kedelig aften

Dato : irl
Årstid : irl
Dag :irl
Vejr : koldt og regn
Sted : havnen
Tid : irl
Omgivelser: ingen ud over taron


taron sad på en bænk tæt ved vandet så han kunne sidde og se på vandet, han smilte skævt og betragtede dem med stor glæde, han sad i skræder stilling og vibbede til fra side til side, han rettede som en vane på hans pande hår, de øverste knapper af hans skjorte stod lidt åben og vinden fik fat i den, så hans skjorte bølgede en smule, han kunne så høre vandet slå ind mod kanten og lavede en rolig kluge lyd.

"fuck det pis!" hvæsede hun til sig selv, da hun ikke kunne holde det inden i sig selv mere. hun fortsatte med at bande og bevægede sig ned mod havnen, for at se vandet en sidste gang. det havde ikke været meningen at bandet skulle komme op og toppes. det var bare sket...Zero havde forslået en sang han selv havde skrevet, og den var egentlig ret god, så Sayuri var gået med til at spille den, men de andre i bandet havde vist fået for meget at drikke den aften, så de havde ikke synes at de skulle spille den sang. det var endt i kaos. *fuck bandet....fuck alting...* tænkte hun og havde besluttet hvad hun ville gøre ved havnen. hun så ned i jorden og gik ud til havnen og så lidt på vandet...ikke så langt fra den vibbene skikkelse som hun ikke havde opdaget endnu...

taron fik med det samme færten af et menneske og han snuste dybt ind, ud fra det kunne han gætte det var en pige, han lod sit blik glide rundt i havnen og fik så mærke til en skikkelse, han smilte fjollet og rejste sig op, han gik han mod skikkelsen og lage hovedet lidt på skrå, han kunne mærke på hendes følelser at hun var vred og stoppede så en smule op "hej...hvorfor så sur?" spurgte han venligt og så på skikkelsen.

"fuck livet" mumlede hun for sig selv og satte sig ned på broen med benene ud over det natsorte vand. hun løftede langsomt hovedet der hun hørte skridt og kiggede bag sig og så godt Taron, men fik alligevel et lille chok der han tog kontakt. hun rømmede sig kort og studerede ham med sine svage menneske øjne, der ikke kunne se ret meget i mørket. "øhm...jeg har bare nogle problemer.."hun vidste ikke helt om hun kunne stole på denne fyr...han kunne jo lige så godt være en sindssyg voldsmand.

taron så på pigen og gik stille mod hende ned af broen, han smilte skævt "hvilke problemer?.. de kan vel ikke være så slemme at du hader dit liv så meget...?" spurgte han roligt og stoppede ca 2 meter fra hende, han stak hænderne i lommerne og betragtede hende lidt i mørket, han vendte blikket mod vandet og betragtede det lidt, han kunne godt lide havet for han elskede jo bare vand.

sayuri fik en lidt ubehagelig følelse der nærmede sig hende og hun gøs lidt af de mange minusgrader der hang i luften. hun havde forladt bandet så hurtigt og havde derfor kun nået at tage sin tynde jakke med sig, og den varmede bestemt ikke.
hun betragtede ham og hans opknappede skjorte. *hvordan kan han klare kulden??* hun bemærkede også hans unaturlige blege hud, der stod som et lys i mørket. "dem...dem kan jeg ikke fortælle dig om...beklager" hun havde faktisk lyst til at fortælle det til ham, men hun fandt det uklogt der han jo var en fremmed. hun sukkede og var faktisk lige ved at græde nu så hun vendte ansigtet væk fra ham.

taron kunne se hun frøs og det fik ham til at grine lidt indeni, han lage hovedet lidt på skrå og smilte skævt til hende, han bemærkede godt hendes betragtende blik og så kort ned af sig selv, han vendte så blikket mod hende igen og lage hovedet lidt så skrå "hvorfor nu ikke det?...du kan stole på mig" sagde han meget overbevisende og smilte venligt, han var sikker på han kunne få hende til at tale og hvis ikke på denne måde så på en anden måde, han lage hovedet en smule på skrå og så på hende "fryser du ikke?" spurgte han roligt.

den bløde side af Sayuri dukkede frem fra det hårde ydre og en enkelt krystalklar tåre trillede ned af hendes kind og spejlede sig i månelyset, men hun tørrede den hurtigt væk med en hidsig bevægelse. "nej...du er en fremmed" sagde hun koldere end hun egentlig havde tænkt sig og fortrød det straks, for han prøvede jo bare at være venlig. hun trak jakken lidt tættere om sig og kunne mærke sine pircinger fryse til så nu var det ihvertfald koldt og ubehageligt på samme tid. "mhh..jo det er ret koldt" hun turde ikke se på ham i frygt for at vise ham at hun græd. "men...hvad med dig? fryser du ikke?"

