kedelig dag

Andy nikkede og smilte til bare videre til ham "det behøver du heller ikke, jeg klare mig" sagde han og smilte stort da det snart var deres tur

Sean så på ham "okay..godt" sagde han med et kort nik og et skævt smil. han så lidt på selve spørgelseshuset og lage hovedet svagt på skrå "hvad er din største skræk?" spurgte han lidt fraværende, men vendte så blikket tilbage på ham og smilte muntert til ham.

Andy tænkte lidt over det og viste ikke hvis han var klar til at fortælle det, han vende sit blik kort ned mod jorden inden han så op på ham igen "at miste Dean igen" sagde han og lag sine hænder ned i lommerne, han tog dog sin ene hånd op af lommen og tog hans hånd da det var deres tur. han hev ham stille med sig og grinte stort

Sean lyttede til hvad han sagde og nikkede stille "dean er din kæreste ik?..og hvorfor igen?" spurgte han og smilte skævt til ham. han kendte godt til den frygt Andy havdede, da han selv havde haft sådan en frygt. han så lidt over skulderen og snusede stille op. han vendte blikket tilbage på ham da han mærkede han hånd og skyldte sig hurtigt med ham. han gjorde tegn til at han skulle sætte sig i vognen først.

Andy slap stille hans hånd og satte sig op og rykkede sig hurtigt så der var plads til ham "ja det er ham.. jeg dumme mig sidste gang vi kom sammen, jeg var sammen med min bedste ven også flippede jeg ud på ham altså min bedste ven når han ville tage hævn på mig.. jeg havde sådan en stor smerte og havde slet ikke lyst til at leve mere, jeg så ikke sådan her ud den gang og hed heller ikke Andy.. også hvis jeg ikke havde min gamle bedsteveninde den gang som også er min ekskæreste, så havde jeg begået selvmord... men jeg har lært af mine fejl og gør det ikke igen uden at blive tvunget til det" sagde han og satte sig til rette selv om det var svært med hans lange ben og med en vogn der ikke var lavet til folk der var så høje

Sean satte sig ved siden af ham og lyttede til Andys lange forklaring "okay...så du har både haft en drenge kæreste som forholdet gik død ved fordi du dummede dig også fik du en pige kæreste som gjorde du ikke begik selvmord...men du gik alligevel tilbage til drenge kæresten..ham dean og vil nu ikke være utro hvis voldtægt ikke tæller...har jeg forstået det rigtigt?" spurgte han mest for at være sikker, men nu når han tænkte over hvad han seæv havde sagt gjorde det det ikke mere forståeligt, men mere forvirrende. han rystede kort på hovedet og grinte indeni. han så på ham igen og tænkte lidt over det hele.

Andy grinte lidt af ham og rystede på hovedet "nej når jeg flyttede her hen så fik jeg Fie min eks. så mødte jeg min bedsteven Angel eller han hedder Eolith, så fandt jeg ud af at jeg godt kunne lide drenge. så mødte jeg Dean og blev helt vildt forelsket, og vi blev kærester også kom jeg til at kneppe Angel også slog Dean op med mig, så ville jeg begå selvmord men blev stoppet af Fie.. så blev jeg lykkelig igen da jeg mødte Mike også slog jeg op med ham fordi det var Dean jeg elskede" fortalte han og viste ikke engang om han kunne forstå det og begynde at grine af det

Sean stirrede lidt ud i luften med et tænksomt blik og et lidt mærketligt smil med tungen lidt ude af munden. han begyndte at grine da Andy havde forklaret det hele "det var nemmere at forstå..men jeg kender ingen ved de navne..men det er jo også klart når jeg nu ikke har boet her så længe..men jeg forstod det" sagde han en smule stolt og grinte lidt igen. han mærkede så vognen startede og at de kørte ind i spørgelses huset. han så lidt rundt i mærket, men vendte så blikket tilbage på Andy igen, da han jo godt kunne se i mærket "der er vidst mange der godt kan lide dig var med alle de kæreste problemer" sagde han med et lille grin.

Andy grinte lidt og træk på skulderne "det er letter at sige deres navne" sagde han og grinte lidt og træk på sine skuldere, han så sig omkring og smilte stort selv om han viste at han bare ville grine af turen. han træk lidt på skulderne og så på ham "ja det er ret nedern nogle gange" sagde han og smilte venligt til ham

Sean så på ham og nikkede "helt enig" sagde han med et skævt smil. han lænede sig en smule tilbage og så lidt rundt. han betragtede de urealistiske dukker der ville kunne skræmme et almindeligt menneske. han grinte lidt og rystede opgivende på hovedet. hvorefter han vendte blikket tilbage på Andy "kan jeg forstille mig...jerg må indrømme jeg ikke har prøvet det" sagde han med et lille skulder træk.

