Mæt og smiler elsker den smerte jeg lige har givet en engel

Hayley kunne godt mærke han var irrteteret hun læftede sin hånd op på hans kind
"Hey jeg er ligeglad med hvad din mor sagde om dig Skat" hun nussede hans kind og så ham i øjene

Marcus lukkede kort øjnene.
Han nød at hun nussede ham på kinden og bed sig lidt i læben.
"Hmm.. det irretere mig bare lidt at hun ikke kan komme videre, med at lade være med at tænke hvordan jeg var dengang, tro mig selv du ville ikke være i nærheden af mig på det tidpunkt" sagde han stille og så hende tilbage i øjnene og nussede hende tilbage på kinden med sine fingerspidser.

Hayley smilede kort og stillede sig på tær og kyssede ham blidt på munden
"Ja..Jeg kan godt forstå dig" hun nyssede ham vider på kinden og kiggede ham i øjene og lagde så armen om ham

Marcus smilte svagt og tænkte lidt.
Han lagde armene om hende og kyssede hende ømt på halsen.
Marcus lænede sig op igen og smilte svagt til hende igen, og nussede hende på kinden

Hayley nød hans kys og at han nussede hende hun slap ham og gik over på sengen og sætte sig ned og kiggede rundt inden hun kiggede på marcus igen og smilede svagt til ham
"Jeg har aldrig elsked noge med et hjerte du kunne sende mig på en ø hvor der er kun sand.Du kunne sende mig i et fængsel hvor jeg aldrig kunne komme fri mine følser for dig vil aldrig forsvinde du er min stor kærlighed..Jeg ville aldrig elske noge anden" hun kiggede på ham og rejste sig og gik over og kyssede ham på brysted hvor efter hun kyssde ham på munden i et ømt kys

Marcus smilte varmt over de ting hun sagde.
Han havde det på samme måde, han ville aldrig holde op med at elske Hayley, hun var alt for ham og han ville aldrig opgive hende ligemeget hvad om han så røg ned i helved igen på grund af det så ville han finde en måde at komme op til Hayley igen. Han holdte hende ind til sig og kyssede hende ømt tilbage inden han slap kysset og smilte til hende.
"Jeg har det på samme måde skat, ligemeget hvad så vil jeg aldrig holde op med at elske dig, du et mit liv nu og jeg mener det virkelig" sagde han stille inden han kyssede hende ømt på munden igen og holdte hende ind til sig.

Hayley kyssede ham ømt igen og holdte lidt beder fat i ham
hun hvidste at det var sart hendes tur til og møde mørket igen men hvordan hun skulle fortælle ham det hvidste hun ikke hun slap kysset og lagde sin hånd på hans kind og nussede den blidt med finger
"Men du må love mig noget hvis der nu skulle ske mig noget må du ikke give dig selv skylden" hun kyssede ham ømt på munden inden hun kiggede på ham igen

Marcus så undrende på hende og tænkte lidt.
"Hayley jeg vil aldrig nogen sinde lade dig blive taget mørket, jeg kan læse det på dig, jeg vil påtage mig skylden, hvis der skulle ske dig noget, jeg vil ikke miste dig til mørket, de må først forbi mig" sagde han og lød lidt pint i stemmen og kyssede hende ømt på munden igen og holdte hende ind til sig, han ville ikke slippe hende.


//Skal spise, men kommer på igen //

Hayley kyssede ham ømt tilbage inden hun slap kysset igen
"Marcus...Men sådan er det bare og være vampyre og nej! de skal ikke forbi dig først for det er ikke dig der skal
komme til skade det vil jeg ikke have...Marcus jeg gør ikke det her fordi jeg vil såre dig" hun kiggede alvorligt på ham og kyssede ømt hans hals


//Okai ses om lidt ;) //

Marcus så tænkende på hende og holdte derefter hendes ansigt imellem sine hænder.
" Hayley hør på hvad jeg siger, der sker mig ikke noget, og hvis der skulle det så kan jeg klare det, bare du er i sikkerhed så skal jeg nok klare mig, bare tanken om at du bliver taget er som at være i helved igen, jeg vil ikke miste dig og jeg ved godt at du ikke vil såre mig men.. jeg bliver såret af at skulle se dig blive taget" sagde han alvorligt og holdte stadig hendes ansigt imellem sine hænder og så hende i øjnene

Hayley sukkede og lukkede kort øjene
"Men Marcus jeg jeg har selv valgt det jeg valgte det inden jeg kendte dig..Men jeg kommer jo tilbage til dig igen" hun sukkede og kunne ikke lide at det gjorder så ondt at han følte han var i helved igen

Marcus lænede sin pande imod Hayleys og sukkede.
"Kan du slet ikke nå at fortryde, hvis nu du ikke kommer tilbage, jeg vil ikke have at du kommer til at opleve det samme som mig, jeg vil ikke have at du kommer til at lide på samme måde, tænk hvis de slog dig ihjel, så ville jeg følge dig lige med det samme hvis du døde" sagde han og lukkede øjnene og sukkede lidt igen

Hayley sukkede og lukkede øjene
"Marcus jeg dør ikke jeg jeg kommer til og lide for at mærke den smerte jeg selv giver jeg kommer hjem igen..Hun sukkede og krammede ham "Jeg lover jeg kommer tilbage" hun kyssede hans bryst og krammede ham igen

Marcus holdte hende inde til sig.
"Jeg ved du vil komme tilbage, men hvis du ikke gør så tager jeg ud efter dig og bringer dig hjem, jeg vil lede overalt efter dig, du ved du også godt.. jeg elsker dig Hayley, du må ikke glemme det imens du er i mørket, jeg vil være hos dig imens du er i mørket, jeg vil beskytte dig så længe jeg ikke har dig i mine arme" sagde han og begravede sit ansigt i hendes hår og kyssede det, han holdte stadig om hende.

