Plotemnet: Det store maskebal!

"Jeg er også glad for at være din første..." Smilte han lidt, men smiltet gled lidt væk igen "Det måtte bare gerne have holdt lidt længere... Det er så trist at det endte sådan...". Eolith så ned på hans mave, som han begyndte at nusse blidt med hånden igen.

Andy træk på skulderne og kunne jo ikke gøre nået ved det "ja måske.. men så længe du stadig er i mit liv så er jeg glad" sagde han og kyssede ham på panden igen, han nussede ham på ryggen igen og så ned på sin mave. han vende sit blik op mod hans ansigt igen "men du må lov at ikke skændes med Dean " sagde han og ville sende dem begge hvem hvis de begynde at skændes

"Jeg troede at jeg og Dean var venner.. men så dissede han mig!" Svarede han hurtigt og så ham bestemt i øjnene "Det er ikke min skyld. Han var slet ikke sådan da vi mødtes, men nu hader han mig... Jeg forstår det ikke... for jeg var også sammen med dig dengang da jeg mødtes med Dean første gang.. Men nu er han rasende over det... hvis det ikke var for det, så ville vi ellers kunne have været venner... men det tør jeg ikke nu".

Andy træk lidt på skulderne og viste ikke hvad han skulle sige "han er bange for at du tager mig fra ham" sagde han og nussede ham videre på ryggen, han viste ikke hvad han skulle sige da han jo godt viste det. han bed sig kort i læben og kyssede ham på panden "men jeg er der og jeg skal nok passe på dig.. så længe du kommer" sagde han og smilte og ville med alt i verden havde ham med til sin fest

//jeg smutter i seng//

"Jamen jeg snupper dig også fra ham så snart jeg kan" Svarede han og lagde sig ned igen mens han tænkte på hvordan han i alverden skulle overleve Dean, hvis han rent faktisk snuppede Andy. Lige nu havde han allermest lyst til at sende hele landets dusærjægere efter ham og betale dem med en formue, som han desværre ikke ejede. "Selvfølgelig kommer jeg! Hvad ønsker du af mig?".

//Okay :3 sov godt//

Andy smilte lidt af ham og rystede på hovedet af ham "okay så det gør du" sagde han og var sikker på at det ikke ville ske, da det var Dean som han elskede over alt på jorden og ingen anden "det ved jeg faktisk ikke,, nu er jeg ikke den type der plejer at få gaver. så ved ikke hvad man skal ønske sig" sagde han og nussede ham videre på ryggen og tænkte på, hvornår det rigtige øjeblik var til at fortælle ham at det øjeblik han venter på ikke kommer

"Jeg skal nok finde på noget.. men jeg har ikke så mange penge" Svarede han, mens han stadig kiggede rundt i stuen "Måske bliver det noget personligt". Han nussede ham stadig blidt på maven uden egentlig at bemærke det selv. De var bare noget hans hånd gjorde automatisk.

Andy smilte til ham og så bare ned på ham, han tænkte lidt over hvad han skulle sige til ham "det skal heller ikke være nået dyrt.. for min skyld at det godt være en sten" sagde han og mente det, da det ikke betød nået for ham. han var ligeglad med hvad han fik så længe det ikke var dyrt, da han ikke ville havde at man brugte penge på ham "vi skal også snakket om en ting.. som jeg ikke helt hvordan jeg skal få ud" sagde han og bed sig i læben

"Er det noget jeg vil høre?" Sagde han hurtigt og kiggede op på ham, og kiggede så ud i stuen igen."For hvis det e noget der sårer mig eller gør mig vred, så vent med at sige det...". Han sukkede og lukkede øjnene. Han følte at han ikke kunne holde til mere af det længere. "Vent nogle år...".

