stor savn

dato/dag: irl
tid: 16.00
sted: på gå gaden
omgivelser: få mennesker


mike gik på gaden og så ned i jorden med et meget trist blik. han havde ikke været i kontakt med nogen siden han havde været i LA med andy og det var efterhænden ved et være meget længe siden. han havde været lukket inde på sit værelse i alle de uger og havde kun tænkt på sin elskede jared, som han på ingen måde havde haft kontakt til. han havde så mange ting at fortælle og savnet til englen havde gjort ham så ufattelig ked af det. han ville bare være i jareds favn igen og være tryg.

Jared kom gående ned af trapperne til lejligheds komplekset og passerede de mange upersonlige, triste døre til diverse folks hjem, mens de halv deprimerede tanker kørte rundt i hans hovede, men det var han efterhånden så vant til. Iført den sorte hættetrøje som var lynet op, den sorte t-shirt indenunder og de sorte og enkle jeans åbnede han døren til byen og gik ud hvorefter han et par minutter senere nåede ud til gågaden. Hvorfor han var her anede han ikke, men han havde bare sådan en mærkelig fornemmelse i maven, det var ikke til at sige om den var god eller dårlig. Jared løftede blikket fra fliserne på den betrådte gade, og så frem for sig hvor hans opmærksomhed faldt på en dreng forude. Kunne det virkelig være? Han vidste ikke hvad han skulle tro, da han efterhånden regnede med at Mike var stukket af med Andy fordi de ikke havde set hinanden siden ... ja siden hvornår egentlig?

mike så ned i jorden og gik dybt begravet i sine egne tanker og egen elendighed. uden at opdage der var en person længere fremme. han stak sine hænder ned i sine lommer og skuttede sig lidt da han frøs lidt, men det var ikke noget han tankte over. det eneste han havde i hovedet var Jared og at han bare havde holdt sig på afstand fra alt siden han kom hjem. han fortrød han ikke bare havde taget hjem til sin elskede engel lige efter han var kommet hjem. istedet for var han gået hjem til sin familie og der skete alt det er ikke skulle være sket og det afholdte ham fra at opsøge Jared. Mike var nu sikker på at Jared nok havde glemt ham eller var kommet over ham efter alt den tid. han gik stille videre uden at lægge mærke til sin omgivelser.

Jared stod lidt og betragten fyren der bagfra mindede mistænkeligt meget om hans elskede menneske. Efter et par sekunders overvejelse, begyndte han med rolige og afmålte skridt at gå i retningen af mennesket, og der han kom tæt nok på bemærkede han duften af hans kæreste som kun kunne betyde én ting. *Mike*. "Skat?" hviskede Jared i hans øre og lod blidt sine arme glide omkring hans talje bagfra.

Mike hørte den bløde engle stemme i sit øre og stoppede stille op. han kunne mærke nogle arme om sig og sugede stille maven ind. først kom han lidt i tvivl om han nu havde hørt Jared stemme, da han ofte havde hørt den, da han sad på sit værelse og stirrede. han bed sig hårdt i læben og vente meget tøvene og forsigtigt blikket om på personen som havde lagt armene om ham. han stirrede først lidt på Jared da han ikke kunne fatte at det faktisk var hans elskede kæreste der holdte om ham igen og det gav ham næsten tåre i øjnene "J...Jar..Jared?" stammede han med en hviskende stemme og lagde sine hænder på hans.

Jared smilte ved lyden af Mikes stemme og det gjorde ham lykkelig endelig efter al den tid, at have ham i sin favn igen. Savnet havde været stort, og det var en enorm lettelse at se ham igen og sikre sig at han trods alt var okay. "Ja, jeg har endnu ikke fattet det" hviskede Jared stille og kyssede ham på ømt halsen "velkommen hjem skat" han smilte lykkeligt og sniffede lydløst til ham. Stille begyndte han at nusse ham på hænderne og var ligeglad med at folk stirrede på dem...ligenu, ville han bare have sin Mike.

