Plotemnet: Det store maskebal!

"Andy..." Sagde han og skyndte sig efter ham igen "Du må ikke... Jeg forstår ikke noget længere...". Han skyndte sig hen og tog fat i hans hånd og stoppede ham. "Hvis du elsker mig.. hvis du vil have mig... så sig det til mig... Andy..."

Andy stoppede op da han mærkede at han tog fat i hans hånd "jeg forstår heller ikke nået" hviskede han og så bare ned i jorden og lyttede på hvad han sagde, han rystede let på hovedet og rystede svagt i kroppen "jeg elsker dig... men jeg har og vil havde Dean" hviskede han og kunne ikke få sig selv til at se på ham, han knyttede sin hånd nede i lommen og hadet sig virkelig meget. han lod sig stille glide ned på knæ og sukke lydløst "føler mig som en dårlig kæreste.. som en dårlig ven.. som en dårlig dæmon" hviskede han og lod sin hånd blive i hans hænder

Eolith fik tårer i øjnene og satte sig forsigtigt på knæ bag ham og lagde armene om ham. "Jeg er så ked af det Andy... Det er slet ikke din skyld" Sagde han og lagde si ind mod hans ryg. "Jeg elsker dig bare så meget, at jeg ikke ville kunne leve uden dig. Det har ikke noget med venskab at gøre... Det gør dig ikke til en dårlig ven. Det gør mig til en dårlig ven..."

Andy lag stille sine hænder på hans arme og sukkede "jeg kan ikke holde det ud.. det er som om hvad fuck jeg end gør så kommer jeg til at miste en af jer" hviskede han og kunne ikke lide den tanke, han satte sine hænder hurtigt ned på jorden. han rystede stille på hovedet "alt er min skyld.. jeg skulle lære at holde min kæft" sagde han og tog fat i jorden og træk vejret stille og roligt, eller han prøvede så godt han kunne selv om det ikke gik så godt "jeg elsker også dig.. men det er ikke på helt samme måde som jeg elsker Dean.. det har med vores venskab at gøre, det er ikke til at beskrive. du er en af mine bedste venner, jeg kan bare ikke holde det ud mere.. jeg er verdens dårligste ven, det er som om jeg ikke gør andet end at ødelægge alt" hviskede han og blev ved med at ryste svagt i kroppen

"D-du kommer over mig Andy.." Græd han stille og holdt om ham. Han kunne ikke lide følelsen af at han rystede sådan i kroppen, og holdt ham strammere til sig for at få det til at stoppe "Du ved godt at vi aldrig kan blive det man kalder... venner... Vi vil altid være det der ligger imellem på grund af mig...".

Andy lukkede sine øjne kort i og lyttede på hvad han sagde "det er ligemeget med mig, men det er dig der skal komme over mig" hviskede han og åbnede sine øjne og så tilbage på ham, mens hans krop blev ved med at ryste i det. han nød at blive trykket tætter på ham "jeg er så bange" hviskede han og bed sig i læben, han slap den dog hurtigt igen "jeg er så bange for at miste en af jer.. i er nogle af dem jeg elsker mest.. i er min familie" hviskede han

"Andy.." Hviskede han og holdt om ham "Jeg vil altid være der... jeg behøver ikke at holde om dig for at passe på dig. Som din skytsengel er det min egenskab, det er det eneste jeg kan give dig". Han aede ham forsigtigt og lænede sig ind mod ham.

Andy rystede på hovedet "jeg er ligeglad med en skytsengel.. jeg vil havde dig, at du holder om mig når jeg har brug for det.. snakker til mig når jeg har brug for det, Angel det er ikke passet på jeg har brug for, men dig.. min bedsteven, eller en blanding" sagde han og lag sin ene hånd på hans lår og trykkede sig tætter på ham, han rystede svagt videre i kroppen

"Men jeg har også brug for at du elsker mig ligesåvel... At du elsker mig ligesom jeg elsker dig. Jeg kan ikke give dig mere end... jeg kan ikke give dig noget som helst, for jeg har ingenting. Jeg er ingenting". Han så ned i jorden igen og lukkede forsigtigt øjnene, med et nit af dårlig samvittighed i sit hjerte.

Andy lyttede bare efter på hvad han sagde "men jeg elsker dig jo.. vi kan bare ikke være sammen" hviskede han og håbede at han ville forstå det, han bed sig kort i læben og sukkede "du giver mig allerede nået.. du giver mig kærlighed, du giver mig glæde.. jeg ønsker ikke mere.. du er alt for mig... du er familie" hviskede han og kunne godt lide at sidde sammen med ham, han rystede svagt videre i kroppen og lukkede stille sine øjne i "elsker du Marcus ?" hviskede han

"Mmnh... Det ved jeg ikke om jeg gør..." Svarede han og holdt om ham "Jeg er glad for ham, fordi han er der for mig, ligesom du. Men hvis jeg nogensinde ender sammen med ham, så er det fordi jeg simpelthen ikke har kunnet få dig... Men jeg tror ærlig talt ikke at jeg får nogen nogensinde...".

