham og tændte ham faktisk også.
Han blev bare ved med at kigge på Amber, hun var nu helt igemmen en af Demetris, hvilket hun en dag ville finde ud af hvad betød.
Med den anden hånd agede han hende i håret, som når en far på en eller anden måde skulle trøste sit barn.
Faktisk var det blod Amber drak lidt af hendes eget som hun fik igen.
Demetri tog efter noget tid hånden til sig med et smil.
Han slikkede det blod der løb ned af armen af sig og i det samme healede det.
Han trakte hånden ned til hende med et charmende og samtidig hjælpsomt blik.
Men alligevel var der den koldhed som Demetri ivirkeligheden havde i sit sin.