Mike kunne slet ikke fatte han endelig var i englens arme igen og han var fast besluttet på at blive der for resten af hans liv. han lyttede til hans bløde stemme og nød de ømme kys på halsen. han havde virkelig savnet at mærke Jared's læber og det gjorde ham næsten ked af det "det her..er næsten helt uvirkeligt" hviskede han, da han slet ikke kunne forstå det. et lykkeligt smil kom frem på hans læber og han nød et blive nusset "tak elskede..jeg har virkelig virkelig savnet dig meget" sagde han stille og lukkede sine øjne.

Jared lukkede øjnene og trykkede ham lidt tættere ind til sig men sådan så omfavnelsen stadig var yderst behagelig "jeg bringer virkeligheden tilbage, bare giv mig to sekunder" hviskede han i hans øre og man kunne næsten høre smilet der spillede på hans læber. Smilet blev blot bredere ved Mikes ord og blidt vendte han ham rundt, så de nu stod face to face. Jared lagde igen armene om hans talje og så ham dybt i øjnene før han blidt og lidenskabeligt lagde sine læber mod hans og kyssede ham for første gang i meget lang tid.

Mike lyttede til hans stemme og nød at komme tættere på Jared " du for to sekunter til at overbevise mig om virkeligheden" drillede han og smilte lykkeligt. selvfølgelig ville hjan give Jared mere tid. han ville jo aldrig gå fra Jared igen. han lod sig blive vent om og så lidt op på Jared. det var første gang i lang ti dhan nu så sin elskede rigtigt i ufattelig lang tid og han kunne tydeligt mærke alle følelserne flyve rundt u ahns krop. han lukkede sine øjne på klem da han mærkede englens blide læber mod sine, da han stadig lige ville kunne se ham og kyssede lidenskabeligt med på kysset. han lagde sine arme om nakken på englen.

Jared nød at mærke ham så tæt på, og ikke mindst at kysse ham. Han havde længtes og drømt om dette øjeblik lige siden den dag Mike tog afsted og nu skete det endelig, og han havde på ingen måder lyst til at stoppe kysset selvom de folk der før havde kigget og gået forbi igen, nu stod og stirrede. To teenager piger stod lidt derfra, gemt væk bagved et tøjstativ, og trods Jared var ligeglad med menneskernes gloen og opmærksomhed, ville han helst ikke have at dette blev optaget og sendt ud til hele verden via youtube, så derfor - MEGET mod sin vilje - slap han blidt kysset igen, men holdt stadig om ham. "fortæl mig..." hviskede Jared så ingen andre kunne hører dem "...er du nu overbevist om virkeligheden?"

Mike følte sig så godt tilpas og virkelig elsket sammen med Jared. det var som om alt der var sket i de uger efter han kom hjem bare var helt væk igen og at det eneste der eksisterede var Jared og ham selv. han kunne dog godt mærke folks blikke og det irriterede ham ret meget at de bare sådan gloede, men han var ikke helt som han plejede med det. før han ville han bare gøre kysset vildere bare for at gøre folk forarvet og få dem til at gå videre, men denne gang generede det ham mere og det var mere 'pinligt'. han bed sig lidt i læben, da Jared afbrød kysset og så op på ham. han smilte stadig og puttede sig stille tættere på ham "jeg er overbevist...dette kan kun være virkeligheden"

Jared nikkede tilfredst og smilte varmt til sin kæreste foran sig, og tog med glæde imod ham da han trykkede sig tættere på. "Men det føles som en drøm sammen med dig" sagde han stille og strøj ham over kinden med den ene hånd og studerede hans smukke træk. Der var så mange spørgsmål. Så mange svar...Men det måtte han tage som det kom.

