Plotemnet: Det store maskebal!

Eolith lukkede skabet igen, da der intet var at finde, og han vendte sig mod Andy igen og lænede sig op ad skabsdøren. Han smilte stille. "Det ved du vidst bedst selv.. hvad du skal bruge sådan en til" Lo han lavt og kiggede på ham "Men selvfølgelig har jeg set dit undertøj. Det er bare meget længe siden nu".

Andy så bare på ham og begynde at rødme stort og rystede på hovedet, han bed sig kort hårdt i læben og slap den stille igen "nej da.. sådan nået har jeg ikke brug for" sagde han og lag en hånd foran sit ansigt, og kunne ikke forstå at Eolith lige havde sagt det. selv om han synes at det var vildt pinligt og sjovt "fandt du ikke nået undertøj i mit skab ?" spurgte han stille om

Eolith kiggede på ham og smilte over at han havde fået ham til at rødme over det. "Hehe.. Jeg tror helst ikke jeg vil tænke på det. Så får jeg bare mareridt i nat" Lo han og kiggede undersøgende på ham "Og nej.. Dit skab er virkelig for overfyldt til at jeg kan se noget - Jeg burde hjælpe dig med at sortere noget af det".

Andy så op på ham og smilte og rødmede lidt videre "det er da ikke et mareridt at tænkte på det" sagde han og bed sig kort i læben inden han vende sit blik mod sit skab, og så næsten igennem Eolith og rystede på hovedet "så meget tøj er det heller ikke" sagde han selv om der ikke kunne være mere tøj der inde

Eolith åbnede skabet lidt hurtigt, og der faldt en bunke tøj ned fordi at skabet var overfyldt. "Du er det man kalder en shopaholic.. eller også er du bare for doven til at sortere dit tøj" Grinte han, selvom han faktisk prøvede at være en lille smule alvorlig med ham. Han samlede tøjbunken op igen og lagde den ind på sin plads igen, før han lukkede skabsdøren.

Andy så sit tøj falde ud og rystede hurtigt på hovedet "jeg shopper ikke så meget mere.. hvorfor skal jeg dog sortere det ? alt mit tøj er jo fint" sagde han og havde ikke tænkt sig at smide nået ud, før at det var ødelagt og sådan var han bare. et overfyldt skab betød bare at han ikke skulle købe mere

Eolith rystede på hovedet som betød, at det kunne være ligemeget. Han gik hen til sengen ved siden af ham og lagde sig ned. Det var egentlig også bare for at der skulle ske et eller andet. Han sukkede, da han egentlig lå ret behageligt der i sengen med udsigt til Andy. "Du er bare den eneste jeg kender med så stort et forbrug af tøj... Hvis altså du nogensinde får brugt det alt sammen".

Andy så bare hen på sit skab og smilte stort, han træk lidt på skulderne og viste godt at det kunne være for meget. men han gik jo meget op i hvordan han så ud, så han kunne ikke se det forkerte i at skulle havde nået at vælge mellem "jamen jeg kan godt lide mit tøj.. der findes ikke nået tøj der inde som jeg ikke har brugt mindst en gang" sagde han og vende sit blik stille mod ham

Eolith smilte stille og sagde ingenting til det. Det var dejligt at være sammen med Andy, mens det samtidigt smertede ham at se ham i øjnene. "Vi må snart lave et eller andet sammen igen... Vi skal nok lade være med at finde et maskebal eller sådan noget... måske bar en almindelig fest... Og bruge alle vores penge". Han lukkede øjnene. Tanken om at sølge alt sit lort og bruge alle pengene på bare sjov virkede så fristende for ham.

Andy hævede det ene øjebryn på det han sagde, han gav et grin fra sig af det lidt efter "bruge alle pengene ?" sagde han og viste at det ville være svært "jamen så skal vi jo begynd nu" sagde han da han jo viste at han ville få flere penge snart, han vende sig om og satte sig på sine knæ. han lod sine fingere stryge igennem hans hår og smilte imens

Eolith nikkede og næd at ligge og blive puslet med. Især i hans slidte hår, der sikkert havde været igennem ti millioner hårfarvninger, på grund af at hans naturlige hårfarve var hvid. Han lukkede øjnene og tog Andys hånd og nussede den. "Vi kunne se hele verden..".