taron kunne lige skimte hendes tåre og gik så lidt tættere på hende, m,en han stoppede lige da hun tørrede den væk, "mmh måske....men jeg kunne blive ven?...hvis du stolede på mig?" sagde han og lage hovedet en smule på skrå,han betragtede hende kort´, men vendte så blikket på vandet "du burde få noget mere tøj på så...det ville være en del bedere for dig" forklarede han og smilte venligt lidt hende "mig?--øhm jo..jueg fryser også" løj han og vendte blikket mod vandet, han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige han kunne jo ikke sige han ikke kunne fryse fordi han er vampyr.

hun rystede tøvende på hovedet der han forslog at blive hendes ven "du er fremmed...ja undskyld men man bliver ikke bare venner med det samme" sagde hun og varmede hænderne lidt, ved at krydse benene og holde hænderne imellem dem. det var meget koldt, og den lille tynde jakke varmede ikke synderligt og hun havde det som om hendes liv var ødelagt, hendes band havde været lige ved at gå i oplysning. "jeg har ikke andet tøj med" hun var meget fortvivlet og overvejede bare at slutte det hele nu...her og nu. "du ligner ellers ikke en der fryser" hun gøs og kulden trang ind på hende. måske kunne hun fryse sig selv ihjel?

taron sukkede stille og tænkte sig om "okay..så lad os snakke så vi kan blive venner?" spurgte han ihærdigt, han så på hendes ynkelige forsøg på at holde sig varm og rystede derfor opgivende på hovedet "nej okay...men..så lad mig hjælpe dig hen til et varmt sted..hvor du kunne få det varmt?" spurgte han og gik tættere på hende så de stod ca. 1 meter fra hinanden, han kunne mærke hun var knust og det fik ham i lidt dårlig humør, han overvejede lidt at bruge sine evner på hende bare for at hjælpe, men hun skulle også selv kunne komme over det uden hjælp "nej jeg hviser ikke at jeg fryser..men jeg fryser" han prøvede at lyde overbevisende.

hun var ret så irreteret over den fremmede fyr, men opgav kampen mod ham "ja...det må du gerne" sagde hun med klaprende tænder, og tænkte, at hvis han havde tænkt sig at slå hende ihjel...ja så ville det jo bare gøre det lettere for sayuri. så behøvede hun i det mindste ikke at gøre det selv.
hun prøvede at rejse sig men det lykkedes først i andet forsøg og der hun endelig var opppe, var det meget koldere end da hun sad ned. hun pillede lidt ved sin forfrosne pircing og den var iskold. hun gøs igen.

taron nikkede "godt..tak..." sagde han roligt og ventede tålmodig på at hun rejste sig op, han smilte skævt og rækte hende sin hpnd, han vidste godt han ikke kunne holde hende meget varm da han jo også selv var ret kold, vandet kluggede stille of rolihy vodere og taron vendte blikket mod vandet, han betragtede det lidt og smilte fjollet, men kort efter så hen på hende igen og smilte mere venligt nu.

hun stak hænderne i lommerne på sine grå jeans men heller ikke de varmede. hun sukkede og skælvede let på kroppen men nikkede til den fremmede og tog hans hånd men kun kort, så flygtede hendes hånd ned i lommen igen. "hv-hvad hedder du?" spurgte hun med en stemme der rystede lidt af kulde og gråd. Sayuri tænkte lidt på, hvor han ville føre hende hen, men ventede bare til han ville begynde at gå igen.

taron klemte hendes hånd lige da hun tog den og smilte skævt "jeg hedder taron..ogf du?" spurgte han og gik tilbage mod braden, han vendtede lidt på hende da han var kommet ind på braden, der var ingen tegn på at fryste og det virkede måske en smule unormalt, han så ud over vandet igen og betragtede det blanke vand, han betragtede sayuri efter og smilte skævt til hende, ´han snuste stille og blev ,mindet om hende mernneske duft.

hun nikkede kort og tøvede, men opgav så navnet "jeg hedder Sayuri.." hun fulgte efter ham ind til bræden og brugte ærmet til at tørre en anden blank tåre væk. hun bemærkede at han snuste lidt ud i luften, men det var ikke til at sige hvad han snuste efter. "øhm...hvor tager vi hen?"

taron så på hende og smilte skævt "sayuri?...japansk navn ik?" spurgte han nysgerrigt og smilte skævt, han så lidt rundt da han var kommet ind på braden og vendte så blikket mod hende og lag ehovedet svagt på skrå "hvor?,...det ved jeg ikke helt..iknd til byen.,...hen til et sted hvor du kun over natte" forslog han og smilte venligt til hende.