//Århh for meget drama, man bliver helt fanget af det heh //

/Haha så vi to //

Hayley sukkede og bed sig i læben vis hun kunne havde hun grædt
"Jeg elsker også dig..Og lige når jeg er kommet hjem skal jeg nok komme her hen jeg lover det" hun kyssede hans skulder og bed sig bag efter i læben og lukkede øjene

Marcus sukkede lettet og smilte svagt.
"Du er altid velkommen her, både når du ikke har været i mørket og når du har, jeg vil altid passe på dig skat" sagde han og holdte hende ind til sig, stadig med sit ansigt begravet i hendes hår, han elskede hende så meget og bare tanken om at hun skulle lide, var næsten nok til at han kunne begynde at græde, men han ville ikke græder overfor Hayley selvom han godt kunne stole på hende, han følte sig bare sig meget sårbar når han grad.

Hayley havde en skyld følse hun slap ham og gik over og sætte sig på sengen og kiggede på ham
"Jeg er virkelig ked af at jeg skal sår dig på denne her måde men min verden er så syg og det var derfor at
jeg sagde at jeg ikke fortjente dig" hun sukkede og bed sig i læben og lagde sig ned i sengen med hænderne foran øjene

Marcus tænkte lidt og knyttede kort sinde hænder før han rørte sig.
Han gik over og lagde sig ved siden af hende og fjernede hendes hænder fra hendes ansigt.
"Du må ikke skjule dit ansigt, jeg vil gerne se på dig fordi du er så smuk, og self har du fortjent mig, det er mig der ikke har fortjent dig, for jeg gør dig vist svag og det kan jeg ikke lide at jeg gør, og du sårer mig ikke Hayley lige meget hvad du gør så sårer du mig ikke, for jeg vil elske dig alligevel" sagde han og lagde armen om hende.

Hayley sukkede og og bed sig i læben da han fjernde hendes hænder
"Stop du fortjerne alt i denne her verden og du gør mig ikke ..Jeg vil aldrig forlæde dig..Men de her to dage
jeg skal være der nede der skal du love mig en ting..At glemme at jeg er der nede og hvis jeg kommer tilbage og du har fundet en anden så er det bare sådan det er..men jeg ville aldrig glemme dig" Hun sukkede og stirrede kort på ham

Marcus fik et lidt alvorligt udtryk i øjnene igen.
"Hayley.. jeg ville aldrig.. aldrig kunne finde en anden imens jeg ved du er dernede, det tog mig over 20 år at forelske mig igen, så hvordan skulle jeg kunne finde en anden på 2 dage, Hayley hvis det er det jeg skal love for at beholde dig, så vil jeg gøre alt, bar du kommer tilbage det er det vigtigste, så skal jeg nok love at jeg vil glemme hvor du er, men jeg vil aldrig glemme dig og glemme at jeg elsker dig" sagde han og kyssede hende ømt på halsen og sukkede derefter

Hayley kiggede på ham selfølig var hun glad for det han sagde men at smile kunne hun ikke lige nu
"Jeg siger det bare for jeg er bange for at ødelagge dít liv" hun bed sig i læben og mærkede smerten vokse allrede
"Og Marcus jeg skal der ned i morgen" solen skinnede stort uden for lige nu og de sad inde på hans værelse og snakkede om at hun skulle ned til mørket

Marcus kunne godt læse at hun gerne ville smile, han ville også gerne have hende til det, men han viste bare ikke hvordan og han var bange for at gøre det værrer.
"Jeg ved det godt Hayley, det er også i orden" sagde han og kyssede hendes kind.
Han blev ret overrasket over at hun allederede skulle derned imorgen og det skræmte ham meget at tænke over det, " jeg havde på fornæmmelsen at du ikke ville kunne være her så længe og det skræmmer mig at jeg ikke har så lang tid til at være hos dig i" sagde han og kyssede hendes hals igen.

Hayley sank en klumb og kiggede på ham
"Det må ikke skræmme dig..Jeg skal nok være hos dig end til i morgen" hun bed sig i læben og et lille hurtigt smil kom
frem men røg hurtigt ned igen

Marcus smilte svagt tilbage.
Selvom det var et hurtigt smil der kom frem på hendes læber, så betød det meget for ham når hun smilte til ham, han blev altid glad når hun smilte og hun blev smukkere end hun var i forvejen når hun smilte.
" Det er jeg glad for at du vil" sagde han stille og smilte svagt til hende igen og kyssede hende ømt på halsen igen selvom han ikke var sikker på at det var det rigtige tidspunkt at gøre det i, men han kunne ikke lade være.

Hayley nød hans kys hun kiggede lidt på hans over krop inden hun sætte sig oven på ham og kyssede hans bryst der hvor hans hjerte var