Silent River

Dato : Irl
Årstid : Irl
Dag : Irl
Vejr : Koldt
Sted : Søen
Tid : Irl
Omgivelser : Natur

Reena sad ved breden, og så ned i det uklare vand.
Hendes lange lyse hår var gemt under hatten, og med det løse tøj kunne hun nemt gå for at være en dreng, hvis man altså ikke så alt for meget på hendes ansigt vel at mærke..

Christine gik en tur ude ved vandet og viste ikk hvad hun skulle lave..

Lyden af skridt hev Reena ud af hendes tanker, og fik hende til at løfte hovedet. Hun så rundt, rettede svagt på sin hat, og fik øje på en ca jævnaldrende pige gå et stykke fra hende.

Christine lagde mærke til at der var en der kiggede på hende og stoppede op og stod bare der..

Reena smilede svagt og vinkede til pigen. "Hej.." Hendes stemme var forvrægnet en smule, så hun lod som den dreng hun lignede, og ikke som den pige hun var..

''Heey'' sagde hun og begyndte at gå over til pigen..

"Hvad hedder du?" spurgte hun med samme drenget stemme som før..

''Christine men kald mig Chris.. Hvorfor prøver dhu at lyde som en dreng, og hvad hedder dhu??''
spurgte hun..

Reena så kort ned.. Var hun virkelig så let at gennemskue? Hun lignede jo en dreng når hendes har var gemt i hatten. - Det vidste hun.. "Reena..." sagde hun, og undlod at svare på det andet spørgsmål ærgelig over at være blevet alsøret så let.

''må jeg sætte mig??'' spurgte hun og kiggede ud på vandet..

"Ja.." nikkede Reena, og så op på Christine igen. Første hun lagde hun mærke til den blege hud, hvillket fik hende til at blive en anelse stiv i ansigtet.. En vampyr.. Reenas mave snørrede sig sammen til en klymp af gammel frygt, og hun så igen ned, for at Christine ikke skulle kunne se det.

''Hva er dhu bange for migg??'' spurgtehun med et psycotisk smil..

Reens så igen på Christine, på de psycotiske smil. Hun sank en enkelt gang, og nikkede svagt. Sandt at sige var hun ræd for vampyrer.. Ræd for igen at mærke sådanne tænder i sin hals..

''Bare rolig jeg lover ikk at gøre dig noget''
sagde hun og smågrinte..

Reena trak benene op mod brystet, lagde armene på knæene og hagen på armene. "Det' ikk sjovt.." mumlede hun, og så udover vandet.

''Nej, seriøst har lige spist'' sagde hun smilte til pigen..

"Hvordan han I gøre det?!?" udbrød Reena, og vendte ansigtet mod Christine. Hele Reenas verden var brutalt blevet flået fra hinanden den aften hun nær havde mistet livet til en af disse blodsugende væsner..

''for at leve i slår jo ogs dyr i hjæl så i er sku da heller ikk så fucking hellige?!'' råbte hun vredt og snerede..

Reena skuttede sig da Christine råbte.. "Vi ødelægger ikke små børns liv og sender dem på psykiatrisk afdeling.." forsvarede hun sig, og så trodsigt på vampyren.

Nu var hun sur! ''og tror dhu måske det er sjovt hva?!!! tror dhu jeg har LYST til det?!.. Nej vel så dhu kan sku bare lige holde din lille kæft!!!'' råbta hun og rejste sig..

"Det har jeg ikke sagt noget om!.." Reena begyndte at blive trodsig. "Jeg ved da godt jeg ikke aner noget om hvordan det er at være vampyr, men til gengæld ved jeg hvordan der er at være spærret inde blandt sindsyge i 11 år"

''Tillykke!!'' hun prøvede at slappe lidt af men det var tæt på.
Hun begyndte at gå..

Reena så vredt efter vampyren. Hun var egentlig glad for at hun valgte at gå i stedet for at angribe.. Reena sukkede, så ud over søen og mærkede tåre, som hun irreteret blinkede væk, stige op i sine øjne.

hun standsede og havde mest af alt lyst til at suge lidt blod for at skæmme hende..

Reena bemærkede det ikke, men rettede igen svagt på hatten der skjulte hendes hår, og så fortsat ud på søen.