En død, ved Silent River(Ray)

Tid: 20:23
Sted: Silent River
Vejr: Køligt, skyet
Omgivelser: Alt er stille og roligt


Lcky stod cirka to-tre meter fra Silent River. Hendes brune øjne var rettet mod den mudrede bred. Hun havde lagt hovedet lidt på skrå, så det brune hår var faldet ned omkring hendes venstre skulder. Hendes ansigt var somaltid neutral, men samtidigt meget venligt. Hun var altid meget høflig og venlig mod folk hun mødte på sin vej, hun vidste dog ikke altid følelser, dem havde hun gemt lidt af vejen.
Hendes øjne stirrede mod den samme plet hele tiden. Somom hun så på en eller anden som stod på den mudrede bred, men der var jo ikke nogen? Lucky tog forsigtig et skridt fremad og lænede sig en smule frem. "Hej"hendes lave men alligevel klare stemme, brød stilheden der havde lagt sig over søen. Foran hende stod der en død, men det kunne andre ikke se. De fleste der ikke vidste hvad hun var, ville med det samme stæmple hende som skør, når hun sådan stod og talte med sig selv. Endnu et skridt førte hende tættere ud på den mudrede bred. Hun så kort ned på sine balarina sko som allerede var godt mudret ind. Hun stod en smule usikkert, da hun nemt kunne glide og i forvejen ikke havde en så god balance når det kom til stykket. "Hej"Sagde hun igen med sin lave stemme og så igen på den døde der stod foran hende. Hun fik ikke et svar, kun et lille skræmt blik var den døde.

Ray var stille og roligt på vej hen til silent river da han havde hørt så meget om stedet og havde bare ikke rigtig selv været der før så han ville prøve og se hvad det var for et sted han syns det var spænde at se nye steder så han kom tættere på det og kiggede sig omkring og viste ikke rigtig hvad det var som der forgik der og det så ikke rigtig ud til der skete det ville eller gjorde der. Han kiggede rundt og stod bare der og så en kvinde der var der og gik hen til hende "hey"sagde han med et smil.

//håber det godt nok for dit indlæg forvirrede mig lidt//

//Haha, det er perfekt ;)//

Lucky koncentrede sig om den døde foran hende, og lagde derfor først mærke til den unge mand, da han sagde hej. Hun rettede sig op og så mod drengen der havde hilst. "Hej" hilste hun høflig igen, med sin lave men alligevel klare stemme. Hun så kort over mod den plet på breden hendes øjne havde været låst fast på, men der stod ikke længere nogen. Hun så hurtigt igen på den unge mand. Hendes ansigt var meget neutralt, men også meget venligt på samme tid.
Lucky så kort ham an, han var dæmon. Hun vidste at dæmoner ikke var glade for engle og omvendt. Dog havde hun ikke selv så meget imod dæmoner, så længe de ikke var ude på balade. Hun skulle ikke nyde noget af en kamp, som hun sikkert ville tabe, fordi hun var svagere.