Andy nikkede og smilte til ham mens han grinte over alt og var tæt på at falde i søvn "du er heldig, jeg ønsker heller ikke ligefrem at være sammen med andre end Dean.. og det bedste af det hele der er ingen der kender mig her" sagde han og så bare på ham mens der kom et gul skær i hans øjne, men forsvandt hurtigt igen

Sean grinte lidt af ham og smilte skævt "heldig og heldig..jeg ved ikke om jeg er heldig..jeg har bare nogle andre problemer en dig tror jeg" sagde han med et lille grin og smilte skævt "kender dig?...er du nu sikker på ingen kender dig?" spurgte han og betragtede ham lidt. han så godt det gule skær *dæmonen er vidst på spil...* tænkte han og så frem for sig.

Andy nikkede og træk på skulderne "jeg vil da heller havde styr på kærligheden end på alt andet lort som ikke betyder nået" sagde han og hævede det ene øjebryn og så bange på ham "det håber jeg ikke at nogen gør.. det er derfor jeg flyttede her hen for at komme til et sted hvor folk ikke kommer hen og vil tage billeder og blablabla" sagde han og lag opgivende sit hoved tilbage

Sean træk på skuldrende og så lidt frem for sig "man kan ikke ligefrem sige jeg har styr på kærligheden..." sagde han og vendte blikket på ham igen. han undrede sig lidt over hans bange blik og hvad det var han fablede om "hvad?...billeder?..hvad snakker du om?=" spurgte han forvirret og fattede intet af det ahn lige havde sagt "jeg mente bare der er vel nogen der kender dig..som din kæreste og sine venner?" spurgte han så lidt forvirret.

Andy nikkede og grinte lidt over at de havde misforstået hinanden "ja okay,, men folk jeg ikke kender som kender mig" sagde han og tænkte lidt over det og syntes Sean så ud til en at stole på, han bøjede sig stille hen mod ham "hmm.. jeg synger, altså jeg er kendt eller hvad man siger" hviskede han og så sig omkring for at være sikker på at ingen hørte dem, selv om der ikke var nogen i nærheden

Sean grinte lidt med og rystede opgivende på hovedet af sig selv og Andy. hanlyttede til hans hvisken og hævede et øjnbryn "virkelig?..fedt nok..men forståeligt du så vil væk" sagde han roligt og tænkte på ingen måde over om nogen kunne høre dem, men det ville også være ligegyldigt hvis nogen havde hørt ham, da de sandsynlighvis ikke havde hørt Andy. han smilte skævt til ham og overvejede kort om han skulle lade ham vide at han selv var vampyr.


//må hellere logge skal tideligt op ses//

Andy nikkede og smilte til ham og lag et finger på hans læber "men du skal ikke sige det til nogen, jeg gider ikke havde folk kommer hen" sagde han og tog sit finger til sig igen og begynde at grine når der kom et lille spøgelse ned fra loftet, han prikkede til det og grinte videre "fatter ikke du fik mig overtalt til dette" sagde han og vende sit blik tilbage til ham

//okay :b hygge hygge//

Sean så på ham med et skævt smil. han havde sådan lyst til at bide ham bare let i fingeren, men lod dog være og lyttede istedet til hvad han sagde "min mund er lukket med 7 elerstiker" mumlede han med et lille grin og slikkede sig over læben "det er da sådan et sjovt sted...og man ved jo alt om der sker noget" sagde han og holdte et lille grin tilbage. han så kort tilbage på spørgelset. de kom så ind i et helt mørkt rum og Sean stoppede med et bruge sin evne, så man kunne dufte hans race. han lænede sig hen til Andy "jeg undskylder virkelig det jeg skal til nu...du virker som en meget venlig og rar person...men jeg er jo vampyr som du vel kan regne ud...men tag det som en kompliment..du dufter virkelig utrolig godt" hviskede han ind i hans øre, men med en undskyldende under tone, da han faktisk ikke var så glad for han skulle til at bide ham, men tørsten til blod var ikke blevet slukket ved det sidste offer og Andy's duft havde tiltrukket ham. han kyssede ham forsigtigt på halsen, hvorefter han brugrede tænderne ned i dæmonens hals.

