for en gang skyld glad

" ja det var det jeg hørte" sagde hun og lagde hovdet på skrå hun lod sine blågrå øjene hvile på ham hun smilede svagt han virkede ikke slem men så godt kendte hun ham ik faktisk kendte hun ham ikke og det gjorde hende en smule nervøs

"Jamen det så i orden" sagde han og lavede
et knæk med narken.

Hun undertrykkede en svagt gispen hun lagde hovdet hvordan kunne han holde den lyd ud hun betragtede ham ige smilede svagt " du er slet ikke så slem" sagde hun smilede bredt

"Nej....vel" sagde han og undertrykkede en latter.

" nej slet ikke" sagde hun og betragtede ham selvom hun vidste at hun måtte være påpaslig " du virker slet ikke som den kolde skid mødte første gang" sagde hun og lagde let hovdet på skrå

"Hm....jeg ville selv mene du nu selv var ret sur" sagde han og så lidt overbevisende på hende.

" det var jeg vel" sagde hun og orkede ikke diskutere med ham men han havde også selv været kold hun betragtede ham førhun smilede " men mit første håndsindtryk af dig var forkert" sagde hun en smule undskyldende hun bed svagt læben imens vendte blikket bort

Han trak bare på skuldernde og kiggedere så rundt.
"Det menneskeligt at fejl" han fik et smil på sine
læber da hans ord kom ud af munden.

" og en vampyr kan ikke fejle"sagde hun og hævede det ene øjenebryn før hun bed sig læben for at skjule et smil hun betragtede ham kort

"Har jeg sagt det" hviskede han i en brummen.

" det ved je faktisk ikke"hun vidste engtlig ikke hvorfor hun sagt det måske for drille ham hun smilede imens hun prøvede påndertrykken fnisen som langsomt fik sig arbejdet op

Han skubbede lidt til men mest for et slags forsjov hold op.
Han kiggede lidt halv ligegyldigt ud i luften, da han rørte hende kunne det tydeligt
mærkes at hans hud var kold.

hun kom gøse da hun mærkede hor kold hans hud var hun vendte sig aldrig til at den var så kold " hvad skal det til for" grinede hun og puffede til ham imens et smil langsomt dannde sig på hendes læber

"Hvorfor skulle jeg lade være" sagde han og smilte svag så han tænder ikke viste sig.

" fordi jeg er farlig" sagde hun med en alvorlig stemme men det ment i sjov hun begyndte at blive mere tryg ved ham og han kunne helt klart blive en god ven hun betragtede ham med de blågrå øjene smilede svagt hun vidste udmærket godt at han var mere farlig end hun var

"Hm..." grinte han kort, "Sødt" sagde han lidt halvoverlegent men samtidig på
den sjove afslappede måde Demetri nu engang kunne være.
"Det sjælden man møder sådan nogen piger som dig" sagde han og så betagende på hende.

" som mig?" spurgte hun lettere overasket og glemte at være farlig smilede bredt og vendte blikket imod jorden for ikke vise ham at hun blev en smule gernert som hun altid gjorde når hun blev rost

Han rykkede sig lidt tættere på hende, "Ja som dig" sagde han igen.
Og kiggede på det af hende han nu kunne se af hendes ansigt.

Hun betragtede ham inden hun blinkede hun flyttede sig ikke selvom vidste at det kunne være færligt at lade ham komme for tæt på men alligevel stole hun på ham nok til lade ham komme tættere på hun bed sig forsigtigt i læben " men jeg er altså ikke ret speciel" sagde hun efter hun gav slip på læben hun så ihvertfald ikke sig selv som speciel hun vendte igen blikket imod jorden

Han grinte nu inde i sig selv og duftede svagt til hende, "Nej...man ser det aldrig selv"
hviskede han og lagde så sin hage på hendes skulder, Dette Demetri gjorder nu var meget
megt unormalt, da han ikke normalt kunne lide at røre ved andre personer.

Amber betragtede ham kort men vidste ikke at det unormalt for ham smilede svagt men blev hun andede ikke om han ville bide men på måde var hun en smule ligeglad han virkede flink og stolede på ham hun bed sig forsigtigt læben men gav ret hurtigt slip hun lagde svagt en hånd på hans skulder og gav den et forsigtigt klem

Han rettede sig svagt i ryggen men var stadig på hendes skulder, "Vil du prøve noget sjovt" hviskede han
og kiggede så lumsk rundt men så så roligt tilbage på Amber.
Han ventede på hendes svar for bare at være venlig.

Hun rystede på hovdet og trak sig en smule tilbage hun havde svagt på fornemelsen hvad det var men alligevel var hun ikke hel sikker hun bakkede forsat en " nej jeg tro det ikke" sagde hun og stoppede da hun var på behørig afstand

Han nikkede imens han kravlede frem imod hende, "Og hvorfor så ikke det"
sagde han imens hans metalliske grå øjne stirrede ind i hendes øjne.
Demetris øjne øjne begyndte at lave små gnister som om at der var
tændt noget inden i ham.

"fordi jeg siger det" sagde hun og begyndte igen at bakke hun kiggede fortabt rundt for finde et ellere andet som kunne redde hende ud af den situation hun ar i men hun fandt desvær ikke hun skulle ikke have stoltet på ham bakkede forsat før hun stødte ryggen imod et af de få træer som var rundt omkring hun betragtede hjælpeløst på ham " lad mig værre" sagde hun og følte sig meget lille og hjælpeløs hun lukkede svagt øjene sammen imens hun gik om bag træet og forsatte med at bakke