kedelig dag

Sean nikkede og lukkede øjnene "sandheden er også bedst.." mumlede han og lænede sit hovede tilbage mod muren bag sig. ham åbnede øjnene og stirrede ud i luften "nej jeg ved det..men sådan er jeg.." sagde han med et lille skulder træk, men holdte stadig lidt om Andy. han satte sig lidt til rette og tænkte over hvad han skulle sige "jeg har intet imod at få din kæreste på nakken...jeg fortjener det sådan set" sagde han rolig og vendte blikket ned på ham. han var ikkke sikker på hvordan han skulle ellers kunne overtale Andy til at give ham en chance.

//må hellere logge ses ^^//

Andy nikkede og pillede videre med sin ring "man kan jo heller ikke starte et ægteskab med at lyve" hviskede han og lod sine øjne forblive lukkede da han var blevet så træt, han træk let på sine skulder og tænkte lidt over hvad han sagde "hvordan kan jeg vide at det næste du har tænkt dig at det ikke er at voldtage mig eller nået ?" spurgte han om og lod sin tunge glide hen over sine læber, mens han tænkte på hvad Dean mon ville gøre ved ham når han ville finde ud af det. da det jo ville være svært at gemme ar på sin hals "han kommer nok til at blive meget sur på dig.. han ønsker nemlig ikke at jeg bliver bidt" sagde han og rystede svagt og kort ved tanken, han viste nemlig godt at Dean kunne blive meget sur "ja det gør du" hviskede han og trykkede sig lidt tætter på ham, da han elskede kulden mod sig. selv om han heller ville havde at det var Dean end Sean som han sad op af, han viste ikke hvad han skulle gøre eller sige

Sean rystede stille på hovedet og sukkede stille. for første gang nogensinde havde han fortrudt han havde bidt en person, da han faktisk var kommet til at holde af dæmonen som en ven. han rystede kort igennem hele kroppen over det han sagde "nej nej nej..det ville jeg akdrig gøre..jeg er ikke en der rende rundt og voldtager folk..det har jeg for meget respekt for mig selv til at gøre" sagde han og vidtse det måske lød lidt selvglad. han nikkede forstående af det han sagde "jeg er klar når han kommer..og jeg vil forstå ham...hvad var det han var vampyr eller dæmon som dig?" spurgte han så da han ikke helt kunne huske det. han pustede stille ud, da han mærkede dæmonenm kom tættere på. han havde egentlig ikke noget imod det, så han lage bare sine arme lidt tættere omkring ham, men stadig så han holdte let om ham.

Andy gav et lille suk fra sig og bed sig i læben og træk lidt på skulderne "når okay" hviskede han da han næsten ikke kunne få sagt mere, han bed sig hårdt i læben da det gjorde ondt i sin hals. han mærkede en tåre der trillede ned af sin kind "han bliver virkelig sur, han ville nemlig ikke havde nogen bider mig.. han er en vampyr" hviskede han og ville bare helst lade være med at tænke på det

Sean lyttede tl hvad han sagde og sukkede stille "okay...jeg vil gerne undskylde igen..og jeg vil tage det hele som det kommer" mumlede han og så lidt nec på ham. han tørrede stille hans tåre væk og sukkede stille "undskyld.." hviskede han så, da han kun fik det værrer og værre over det han havde
gjort. han så sig lidt omkring og lyttede til alle de svage skrig der kom forskellige steder fra, af folk der syntes det var skræmmende.

Andy vende stille sit blik mod ham og rystede på hovedet "der er intet at undskylde for, man kan undskylde over nået man slet ikke viste hvad man lavede" hviskede han og lod ham bare fjerne sin tåre

Sean så ned på ham og lagde hovedet på skrå "jeg er lidt uenig, men ihvertfaldt fortryder jeg hvad jeg har gjort...derfor undskylder jeg for det" forklarede han og tænkte sig lidt om. han klemte kort, men blidt om ham og så lidt rundt igen.

Andy lyttede på hvad han sagde og nikkede "det har du nok ret i" hviskede han og trykkede sit ansigt ind mod ham, og ønskede bare at smerten ville forsvinde

Sean lyttede til ham og nikkede stille. han lagde stille sin hånd p hans hår og nussede ham beroligende "jeg tror snart parken lukker...så kan vi komme ud" sagde han stille og holdte nærmest beskyttende om Andy.

Andy så sig stille omkring mens han nød at blive nusset i håret "ja det tror jeg nok" hviskede han og lukkede sine øjne i og havde slet ikke lyst til at røre på sig, da han havde det som om han havde ondt i hele kroppen

Sean lyttede godt efter alle lyde, men kunne ikke høre andre en Andy meget svagt. han så ned på ham og nussede ham blidt videre i håret, hvorefter han tog fat om hans ben også og rejste sig op med han i armene.

Andy fik et lille chok da han rejste sig op "jeg kan godt gå selv, tror jeg" sagde han og så stille på ham

Sean lagde godt mærke til han fik et chok og så undskyldende på ham "øhm..jeg ved ikke..er du sikker på du kna gå selv" surgte han og lage hovedet på skrå.

Andy så på ham og tænkte lidt over det "det ved jeg ikke" sagde han og tog blidt fat i hans trøje

Sean så frem for sig og fulgte skinderne "så vil jeg ikke sætte dig ned" sagde han roligt og mærkede godt Andy tog fat i hans trøje

Andy nikkede og blev bare ved med at se ned, men lag til sidst sit hoved mod hans brystkasse "så længe du ikke taber mig" hviskede han og lukkede sine øjne i

Sean så ned på ham og lagde hovedet på skrå "jeg taber dig ikke..." sagde han roligt og så frem. han kom ud fra spørgelses huset og så der ingen folk var *fantastisk...* tænkte han og gik rolig viderer.

Andy nikkede og tog en dyb indånding "det er godt" hviskede han og mærkede hvor træt han endelig havde blevet

Sean så ned på ham og bed sig let i læben. han så frem for sig igen "hvor bor du?..." spurgte han da han regnede med han skulle følge ham hjem, eller retter sagdt bære ham hjem.

Andy åbnede sine øjne og så op på ham "jeg bor ikke så langt fra centret" sagde han og bed sig i læben

Sean så ned på ham og nikkede "okay..næste stop centeret" sagde han så og satte farten lidt op. han holdte stadig Andy oppe.

Andy nikkede og prøvede alt for ikke at falde i søvn

efter han havde gået i noget tid nærmede de sig centeret og Sean gik målrettet mod det. han havde gået i tavshed hele vejen og bare tænkt på det hele.

Andy åbnede sine øjne og så op på ham "du skal gå til venstre når du kommer der ned og gå ned på den vej, også skal du dreje ned af den første gade" hviskede han og tog sin hånd ned i lommen og tog sin nøgler op, og lag sin hånd på sin mave "min lejlighed ligger i bygning 5" hviskede han

Sean så ned på ham og lyttede opmærksomt til hvad han sagde. han nikkede kort "javel" sagde han blot og gik videre. han drejede til venstre ved centeret og gik rolig ned af vejen til han kom til første gade hvor han drejede ind og videre ned af gaden. han så lidt på lejlighederne og ders numre for at finde den rigtige lejlighed.