Andy rystede på hovedet og så på ham "det er intet du vil høre.. men om inden et år så har du nok hørt det fra alle mulige, også vil du hade mig" sagde han og nussede ham videre på ryggen og ved sig kort i læben

Eolith satte sig så op og så spørgende på ham. "Hvad mener du...?" Spurgte han og så ham i øjnene. Han ville helst ikke høre det lige nu, men når Andy sagde det sådan blev han alt for nysgerrig. "Du rejser vel ikke!?" Sagde han fast og tog fat i hans krave "Hvis du rejser tager jeg med!".

Andy tog blidt fat i hans håndled og rystede på hovedet "jeg rejser ingen steder" sagde han stille og kyssede ham på panden, han slap hans ene håndled og brugte et finger til at røre ringen på den anden hånd. han kunne ikke få sig selv til at sige det da han viste at det ville såre ham meget "har snakket med nogen om det, og de har sagt at du nok vil blive virkelig sur på mig hvis jeg ikke selv siger det.. men det er svært når jeg ikke vil såre dig" sagde han og fjernede ikke blikket fra hans ring

"Hvad er der?" Spurgte han alvorligt og slap ikke hans krave, selvom at Andy holdt på hans håndled. Han var ved at være bange for at var døende eller det der var værre. Kunne en dæmon have kræft? "Jeg vil helst ikke vide det, men Andy.. hvis det er vigtigt, så sig det"

Andy tog en dyb indånding og vende sit blik stille op mod ham "De.. Dean har friet til mig" hviskede han og vende sit blik fra ham for ikke at se hvordan han tog det, da han havde et stort svagt punkt for ham og derfor ville han ikke se ham græde. han blev bare ved med at holde ham om håndledet og bed sig i læben

Eoliths blik stivnede idet han hørte det, og han så ham stift igennem ham. "Idiot! Idiot!" Råbte han og begyndte at at råbe og forsøgte at få sine hænder fri så han kunne slå ham i al sin raseri "Han gør det kun for at ødelægge mit liv det svin! Sig nej! Sig nej! Andyy! Det er værre end kræft ANDY!!"

Andy slap stille hans hånd og rystede på hovedet af det han sagde, han vende hurtigt sit blik mod ham og så trist på ham "nej han elsker mig... han vil være sammen med mig" sagde han og kunne ikke lide at han sagde sådan nået, da han ikke ville tro på sådan nået. Dean elskede ham og sådan var det bare "troet du at jeg havde kræft ?" spurgte han om og syntes at det lød meget mærkeligt og havde jo allerede sagt ja til ham, så ville ikke svare på det

"Idiot Andy! Idiot!" Råbte han igen og ruskede i ham, da han ikke ville slå. "Hvordan kan du gifte dig med ham!? Det svin! Den blæremås! Det fucking bøsserøvhul!". Han fik tårer i sine vrede øjne, og kunne ikke selv finde ud af om han mest var ked af det eller rasende. Han slap hans trøje med den ene hånd og hævede den, parat til at give ham en lussing.

Andy lukkede sine øjne i og gav et suk fra sig "jeg gifter mig med ham fordi jeg elsker ham.." sagde han og kunne mærke at han blev ked af det han sagde, han bed sig i læben. men slap den dog lidt efter og åbnede sine øjne i og så på ham "jeg er et større et" sagde han og havde fortrudt at han havde sagt det, han havde fået det virkelig dårligt over at havde sagt det

Eolith holdt stadig hånden i vejret, men holdt den der mens den rystede og tog den ned igen og hev ham i stedet i hårdet. "Du kunne i det mindste slå mig ihjel først!" Sagde han og græd allerede igen "Fucking homoer begge to! I er så klamme sammen! Du skal ikke komme til min fødselsdag, du skal bare lade mig være og lade mig dø i fred! Hvorfor kom du overhoved ind i mit liv Andy!? Jeg ødelagde det fint nok uden din hjælp! Jeg hader dig...!". Han kneb øjnene sammen og slap hans hår, hvorefter han tog rundt omkring sig selv og græd.