Mike smilte glad tilbage og betragtede sin kæreste med et dybt forelsket blik "ja..det gør det også med dig..en helt fantastisk drøm, men bare ikke vil vågne fra" sagde han og nød at mærke hans hånd stryge over hans kind. han trykkede sig helt tæt på Jared og gemte sit ansigt mod hans brystkasse "Jared..jeg vil gerne undskylde jeg har været væk så længe..men der er sket så meget og jeg...jeg har ikke rigtig turet at mødes med dig igen" mumlede han undskyldende med hans brsytkasse.

Jared smilede af hans forelskede blik og var jo bare glad for det "heller ikke mig..." sagde han og kyssede ham ømt på kinden mens han bare nød Mike fuldt ud. Jared blev dog mere alvorlig ved det han sagde og tænkte med det samme på hvad det mon kunne være der var sket. Han lagde armene tættere om Mike og strøj ham kærligt over håret "hvad er der sket?" spurgte han blidt en også opmærksom.

//krea er død--'//

Mike han lyttede lidt til hans spørgsmål og tænkte meget over svaret. han nød at Jared strøg ham over håret og fælte sig tryg ved engelen "min far...blev meget syr efter du havde været hjemme ved mig og..hilse på..da jeg kom hjem fra LA var han bare mere sur..han...gjorde mig fortræd" sagade han meget tøvende og trykkede sig ind til ham. Mike ville ikke komme tættere på hvad der egentlig var sket, da han skamede sig meget og det ikke ligefrem var noget han bare kunne glemme.


//kender godt..er så selv fyldt med krea Oo//

Jared bed sig i læben af det Mike sagde, men ikke af nervøsitet. Af vrede mod faderen. Han havde ikke ligefrem fået et godt indtryk af ham, og Ed havde vist heller ikke kunne lide Jared fordi han var sammen med Mike, og de dermed udgjorde et bøssepar. "Hvad gjorde han?" spurgte han og forberedte sig på det værste, da han selv havde en ubehagelig anelse.

//min balance evne stinker så...vi ses^^//

Mike blev meget anspændt i hele kroppen og det var tydeligt han ikke brød sig om at snakke om det. der gik derfor også ret lang tid før han sagde noget, da han overvejede meget hvad han skulle sioge det og hvordn han skuææe sige det, men han ville ¨gerne være helt ærlig over for Jared "han...han har været meget vred i lang tid og slog mig ofte efter jeg kom hjem. den første tid var jeg lukket inde på min værelse fordi jeg ikke måtte se dig igen og han har også spæret mit vindue.." fortalte han og bed sig lidt i læben. der var en ting han unlod at fortælle, da det var det han skammede sig mest over.


//okay vi ses//

Jared brød sig ikke om tavsheden mellem dem men kendte Mike nok til at vide at han nok skulle svare før eller siden, hvilket han også gjorde. Englen holdt vejret mens den anden fortalte, og han havde et eller andet sted godt set det komme, men havde aldrig rigtig tænkt over det som en realitet "Mike...Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.." sagde han helt ærligt og så på ham "Jeg ville ønske jeg havde været der". Han fornemmede dog at der var noget Mike stadig gemte på, så Jared nussede am blidt på ryggen for at give ham tryghed til at sige det hvis det nu var "Der er noget andet?" spurgte han og kyssede ham blidt på kinden før han så ham i øjnene igen.

Mike rystede stille i hele kroppen og lyttede til hvad Jared sagde. han lukkede sine øjne og bed sig hårdt i læben. ordene kunne ikke komme ud af ham. han kunne bare ikke forsætningen ud og det pinte ham virkeligt. han mærkede at Jared nussede ham og det beroligede ham en smule, men han kunne stadig ikke få formuleret sætningen. han så ind i Jared's øjne og det var tydeligt at Mike havde det svært ved at skulle fortælle det "voldtægt..." fik han så krænget frem og brød ud i en heftig gråd.