Andy så bare på ham og smilte og lag sit hoved lidt på skrå "hvorfor se nået når man har det hele her ?" spurgte han om og lod ham bare tage sin hånd

"Det har jeg bare altid drømt om" Svarede han og smiltel af sin latterlige drøm "Jeg har altid været her.. Jeg skulle have været på min første ferie med mit gymnasium, men jeg blev smidt ud før det overhoved skete". Han sukkede dybt og ærgrede sig. Han fortrød at han havde sløset sådan med sin uddannelse.

Andy så på ham og nikkede og tænkte lidt over hvad han skulle sige "men behøver det at være hele verden rundt ?" spurgte han om og tænkte mere på bare et sted, da han virkelig hadet at flyve i flyv da han altid blev så træt og det fik hans temperaman til at flyve helt til vejrs

"Ja.." Svarede Eolith og kiggede tomt på dynen, mens han pillede ved den "Hele verden... Men det er kun en dum drøm. Jeg har allerede accepteret at den er umulig at opfylde, så længe man er dødelig".
Han kiggede igen op på Andy med et stille udtryk i sine blå øjne.

Andy så på ham og sukkede og rystede på hovedet "der er mennesker der har gjort det.. men hvis du vil det så kan det ikke blive med mig, jeg kan ikke klare at flyve" sagde an stille og fjernede ikke sit blik fra ham

"Nej, det har du godt sagt før" Svarede han. Han rykkede på sig og lagde sit hoved på Andys skød og lukkede øjnene. "Men hvis jeg skulle have været afsted, så ville det kun have været med dig" Tilføjede han og lå stille på ham.

Andy så på ham og nussede blidt hans hår, mens han lyttede på hvad han sagde og det gjorde ham ked af at han ikke kunne opfylde hans ønske "jeg er ked af det" hviskede han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, det gjorde ham virkelig ked af det

Det gik op for Eolith at Andy faktisk gik op i hans ønske, og han smilte hurtigt, for at vise at han var glad og at det var lige meget. "Nej nej, rolig nu.. Jeg har ingen rejseplaner foreløbig" Sagde han hurtigt "Man finder vel en anden fyr at gøre det med en dag..".

Andy så ned på ham og træk på skulderne, det sidste han sagde fik han følelsen af at nogen stak en kniv ind i ham. og han vende sit blik væk fra ham for ikke at vise at det sårede ham at høre det "ja det gør du nok" hviskede han

Eolith kiggede selv lidt ned, da hans egne ord lød så underligt i hans ører. Han tænkte ikke over, at det også var noget der plagede Andy. At skulle være sammen med en anden, ville være så... forkert. Især når han havde det så godt sammen med netop denne ene person.

Andy så kort over på ham og smilte, inden han let rejste sig op og begynde at gå ud af soveværelset. mens at ordene blev sagt inde i hans hoved hele tiden, at se Eolith med en anden var han sikker på at han aldrig ville kunne klare. han gik stille ud i køkkenet "er du sulten ?" råbte han ind til ham og åbnede køleskabet for at se hvad han havde

Eolith satte sig op, efter at Andy var gået ud. Han kørte en hånd igennem sit hår og gik ud til ham. "Jo tak.. Hvad har vi?" Spurgte han og gik hen og satte sig op på køkkenbordet, hvor han kunne se på Andy. Han kom sig selv hurtigt over det han havde sagt, da det jo for han var udelukket at skulle forelske sig i en anden. Det var noget andet, når han tænkte på Andy, som var verdensmester i at få folk forelsket i sig.

Andy kørte en hånd igennem sit hår og tænkte lidt over hvad han mon havde i sit køleskab "vi har et eller andet flydende ting, ting man propper på brød, cola, ost, nået kød" sagde han og lukkede køleskabet og gik hen til et skab for at se hvad han havde der "pasta" sagde han og gik over til sin fryser og åbnede den "pizza" sagde han som om at han ikke fattede hvad det var "og is" sagde han og så over på ham

"Pizzaen, den skal bare tøes op og varmes, ikke?" Spurgte han og så hen på Andy, og havde derved svaret på, at det var den han var mest interesseret i at spise. Et eller andet flydende man kunne komme på brød, lød underligt og nærmest skræmmende i hans øre, og pasta var det de havde fået at spise de sidste par dage. "Man må spare godt som dæmon. Man behøver ikke bruge penge på mad...".