Plotemnet: Det store maskebal!

Rose havde ikke rykket sig og så tilbage på Evelyn og så at hun oss så helt forfærdet ud "Du okay?" spurgte hun og så derefter Demetri. Hun knyttede hænderne hårdt sammen *Hvad skal han her?* tænkte hun irriteret og vidste at han ikke var ude på at have en hyggelig aften. Det ville være ret underligt når man tænker på hvordan han plejer at være..

"Hmm..." sagde Stephenie og kiggede på et par piger der stod på dansegulvet men dansede ikke. Den ene stemme havde virket på en måde bekendt. Hun smilede et stort smil og kiggede på Liame igen. "Kan du huske at du spurgte mig om jeg kendte nogen her?" spurgte hun og smilede skævt. Hun nikkede over mod den ene af pigerne. "Jamen dér er der en." sagde hun så. De dansede stadig og Steph fulgte med uden specielt at tænke over det.

Evelyn rystede svagt på hovedet, "Demetri", mumlede hun, og stirrede stadig over på Demetri. Hvad lavede han der? Han var jo ikke god. Han burde ikke være der. Hun kiggede over på Rose. Hun vidste ikke rigtig om Rose også kendte ham - i såfald, undrede det hende ikke. Demetri kunne godt lide engle.
Hun kiggede unrende på Rose, og kiggede så i Rose' synsretning, og hendes blik mødte Demetri endnu engang.

Han så på pigerne og smilte let. "Hvad hedder de? Vi kan da hilse på dem hvis du vil?" spurgte han og så stoppede lidt op imens han så på hende med det vante varme blik. Hun var pæn til hverdag men han havde altid synes at der var noget specielt over det når piger gjorde noget ekstra ud af sig selv som f.eks til en fest eller et bal.

Demetri kiggede rundt og fik starks øjenkontarkt med Evelyn, han stoppede sin gang og stod bare og stirrede på hende, selvom han havde maske på og hun havde, kunne man se det var dem.

Natahn smilede stort da tjenern hostede men dog synes han også det var pinligt og kiggede roligt på sin mad og smilede men så så op på valencia. "Skål" han løftede sit glad og smilede til hende og havde savnet hende helt vildt.

Han smilte, da han kunne mærke hendes lettelse, og slap - modvilligt - grebet om hans hånd, og lod også den anden hånd, falde slapt ned langs siden. Han sukkede over hende, "Selvfølgelig vil jeg da ikke grine. Jeg kan godt lide det.. Det er anderledes", han smilte skævt. Han kom i tanke om den tid han boede i York. Det var alle sammen bange for at skille sig ud fra alle de andre, hvilket gjorde at alt og alle var ens. Derfor var næsten alle hans venner i Leeds. De havde hjulpet ham igennem hans sygdom, og altid støttet ham, lige meget hvad hans sygdom havde rodet ham ud i. Han ville ikke fortælle om hans sygdom til Kristy, for hun skulle ikke skræmmes væk, og desuden, havde han jo ikke et anfald lige nu, og fik det forhåbenligt heller ikke.

"Kun den ene," fortalte Steph og smilede. Hende og Rose havde aftalt at kigge efter hinanden. "Hendes navn er Rose." forklarede hun, mens de gik hen til dem. Der var noget forkert ved deres aura'er når nu hun vidste hvor de var, var det nemmere at føle dem. De var chokerede. Undrende. Stephenie og Liame gik hen til dem. Hun prikkede Rosa på skulderen. "Er det ikke Rosa, jeg har fundet?" spurgte hun og smilede til hende.

Rose så oss på Demetri og kunne ikke lide at han var der. Hun så tilbage på Evelyn "Hvad tror du at han laver her?" hviskede hun og vidste at Evelyn heller ikke kunne lide hans tilstedeværelse. Hun så over på en pige som prikkede hende på skulderen "Jah, det er mig" sagde hun og smilte svagt "Stephenie?" spurgte hun og holdt stadig halvt øje med Demetri.

Andy blev bare siddende ved sit bord og ventede bare på kl. slog 12 så han havde nogen at snakke med igen, han tog sin drinks mellem hænderne og drak lidt af den igen og syntes den smagte meget godt

Han stoppede op bag hende og vendtede bare at de skulle genkende hinanden for så senere at blive præsenteret. Han havde endnu ikke mødt nogle af hendes venner men det var måske også fair nok når de bare datede.

Hun holdte øjenkontakten med Demetri. Det var ikke længe siden de sidst havde set hinanden, men det var endt i tavshed, som dte plejede. Hendes vejrtrækning blev ujævn, og hun hørte Rose snakke til en. Hun skimmede ud på hende, ud af øjenkrogen, og kunne se at hun snakkede til Demetri. Det virkede ikke til at Rose brød sig særlig meget om ham. Og nu snakkede hun med en anden piger - en vampyr, så vidt hun kunne lugte. Evelyn kiggede stadig direkte på Demetri.