Jared fornemmede godt at Mike havde svært ved at fortælle hvad der så end var sket men ud fra stilheden og Mikes reaktion kunne han næsten regne det ud, men det betød ikke at han ikke blev overrasket. Da ordet havde forladt Mikes læber brød der et raseri op i Jared og han fattede virkelig ikke hans far. Stille knyttede han hænderne og holdt hovedet koldt. "shh..." beroligede han selvom han havde det mindst ligeså dårligt som Mike så ud nu, og han trak ham så tæt på sig som han overhovedet kunne mens han stadig hviskede beroligende ord i hans øre for at trøste ham så meget som det nu var muligt. "Det skal nok gå skat.." han kyssede ham ømt på panden og kunne mærke hvor ondt hver tårer som trillede ned af Mikes kinder gjorde på ham.

Mike kunne på ingen måde stoppe sine tåre, men han prøvede heller ikke. det var så pinligt og han skammede sig så meget over at være blevet voldtaget af sin far. han rystede på hovedet og vred sig ud af Jared's favn "det stopper ikke...han bliver ved.." sagde han med en skælvene stemme og gik baglæns. han gled så på kanstenen og faldt ned på vejen. han for sammen da han bil kørte forbi og nu sad han og skælvede mere en nogensinde før. det var som om hele verdenen ramlede sammen og alt bare gik galt. han havde det forfærdeligt og vidste det aldrig ville blive godt igen. han var bange for sin egen far nu og han frygtede at det ville gå ud over Jared og hans forhold. han rykkede sig op på kanstenen og lagde isne arme om sig selv og vibbede frem og tilbage.

Jared blev faktisk en smule fornærmet da Mike vred sig ud af hans favn og han følte sig som et fjols men tilgav ham kort efter da det ikke ligefrem var en god situation Mike stod i. Hurtigt hev han sin kæreste hen på fortovet igen så han ikke kom i nærheden af bilerne "Mike, ligemeget hvad kommer du ikke tilbage til ham igen" sagde han bestemt men sammentidig blidt og strøj ham over kinden "han kommer aldrig, aldrig til at røre dig igen, stol på mig skat" hans intrængende stemme fik det hele til at lyde meget overbevisende hvilket jo passede godt da Jared for alt i verden havde tænkt sig at holde Ed så langt væk fra sin søn som overhovedet muligt. Jared lagde ikke armene om Mike igen da han vel et eller andet sted frygtede at han ville blive afslået igen.

Mike tænkte slet ikke på Jared kunne blive fornæmet over han havde trukket sig væk, da han bare var så ødelagt psykisk og havde det helt forfærdeligt med sig selv at han ikke tænkte mere. han stirrede fortabt, med tårene trillende ned af sine kinder, på Jared, da han havde revet mike væk fra vejen. han lyttede til hans stemme og lukede stille sine øjne, da han mærkede Jared strøj ham over kinden. han blev på en både lettet over Jared sagde han aldrig ville komme tilbage til sin far, men tanken om ikke at se sin mor igen, gjorde ham igen ked af det. han kunne ikke undvære sin mor, selvom hun intet havde gjort for at stoppe Ed i voldtægten. han så lidt ned i jorden og rystede i hele kroppen "men...min mor...jeg kan ikke forlade min mor...og heller ikke louise..hvad nu hvis han gør det ved Louise også" sagde han helt fortabt og knyttede sine hænder.

Jared så på Mike og tænkte det hurtigt igennem hvorefter han bed sig i læben og rettede sig lidt op "må jeg forslå at vi melder ham?" spurgte han i en blid tone da det jo godt kunne være at Mike var en smule følsom på det område. Det kunne jo være at han ikke ville det, da Ed var hans far og dermed hans familie

mike så på ham og tænkte over det Jared sagde. han så ned og bed sig hårdt i læben "det vil ødelægge min mor...det vil ødelægge min familie fuldstænidgt...og hvordan skal vi kunne bevise det?" spurgte han stille og havde det underligt med det hele. han snøftede og tørrede sine øjne. han stilte sig ind i Jerads favn da han havde brug for at være tæt på en han følte sig tryg ved og ingen var bedre end Jerad. Jerad kunne han stole på og han vidste han aldrig ville kunne føle sig usikker i hans arme.