Plotemnet: Det store maskebal!

Andy gav et suk fra sig og lag sine hænder ned i lommerne og blev bare stående og så ned i jorden

Eolith kom tilbage igen og gik hen til ham. "Skal vi ikke gå en tur udenfor?" Spurgte han og så på ham. Der var begyndt at blive lidt trængt for ham at være inde i den lille lejlighed, og han kunne selv godt bruge noget friskt luft til at sunde sig lidt med.

Andy begynde stille at nikkede og gik ud og tog sine sko på og mærkede at det irriterede ham lidt at han ikke ville fortælle det

Eolith kunne godt forestille sig at det var noget Adny tænkte på lige nu, men han gik bare selv ud og tog overtøj på og overvejede bare at fortælle ham at det var noget andet han tænkte på. Altså lyve. Men lige nu valgte han helst ikke at sige noget.

Andy åbnede og gik ud af den uden at sige nået han låste den efter ham, han så lidt på ham og lag sine hænder ned i lommerne og begynde at gå ned af trapperne

Eolith sagde heller ingenting, men fulgte med ham ned, mens han tænkte på hvor de skulle tage hen. "Hvor vil du gerne hen? Vi kunne tage i parken? Eller i skoven?" Spurgte han og så op på ham med et forsigtigt smil, som om at han havde glemt alt om den lille bemærkning fra før. Men det havde han ikke.

Andy så stille på ham og træk på skulderne "det bestemmer du selv" sagde han og gik bare videre og ud af døren, han kunne ikke lade være med at tænke på det og det gik meget på

"Så tager vi i skoven" Svarede han og trak på skuldrene. For ham var det også ligemeget, men selvom at skoven lå længst væk, så var der også mere fredeligt derude. Og det var ikke så tit at han kom derud. Han trådte udenfor og så på ham.

Andy nikkede og tog sin ene hånd op af lommen og rakte den hen til ham "så lad os komme afsted" sagde han og begynde at gå der hen

Eolith smilte og tog hans hånd. Han fulgte hurtigt med og gik trygt ved hans side. Vejret var lidt køligt, men det var nu også meget dejligt ovenpå alt det der lige var sket.

Andy kiggeder bedre ned i jorden mens de gik, da han viste hvilken vej han skulle gå "hvad skal vi snakke om ?" spurgte han om og bed sig kort i læben

"Det ved jeg ikke..." Svarede han og tænkte "Din fest? Det lyder som om du holder en...". Han holdt blidt fast i hans hånd og så ned på deres skridt mens de gik sammen.

Andy så på ham og nikkede og smilte lidt "ja det skal jeg.. hvad vil du vide ?" spurgte han om og fugtede sine læber

"Hvor mange kommer det? Hvor holder du det?" Smilte han og så spørgende op på ham. Han var glad for at de begyndte at snakke om noget andet, også selvom at det måske ikke var jordens mest spændendeste emne.

Andy træk på skulderne "det ved jeg ikke endnu.. har lejet et festlokale" sagde han og smilte stort til ham og bed sig i læben

"Jeg glæder mig.." Smilte han og så ned. Egentlig følte han lidt frygt. Frygt for at se Dean og at han så skulle flegne løs på ham eller disse ham igen. Også selvom at det kunne være ligemeget hvis det var hans sidste levetid, men alligevel...

Andy så på ham og nikkede med et smil "det bliver også skønt" sagde han stille og fugtede sine læber

"Ja.. ved du overhoved hvor gammel du bliver?" Spurgte han tænksomt. Han vidste jo godt at Andy var en pæn del... ældre... Måske var han fra middelalderen, eller måske kunne han være en tidligere viking?
Han smilte lidt over sine egne dumme tanker.

Andy grinte lidt af ham "det spørger man da ikke folk om" sagde han bare og bed sig i læben og rystede på hovedet af ham og gik bare videre

"Jo, kom nu" Smilte han og klemte han hånd lidt "sig det. Jeg vil vide om du er en viking". Han lo lidt og kunne sagtens gætte sig til at han nok ikke var SÅ gammel.

Andy stoppede op og så på ham med store øjne "jeg fylder 138 år" sagde han og tog sin hånd til sig og lag den ned i lommen, og kunne ikke helt forstå ham og gav et grin fra sig "sådan nået spørger man ikke om" sagde han og viste ikke hvad han skulle sige og følte sig ret gammel når han tænkte over det

Eolith grinte lavt for sig selv og synes egentlig at tanken var meget sjov. At Andy faktisk var ældre en dem der sad i plejehjem netop nu. "Det er længe siden så... at du var et lille barn.." Smilte han og forestillede sig Andy som en baby.

Andy træk bare på skulderne og gav et suk fra sig "ja det er det.. men så kan jeg heller ikke huske det" sagde han og bed sig i læben og rødmede lidt af det

Eolith nussede ham forsigtigt på hånden og smilte opmundrende. "Og jeg troede at 'jeg' havde problemer med hkkommelsen" Lo han og lod smilet blive.

Andy stoppede hurtigt op og så over på ham "jeg har ikke problemer jeg kan bare ikke huske nået fra jeg var menneske" sagde han og ville helst ikke snakke om det