Andy smilte og tog sit finger til sig og så sig omkring når der blev helt mørkt, han åbnede sine øjne hurtigt da færten af vampyren var meget tæt på. han stivnede i hele kroppen og sad bare helt stille. han lukkede sine øjne hårdt i da han mærkede kysset, han tog hurtigt fat i hans hår og bed sine tænder hårdt sammen og gav et lille støn fra sig. han åbnede dog sine øjne hurtigt da han kom til at tænke på første gang han blev bidt, der stod vand ud af hans øjne og det eneste han tænkte på var at han ville hjem til Dean "Sean stop giv slip" hviskede han næsten og træk vejret tungt "Dean" fik han hvisket frem inden han bed sig hårdt i læben

Sean sugede roligt blodet og prøvede at ignorere Andy's hvisken, men bukkede til sidst under og træk sine tænder ud af hans hals. han slikkede stille blodet væk fra hans hals og sank det sidste blod "igen..jeg undskylder virkelig..." hviskede han stille ind i dæmonens øre og strøg ham blidt over håret. han overvejede om han skulle gå fra Andy eller tage ham med. han løftede så rolig Andy op i armene og steg ud af vognen, selvom de ikke var ude af spørgelses huset endnu. han gik hen til et sted med lidt plads og satte sig der *så kan det være vi kan skræmme de næste lidt* tænkte han og holdte forsigtigt Andy i sin favn.

Andy lukkede sine øjne i da han mærkede at han træk sine tænder ud af sig, han lyttede på hvad han sagde og havde mest lyst til at smutte. men kunne ikke få sig selv til at røre på sig "de.. det bliver Dean ikke glad for,, han vil nok komme efter dig" hviskede han og ville helst ikke lyttede på hans tanker "du skræmmer hvem du vil" hviskede han og blev bare stille liggende i hans arme, og ville ønske det var Dean's arme han lå i. han vende sit blik ned mod sin hånd og begynde at pille ved sin ring "jeg troede du måske var en ven" hviskede han og skammede sig over at havde fortalt så meget om sig selv til ham, og mest når han ikke fortalt hvad han var og det gjorde ham lidt sur

Sean tænkte lidt over det han sagde og ristede stille på hovedet "hmm..du må sende så mange du vil efter mig.." sagde han og så frem for sig. han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre hvis denne Dean ville komme efter ham, men han kunne jo ikke rigtig gøre mere ved det nu. han lukkede øjnene i og lyttede til hvad han sagde "lyt lige til mig...jeg er din ven..men jeg har ikke været vampyr længe..så jeg har svært ved at styre min tørst...jeg har det lidt svært med det at blive venner med andre..og jeg bliver som reglt venner med dem jeg havde tænkt mig at bide..og sådan mister jeeg så vennerne igen..men jeg lover jeg aldrig vil bide dig igen bare giv mig en chance" forklarede han i håb om at dæmon måske ville tilgive ham.

Andy blev bare liggende og rystede stille på hovedet "jeg sender ikke nogen efter dig, men når han ser at jeg er blevet bid så kan jeg ikke gøre nået" hviskede han og lukkede sine øjne i, han tog stille hans hånd og lag hans fingere på sin hals for at tage det meste at smerten "venner holder ikke ting gemt for hinaden, og slet ikke at man er en vampyr" hviskede han og følte sig meget svigtet af ham og skammede sig over at havde fortalt så meget om sig selv "det ved jeg ikke,.. jeg ved ikke hvis jeg kan stole på dig" hviskede han og åbnede sine øjne da han hørte en vogn komme, og så stille hen mod lyden

Sean nikkde forstående og så ned på ham "okay tak..tror jeg...men hvis han ser aret..hvordan skulle han så vide det var mig?" spurgte han stille og bed sig svagt i læben. han hørte der kom en vogn og så mod lyden. han var helt stille ind til vognen havde passeret dem "det har du nok ret i..nu var det egentlig heller ikke min plan at blive din ven, men jeg har fået den der venne følelse for dig..." forklarede han med en hvisken, da han ville være sikker på ingen andre en Andy skulle høre ham. han så ned på dæmonen igen og kunne egentlig gpdt forstå at han ikke stolede på ham efter det ´der var skt "jeg undskylder..du behøver altså heller ikke stole på mig lige med det samme igen...bare giv mig en chance" sagde han en smule bedende.

Andy så stille op på ham "fordi når min kæreste spørger mig om nået så fortæller jeg sandheden" sagde han og vende sit blik ned mod sit skød igen, og ville bare helst glemme det hele. han havde ikke lige regnet med at han ville blive bidt, han lyttede på hvad han sagde og nikkede "men alligevel, jeg syntes ikke man kan være bekendt at holde sådan nået hemmeligt" hviskede han og tørrede sine tåre væk fra sine kinder "det ved jeg ikke endnu, ved jo ikke hvad du siger til hvis du får Dean efter dig" hviskede han og lukkede sine øjne i igen