Andy lod ham bare rive i sit hår og rystede på hovedet af ham "Angel jeg ville aldrig slå dig ihjel" hviskede han og kunne mærke hvor meget det sårede ham at han sagde sådan nået, da han ikke kunne lide at nogen sagde nået om den han var "jamen det takker jeg for.. jeg skulle havde ladet være med at sige det" sagde han og skubbede ham væk fra sig og gik ind i sit soveværelse og åbnede sit skab, han tog stille en stor pakke ud og gik ind og satte den på sofa'en ved ham "det var meningen at du skulle havde den til din fødselsdag, men når jeg ikke må komme så får du den nu" sagde han og gik lidt tilbage og tog sine hænder ned i lommerne og kunne ikke gøre nået ved det, han elskede ham virkelig meget og det gjorde ham ked af det at se ham sådan "det har du også lov til.. jeg har ikke nået at give som forsvar" sagde han og ville ikke begynde at undskylde og alt muligt da det ikke gav nogen mening at gøre det

Eolith sad på sofaen og så på pakken. "Jeg vil ikke ha den... Du kan give den til Dean" Sagde han og puffede den længere væk fra sig "Lad være med at give mig skyldfølelse. Hvordan kan du skælde mig ud over det med Marcus når du selv vælger at træde på mig sådan her? Hvad har jeg gjort siden du straffer mig sådan?". Eolith kiggede på gaven, men ville ikke have den. Han vidste at han ikke ville kunne smile eller sige tak hvis han fik noget lige nu, og det var sikkert noget dyrt han ville blive glad for. "Dumme Andy...".

Andy så på gaven og rystede på hovedet "har ikke købt den til Dean.. men købt den til dig" sagde han og gik hen og satte sig på armlænet, han lag sit hoved på skrå og havde jo slet ikke tænkt sig at give ham skyldfølelse "fordi du løj for mig.. det har jeg ikke gjort for dig, jeg fortalte dig det fordi jeg ikke ville havde dig til at få det at vide ude i byen" sagde han og tog sine hænder op af lommerne og lag dem på sine lår, han vende sit blik ned mod gaven og kunne ikke forstå at han kunne tro sådan nået "jeg sagde ja til ham fordi jeg elsker ham.. og ikke fordi at jeg vil straffe dig, det har jo intet med dig at gøre" sagde han og var ligeglad med at han kalde ham for dum, han viste jo godt at det gjorde ham ked af det. og han ville ikke havde at han skulle være det "så du vil ikke havde den, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre med den... give den til en der gerne vil havde sådan nået mærkelige ting" sagde han

"Hvis det er en Andy-blow-up dukke vil jeg ikke ha den..." Svarede han helt alvorlig som han var og tog sig til hovedet. "Jeg elsker dig jo også. Kan du ikke bare gøre det af med mig? Jeg vil ikke leve mere hvis jeg ikke må få dig. Du ved jo godt at det var dig jeg ville giftes med... og så svigter du mig bare".

Andy så på ham og rystede på hovedet af ham "det er ikke nogen Andy dukke, hvor skulle jeg få sådan en fra ?" sagde han og gav et suk fra sig, han tog gaven og satte den ned på gulvet. og lod sig glide ned i sofa'en, så han sad på sine knæ "jeg elsker jo også dig.. jeg vil altså ikke dræbe dig ! det ved jeg jo godt søde.. jeg tænkte jo ikke over det, jeg håbede på en måde at du ville være en godven også sige tillykke til mig.. men du er jo som altid at kun tænker på dig selv" sagde han og rejste sig op og tog gaven og gik ud i køkkenet og smed den ud i skaldespanden, han satte sig op på køkkenbordet og gav et suk fra sig

Eolith vidste godt at han tænkte på sig selv, men det gjorde alle jo et eller andet sted. Ingen gør noget uden at det er for sin egen skyld. Han lagde sig helt ned i sofaen og sukkede dybt og forsøgte at slappe af i kroppen, efter både at have grædt, råbt og skreget. "Du er bare så ond ved mig..." Hviskede han til sig selv og var sikker på at det var noget som Andy alligevel ikke ville kunne høre ude fra køkkenet af.