//Sov godt :3 Ses//

Andy lyttede på hvad han sagde og tog hans ene hånd i sine og begynde at lege med hans fingere "måske skulle du prøve.. at være sammen med en anden, selv om jeg ikke er glad for tanken om at dele dig" hviskede han og fik det virkelig dårligt af at skulle dele ham med nogen, han syntes selv at det var forkert at lade nogen anden røre ved Eolith. men han viste også godt at han ikke kunne holde på ham, så ville han bare gå rundt og være knust

//okay natti nat//

"Men..." mumlede han lavt og tænkte. Han rystede på hovedet og læagde sig ind til ham "Jeg ville ikke kunne være det bekendt. Jeg ville jo udnytte Marcus, hvis jeg gjorde det... Og jeg ville samtidig gøre dig ked af det... Ikke?". Han holdt om ham og sukkede trist.

Andy træk lidt på skulderne og var ikke sikker på hvad han skulle sige til ham, han gad et lille suk fra sig og lukkede sine øjne i "når okay, det er jo også rigtigt nok men alligevel.. det er ligemeget om det gør mig ked af det, jeg ønsker jo bare at du får det bedre" hviskede han og legede videre med hans fingere og trykkede sig tætter på ham

"Jeg tror jeg skal tænke over det..." Hviskede han og knugede sig tæt ind til ham "...Men så ville jeg aldrig kunne elske dig som jeg gør nu... Hvis jeg bliver sammen med Marcus, så ville jeg aldrig kunne være tæt på dig ligesom nu. Det ville være forkert at sove sammen med dig, at kysse dig, at holde om dig... Så ville jeg jo være Marcus utro...".

Andy så trist ud i skoven og rystede på hovedet, tanken om at ikke kunne være tæt på Eolith tog hårdt på ham "je.. jeg kan ikke bestemme for dig" hviskede han og lukkede sine øjne i og viste at han ville havde det svært uden at kunne holde op ham og være tæt på ham

Eolith fik tårer i øjnene og holdt strammere om ham. "Andyy!" hulkede han. Han ville ikke kunne klare at være væk fra ham. Nej.. han ville ikke være sammen med Marcus vis det ville betyde at han ville miste det han havde sammen med Andy "Jeg elsker dig Andy.. det kan jeg bare ikke. Så vil jeg hellere dø".

Andy kunne mærke at han strammede grebet om ham, han lag bare sine hænder på hans arme og nød det bare. han vende stille sit blik op mod hans ansigt, og kunne ikke lide at han kunne se tåre i hans øjne "Angel du må ikke græde" sagde han og bed sig i læben, han kyssede ham blidt på kinden og kunne ikke lide det "du bestemmer jo selv" hviskede han og så bedende op på ham

"Det gør jeg jo ikke..." Svarede han og græd videre "Hvis det var mig der bestemte.. så var jeg sammen med dig. Og kun dig.. alene...". Han tørrede sine øjne da han ikke ville græde spdan overfor ham, for han havde jo sådan set gjort sig inforstået med at Andy ville have Dean.

Andy så op på ham og rystede på hovedet af det han sagde "Angel, Søde.. det var ikke det jeg mente.. jeg mente at hvis du gerne vil være sammen med nogen anden så bestemmer du selv" sagde han og man kunne se på ham at det gjorde virkelig ondt inde i ham, han begynde at nusse ham på armene og trykkede sine læber mod hans kind

"Men jeg vil ikke være med en anden og jeg vil ikke dele dig med andre selv..." Sagde han og så på ham "Jeg vil ikke nogle af tingene... jeg vil helere dø end at se dig giftes med Dean. Jeg vil hellere dø end at vente på - hvad? Ingenting?". Han rystede på hovedet og så ned.

Andy så op på ham og rystede på hovedet "Angel.. heller dø end at se mig blive gift ?? d... du har ikke tænkt dig at gøre nået dumt vel ?" hviskede han og så bedende op på

"Jeg ved det ikke Andy... men, selvfølgelig ikke... jeg er jo imod den slags" Han slap ham forsigtigt og rejste sig. "Jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op med mig selv".

Andy så op efter ham "du må aldrig forlade mig.. Angel jeg elsker dig jo ligemeget hvad" hviskede han og blev bare siddende da han ikke kunne få sig selv til at rejse sig op, han bed sig hårdt i læben og kunne stadig mærke hans arme om sig