Kristy fulgte hans hånd da han slap, men så så op på hans ansigt igen "Tak, det gør mig glad at du ikke synes det underligt" sagde hun så og tillod sig så alligvel at give ham et kram, hun lagde armene om ham og krammede ham, selvom det måske var en anelse underligt, men hun havde ikke snakke så godt med en person længe og det .. gjore hende så boblende glad at hun bare måtte give ham et kram for at vise sin taknemmelighed, for det betød virkeligt meget for hende at han ikke synes det var mærkeligt.

"Jeg lovede jo at holde øje med en med en næse - det altså lidt svært skal det lige siges!" Hun grinede lidt. "Liame, det her er Rose. Rose det her er advokaten." præsenterede hun dem og smilede. Hun så at både hende pigen Rose var sammen med og hende selv holdte øje med en der lugtede umiskendelig som en vampyr, ligesom hende selv. Hvem mon han var?

Demetri fik et charmernde men samtidig et Demetri agtigt smil på sine læber,
OG sende så et svagt kys med munden til hende, og trak sig så tilbage i menneske mængden.
Han gik faktisk baglæns og det lignte han vile forsvinde hvis ikke snart der skete nogert.

Valencia tog sit glas op i hånden og slog svagt glasset mod hans i et skål, hun smilede og glemte helt Darve, det hele var så dejligt nu og hun hyggede sig med Nathan, hun tog en slurk af drinken og stilte dne på bordet igen, hun tog sin kniv og gaffel og tog lidt af maden på sin gaffel.

"Hey" sagde hun venligt til Hera og så derefter på Stephenie "Jah, det lovede du jo" sagde hun venligt og så derefter på Evelyn "jeg er nødt til at smutte, Stephenie. Undskyld. Jeg skal hjælpe en ven" sagde hun venligt og gik derefter hen til Evelyn "Er du okay?" spurgte hun og så bekymret på hende, da Rose havde set hvad Demetri havde gjort.

Eolith lukkede og låste døren, så ingen uskyldige mennesker ville komme noget til, ved at gå ind til ham. Han sukkede over sig selv og sin evne, som han efterhånden havde vænnet sig til, men ærgrede sig stadig over den. En hel time kunne vare længe, når man ikke havde noget at lave, og når man vidste, at der var en kæmpe begivenhed han egentlig kunne være ved lige nu.
Han tog sin hat af samt jakken og satte sig med et trist suk på sengen.
Hvad nu hvis Andy gik hen og snakkede med Dean lige nu?
Eolith tog sig til hovedet, tænksomt, og lagde sig ned i sengen med et bump. Han havde ikke lyst til at tænke på den måde.

Han nikkede kort til pigen som godt nok ikke virkede særligt interesseret i deres selskab. "Bare kald mig for Liame" sagde han roligt og lagde en arm om Steph.

Hun stoppede med at trække vejret. Det var så typisk Demetri som altid. Hun fulgte ham med blikket, og gik langsomt imod ham. Hun gik så langsomt, at man næsten ikke kunne se at hun gik.
Hun kunne svagt høre Rose snakke, men kun fordi hun genkendte hendes stemme. Hun nikkede svagt på hovedet, "Det er bare Demetri..", hviskede hun, og vågnede op af hendes trance. Hun vidste udmærket godt, at lige meget om hun hviskede eller ej, så ville alle væsenerne i rummet kunne høre det. Borstset fra menneskene sevlfølgelig.

Andy så sig omkring og begynde at kede sig meget, selv om det ikke havde gået særlig længe. så han tog sin mobil frem og begynde at skrive til Eolith, og kunne ikke lade være med at smile imens
jeg keder mig virkelig meget, ville ønske at du kunne styre din evne.. men jeg glæder mig til at du kommer ned igen så jeg har nået at lave
han sende den og lag sin mobil ned i lommen og drak lidt mere af sin drinks, og så sig omkring på de dansende folk

Rose så på Evelyn og nikkede hen til Steph og Liame som et farvel "Ses i turtelduer!" kaldte hun drillende hen til dem og grinte lavmælt og vendte derefter sin opmærksomhed tilbage på Evelyn "Bare ignorer ham" hviskede hun og tog forsigtigt fat i hendes ene arm og trak hende hen mod bordene så hun kunne sidde lidt ned.

Nathan smilede stort og kiggede roligt på hende og tog en lille tår af sit glas men satte det så bordrt og tog sit bestik og tog roligt noget mad på sin gaffel og tog roligt en bid og spidste det roligt og smilede svagt imens han tyggede med lukekt mund.. det smagte så godt..

Steph grinte kort over Rose's afsked og vendte sig om mod Liame. "Hvad nu?" spurgte hun ham og smilede til ham. Hun holdte øje med Rosa's og hende den anden piges aura, hvis nu... "Skal vi danse, eller sidde lidt ned eller...?" spurgte hun ham.

"Uhmm, det kan blive et problem", mumlede hun, og kiggede fraværende rundt omkring, mens hun blev trukket over til et par, og blev plantet på en stol. Og rynkede panden, og kiggede - stadig fraværende - lige ved siden a Rose.. Hun var fladet lidt i staver, "Du kender ham?", det var et spørgsmål, men det lød mere som en konstatering. Hendes blik blev skarpt, og hun kiggede nu direkte på Rose.