Bvadr!

Stephenie smilede og kiggede også op på himlen. "Hvordan ser han ud?" spurgte hun hende.

"Hvem?" spurgte hun og så tilbage på Stephenie og smilte muntert.

Hun pegede op på himlen "Vor herre?"

Hun kunne ikke lade vær med at grine kort "Den var svær.." mumlede hun "Hmm.. Tjah.. Kan egentlig ikke huske det. Er over et tusind år gammel.. Jeg kan altså ikke huske folk så langt tilbage" sagde hun og rystede på hovedet.

Stephenie grinede med og nikkede. "Nå okay... Det er jo ikke din skyld. Jeg var bare nysgerrig."

Hun smilte og nikkede "Det kan jeg godt forstå" sagde hun muntert.

Stephenie grinede lidt.

Hun smilte og nikkede "Men glæder man sig så til i aften?" spurgte hun for at få samtalen igang igen.

"Ja da! Helt vildt! Hvad med dig?" spurgte Stephenie hende.

Hun trak på skuldrene "Måske lidt.." mumlede hun og strøg nogle fingre gennem sit hår og ville nu gerne have en som hun kunne dele den aften med..

Stephenie smilede forstående på Rose. "Det bliver sikkert en hyggelig aften.

Hun nikkede og så tilbage på Stephenie "Yup'yup" sagde hun og strakte sig derefter "Men hvad foretager du dig så? Altså.. Hvad arbejder du med?" spurgte hun og smilte nysgerrigt.

"Lige fortiden prøver jeg at gøre mit hus til et hus! Jeg har købt et lille hus i den triste skov et stykke vær fra byen og det er ikke beboelsesegnet! Det er det mest faldefærdige hus jeg har set i mit liv!" Hun smækkede lidt med tungen. Hun havde ikke så mange penge og på det sidste havde hun været nød til at bryde ind i andres huse for at stjæle nogle penge hun kunne bruge. Mange kom forbi huset og der var mange der havde stillet spørgsmål om hvorfor en ung pige som hende boede lige der. Mange mænd havde også kommet der og påstået at de ville hjælpe hende med huset, men de blev så hendes aftensmad, hvis de nægtede at gå. "Men jeg er sådan set kunster." fortsatte hun efter noget tid.

Hun nikkede "Hmm.. Måske er det ikke det bedste sted at bo.." sagde hun og grinte lavmælt og havde allerede et billede om at der var mange der allerede havde sagt det til hende. Hun så på hende med store øjne da hun sagde at hun var en kunstner "Virkelig? Woooow!" sagde hun beundrende og smilte muntert.

Stephenie fnøs lidt. Hun syntes selv hun klarede det meget godt og det var langt væk fra de fleste mennesker og hun havde ikke så mange penge til at købe et storslået hus eller lejlighed, som de fleste. "Det skal bare have en kærlig vampyrhånd." sagde hun og trak på skulderne. Hun kiggede lidt akavet på Rose da hun viste sin entusiasme over hendes arbejde. "Jeg tjener ikke særlig mange penge på det." sagde hun og sukkede lidt. "Folk forstår ikke min kunst." sagde hun og sukkede igen.

Hun smilte og nikkede "Det har den sikkert" sagde hun muntert og trak derefter på skuldrene "Så forstår folk vel bare ikke kunst når de ser det.. Men det er problemet med folk nu til dags. Forstår ikke noget godt når de ser det.. Selvom at det står lige foran én" sagde hun og så på Stephenie "Hvad er det egentligt for noget kunst du laver?" spurgte hun muntert og nysgerrigt.

Stephenie trak på skulderne. "Lidt af hvert. Potteri, maling og tegning. Du ved... sådan noget." Hun smilede skævt og kiggede ned af sig selv. "Så syr jeg desuden også det meste af mit tøj." sagde hun og smilede stolt. Hun syntes selv hun var ret så god til at sy tøj. "Min kjole til maskeballet har jeg også selv syet - det er billigere, end at købe en færdiglavet."

"Wooow!" sagde hun imponeret og smilte muntert til Stephenie.

Stephenie grinede og bukkede halvt. "Tak, tak." sagde hun og grinede igen. "Hvad laver en engel så?" spurgte hun nysgerrig.

Rose lavede et lille nik "Det var skam så lidt" sagde hun muntert og kunne ikke rigtig lade vær med at grine da hun svarede på Stephenies spørgsmål "Jeg er servitrice.." sagde hun og kløede sig lidt i håret "Det er ikke lige så godt som at være kunstner" hun rystede svagt på hovedet og smilte muntert.

Stephenie begyndte at grine igen. "Når jeg virkelig har brug for penge er jeg faktisk også servetrice, men jeg har ikke fundet noget job endnu." sagde hun og trak på skulderne.

"Vi kan da godt bytte" sagde hun og grinte lavmælt og ville med glæde bytte sit kedelige job som servitrice og blive kunstner.

Stephenie smilede. "Hvis du gerne vil være kunstner, skal du jo bare gøre det. Det er jo ikke et job, hvor man får en bestemt løn om måneden. Det er et meget usikkert job." sagde hun og trak på skulderne. Hun havde helt glemt sin cigaret og begyndte at føle en varme nær sine fingre hun kiggede ned og så den var tæt på at ramme hendes fingre. Hun smed den og trådte på den. "Ups." sagde hun og kiggede på den. Så trak hun igen på skulderne og tog en ny.

Hun trak på skuldrene "Jeg ved ikke rigtigt.. Jeg kan ikke rigtig male noget. Han ti tommelfingre, så deeeet" sagde hun og sukkede lavmælt og grinte derefter lavmælt af Stephenie og at hun havde glemt om den gamle cigaret.

Stephenie lyttede til det Rose sagde, mens hun tændte sin cigaret. Da hun skulle til at tale pustede hun røgen først. "Jeg sagde jo heller ikke noget om at jeg kunne male vel? Som sagt er der ingen der forstår min kunst, det kunne lige så godt være mig der var helt galt på den, men stopper det mig? Næ!" sagde hun og smilede. Hun tog et par sug, for at minde sig selv om denne gang at der faktisk var en cigaret i hendes hånd.