Tænksom.

Han trak drengen fra sig så hans tænder skar i et stykke i hans hals sådan at selve mærket var på 5cm.
blødet løb ned af hans hals altså det der nu var tilbage af hans blod.
Han så lidt på drengen før han bare smed ham på jorden.
Hab slikkede noget af blodet af fingernde, hvorefter han sagde total munter.
"Og skrid så hjem til Hayley og sig det, du for jo hende hele tiden hende til at hoppe og springe for dig, sikkert"
sagde han og rystede på hoved af ham.

Austin havde ingen krafter tilbage i kroppen på grund af blod mangel, han skar en smertefuld grimasse da Demetri skar med tænderne i hans hals, han tog med rystende hænder hånden op til sin hals og mærkede blodet, han lukkede øjnene i da det slørede for hans øjne, før han åbnede dem og tog sig til hovedet selvom der var blod på, han sad på jorden og så ret svimmel ud, men fik sig på mystisk hvis kæmpet sig op på benene, selvom han snublede en enkel gang, han støttede sig mod en lygtepæl og så ned i jorden, dog hørte han godt Demetris ord "Hvem siger jeg har tænkt mig at sige det? .. Jeg har ikke som visse andre lyst til at ligge mere vægt på hendes skuldre, hun har nok at se til med sit eget liv" sagde han så selvom han var lidt hæs og han rystede svagt i kroppen, hans krop mangel store mængder blod og det hele var som om at det sejlede, selvom han stod helt stille.

Han grinte lidt af det han sagde, og brugte nu sin ene krafte til at rejse ham op i luften.
Så han ikke kunne gå nogen steder, faktisk rørte han ikke engang jorden.

Austin fik et chok og så på ham med store øjne "hvad gør du!" råbte han selvom hans stemme knækkede lidt over, han prøvede at få fat i et eller andet at holde fast i, men han kunne slet ikke tænke, det var uhyggeligt at være over jorden uden at holde fast i noget eller vide var det var der holdte en oppe.

"Legen er ikke slut" sagde han og gik med rolige skridt over til han stod 1 meter fra han så slag umuligt kunen ramme ham og heller ikke sprak, dog ville Austin ikke havde after til det.

Austin prøvede at få fat i ham, men han kunne hverken nå og han greb også ud ved siden af ham, fordi hans blik var for sløret og hans hoved var for kulret fordi blod manglen gjore at hans syn blev svækket.

Han rystede på hoved og knipsde med fingernde så Austin nu faldt ned.
"Trist" sagde han og rystede bare endnu mere på hoved, han kiggede lidt rundt og
undrede sig bare endnu mere over at ingen andre vampyrer var her end ham.

Austin slog sit knæ og skar en grimasse, han fik endnu en gang kæmpet sig op på benene og tog sig til hovedt "Demetri stop med at lege rundt med mig .." sagde han og vidste at hans krop ikke kunne klare at blive kastet sådan rundt med, han endte jo med at besvime og hvem vidste ikke hvad Demetri kunne finde på?.

Han stilte sig i en drenge røvs atitude og sagde så, "Som sagt du kan gå" sagde han og stilte sig i en postition der hviste en vej han kunne gå.

Austin skulede til ham og hans irriterende attitude, han valgte så i stedet at gå med sløve skridt den modsatte vej end der hvor han pegede hen, han lignede faktisk en der havde drukket lidt for meget, men hvis man så ordentligt efter kunne man godt se blodet der var ved hans trøje krave og blodet på hans fingre samt hals.

Han nikkede og lagde sine arme over kors hvorefter han tog sig til hagen i en tænkende bevægelse.
"Ja....Så det Hayley" sagde han og smilte stort, han lod sit blik blive neutral.
Han vendte sig om og forvandlede sig derefter en kat, som ramte efter Austin.

Austin hørte hvad han sagde og vendte sig om, men da han kiggede var han væk, han sukkede dybt og traskede videre "Hvorfor skal jeg udsættes for dét her " mumlede han og mærkede hvordan det hele pludseligt svimlede for ham, han faldt med et om af blod mangel og faldt til jorden i et bump.

Den orange kat sad efter hans fald ved hans side og så på ham.
Den så rolig og stærk ud, den miavede kort og spandt så, hvoreefter endnu
et miaw kom til.