"ja..det er det....kan ikke lige huske præcis hvad det betyder" han smilede hele tiden...hvordan kunne han være så glad når Sayuri's verden lige var brudt sammen? "er der et hotel eller noget i nærheden?" hun havde ikke set noget, selv om hun jævnligt var i Werclare, for at øve med bandet. "så...du kom bare hen for at hjælpe mig? kun derfor?" hun var overhovedet ikke vant til at folk var så venlige mod hende. de fleste plejede bare at ignorere hende eller kigge åndsvagt på hende. det kunne irretere hende grænseløst, men Taron her...var noget andet. han ikke alene var gået hen til hende og sagt hej. han havde ligefrem tilbudt at hjælpe hende. hun ville nødigt indrømme det, men hun var faktisk dybt facineret af ham.

taron nikkede "oka...det var synd..men det er et flot navn" sagde han venligt og så på hende med et venligt smil "det regner jeg ned der er...der vbille være mærkeligt hvis der ikke var et i byen..." sagde han og gik tilbage mod gaden, han vendtede på hende for at hun ikke skulle sakke for langt bagud "ja...kun derfor...og så også fordi jeg savnede selvskab..det savner jeg tit.." forklarede han og studerede alle hendes træk og smilte skævt, han kunne godt lide hendes selvskab selvom hun var meget forsigtigt og ikke rigtig ville åbne sig op for ham, men i det mindste havde hun gevet ham lov til at følje hende hen til et varmt sted, hvor end det mån skulle være.

hun betragtede ham "tak Taron" det føltes underligt at sige hans navn, men hun vidste ikke hvorfor. sayuri hørte hvad han sagde og luntede lidt for at indhente ham, "er du da meget ensom?" han lignede ellers ikke en der ville være ensom....nærmere en der kunne være mega populær. også det, at han smilede hele tiden. hun så hans blik på sig og havde egentlig ikke noget imod det, bare han ikke lokkede hende i en fælde eller noget.

taron smilte venligt til hende "så lidt sayuri.." han havde intet problem med at sige hendes navn det lå godt i munden synes han, han sættede farten lidt ned så hun hurtigere kunne komme op til ham "jeg er ikke sådan rigtig ensom...jeg manlger bare tit selvskab..jeg har venner osv. men...de har jo også andre ting at lave" forklarede han og smilte stadig venligt, han så lidt frem, men vendte hurtigt blikket tilbage på hende og smilte.

for første gang smilte hun til ham, og selv om det var et meget forsigtigt, og diskret smil, så var det et smil.
hun havde nemmere med at følge med ham når han gik langsomere, så det hjalp hende meget at han gjorde det. hendes ben var jo også lidt frosne hvis man kunne sige det sådan. hun nikkede og så ham i øjnene. der var et eller andet specielt ved dem, men hun vise ikke om det vart godt eller skidt. "jeg har et band her i Werclare" sagde hun, og åbnede sig lidt for ham "de er sådan set mine eneste rigtige venner".

taron så godt hendes smil og blev faktisk ret glad for det, der var noget ved hendes smil der fik ham til at have det bedere også selvom han var glad før og havde det godt før, men det var nok fordi det var et bevis på hun stolede på ham bare lidt. taron holdte den fart så kun nemt kunne følge med, han lod sine øjne hvilde i hendes blik og blev lidt betaget af dem, der var noget ved hendes menneske øjne der var mere interessande en andres menneskers øjne, han smilte skævt og niokkede til det hun sagde "det er godt du har venner..også selvom det ikke er mange er det altid godt at havde rigtige venner..men kan vi ikke tage hen til dem det er jo et inlysende sted at få varmen?" sagde han venligt og smilte skævt.

sayuri betragtede ham stadig og alle hans træk, synes at komme mere til syne nu end før.
hun holdt øjenkontakten og blev opmærksom på alle detaljerne ved hans mørkebrune øjne, der skinnede smukt i månelyset.
hun tøvede der han var færdig med at snakke...hun vidste jo ikke engang om de havde splittet hele studiet ad, og masakreret hinanden, men hvis hun kendte dem ret- og det gjorde hun- så var de højst sandsynligt taget ud i byen og festet igennem. sådan var det bare med dem...de tog det hele så nemt når de var fulde. hun håbede bare ikke at Zero ville komme noget til. "nej. vi har haft det lidt...svært iaften og jeg ved ikke om de er kølet ned endnu...så det er nok ikke det mest ideéle sted at tage hen" hun så ned og tænkte lidt på Zero og de andre.

taron betragede hendes øjne og smilte skævt, han studerede hende med stor begejstring da han blev vaed med et finde nogle træk på hende der var mere særprget en mange andres, han lage hovedet lidt på skrå og tænkte sig om "hvis du lader mig se på det...kan det være at jeg kan få dem til at slappe af og i kan blive gode venner igen" forslog han for han ville egentlig bare have hende ind i varmen hurtigst muligt så hun ikke skulle fryse ihjel og han turede ikke selv at prøve at varme hende da han jo selv var lidt kold i huden.