En (ikkeså) almindelig aften?

-Dato:irl
Omgivelser: Gaderne er for det meste tomme
Tid: 19:00
Dag:Fredag
Vejr:smuk aften, men stemningen er spændt
Årstid:tidlig efterår

Selene gik imellem de dunkle bygninger med hænderne i lommerne på sine sorte jeans. Hætten var trukket over hovedet der skjulte hendes røde hår. Hun vandrede rundt på gaderne uden et enligt mål. *gad vide om jeg kan gå for en stor hund hvis jeg skifter?* Hun havde leget med tanken om bare at kunne skifte til sin ulveskikkelse og nyde natten med de skærpede sanser. Hun savnede at mærke sine poter mod jord og den rene luft i sine kraftfulde lunger imens hun spæner hen over skovbunden. Men tiden var ikke på hendes side så hun nøjedes med en hurtig gåtur.

Ray sad på en bænk alene der var ikke nogen i nærheden dog havde hun stadig trukket hendes vinger ind i ryggen hun var sorget hendes ene arm bløde meget og hun var i gang med at pleje hendes sorg

Selene stoppede på stedet, vendte sig, gik tilbage, for derefter at vende om igen. Hendes sind var rodet og hun kunne allerede mærke forvandlingen, hendes indre ulv VILLE bare ud. Hun drejede hurtigt ind i en mørk gyde og gemte sig i skyggerne imens hun skiftede. Sorte hår voksede ud gennem porrerne på hende og hendes knogler knækkede, og bøjede sig til den rette form. Lange spidser tænder voksede ud af gumerne på hende. Alt dette foregik på få sekunder og hun var van til den korte forvandling. Ud fra skyggerne tråtte den midnatssorte dyr med rav-gule øjne. Hun havde aldrig haft det bedre

ligeforan hende stod bænken Ray sad på hun studerede væsnet "en varulv?" sagde hun til sig selv og virkede ikke bange hun studerede bare væsnet en gang til og smilte venligt

Selene stirrede tilbage på det sårede væsen. Engel, at dømme efter lugten. DEn metaliske lugt af blod ramte hendes næsebor og hun pev. 'Hvem har såret dig?' spurgte hun igennem sine tanker, en medfødt evne som hun arvede efter sin far.

Tanken kom ind i hendes hovde og hun fik et chok "jeg blev angrebet af en dæmon det er ikke noget alvorligt jeg er van til det " sagde Ray med en udmattet stemme hunn var træt af at blive angrebet

Selene fnyste let - så godt som en ulv kan fnyse. Hun lavede en svajende bevægelse med hendes lange hale - hendes stolthed - og lagde ørerne tilbage i frustration for sin nyefundne ven: 'folk burde ikke være van til at blive angrbet' Hun sprang elegant op på bænken ved siden af hende, gik rundt om sig selv et par gange for derefter at lægge sig ned i en behagelig stilling med halen viklet om sig som et tæppe. 'Hvorfor kom i op og slås bortset fra at i to racer nærmest er dødsfjender?'

"personen var sulten og så mig som et bytte længere er den ikke men jeg var stærk nok til at stippe væk" sagde Ray med en stolt stemme og smilte imens hun halv grinte "Jeg hedder forresten Rachel men folk kalder mig Ray" sagde hun og smilte "og du er?" Ray var en lille smugle jaloux over den flotte ulve form xD

Selene trak læberne tilbage i et ulvegrin så hendes skarpe tænder glimtede. 'Selene er navnet, og tak, jeg er oggså selv glad for hvordan min ulveform er blevet'. Hendes ørertipper var dyppet i en blodrød farve, det eneste der var tilbage af hendes normalt røde hår, de var vendt mod Ray i opmærksomhed. 'hmm, dæmoner er ikke de nemeste at jage på flugt, det er utroligt at du slap afsted så billigt hvis du spørger mig'

"det er kun fordi jeg kan kontrolere eliktrisitet de blev ummmm ramt af lynet vis man kan sige det sådan " sagde Ray og smilte "hvad laver du her? bor du i nærheden?" spurte Ray

'lyn hva?' sagde Selene og knurrede fornøjet. 'Jeg bor i en lejlighed, det tætteste du kan komme på den stille skov. Det er nok mere skoven der er mit hjem en lejligheden men man må jo have en base et eller andet sted ikke?' Hun holdt en kort pause for at samle tankerne. Hun vendte hovedet mod Ray og sagde alvorligt: 'Vi ´kan ikke blive her for evigt, det ved du godt ikke?' Selene lagde ørerne tilbage der afslørede hendes pludseligt stressede holdning. 'Dæmonen kan kommme tilbage efter dig hvornår det skal være og selvom du er stærk er du såret og jeg foretrækker selv at være mere eller mindre neutral. Meget nemmere at være ven med alle end at skabe fjender.'

"jeg prøver altid at være venlig imod alle men på et eller andet tidspunkt kommer jeg altid udi problemer ved vampyre og dæmoner " sagde hun og smilte imens hun rejste sig op" jeg er ikke bange for at dø men det betyder ikke jeg vil dø" sagde Ray med et smil "vi burte gå en tur"

Selene sprang ned fra bænken og traskede efter Ray med halen højt løftet. 'Hvor skal vi hen?' Hun snusede blidt til luften og stivnede. 'lad os skynde os, jeg kan lugte den.'

*den? hmm må være dæmonen hun mener* tænkte Ray og begyndte at sætte i løb uden enlig at sige så meget hun løb igennem nogne gyder og tæt på den stille skov men dog ikke ind i skoven

Selene fugte efter i let trav, uden eenlig at anstrenge sig. Pludselig invaderede Dæmonens sultne tanker hende, hendes pels stod op på ryggen af hende og hun knurrede lavt. 'JEg kan høre den, kan du flyve? Den er for tæt på, hvis jeg løber ind i skoven har jeg en fordel jeg kender området. Du er ikke hurtigt nok på ben.' Hun skubbede dæmonens tanker ud af hovedet med besvær, stærke tanker eller følelser slog meget hårdere igennem en de almindelige.

"flyve....nej jeg kan ikke flyve underligt nok" sagde Ray hun kunne flyve engang men efter en ulykke har hun ikke kunne flyve i mere end 5 min. før hendes vinger går i krampe og ikke vil flyve mere

'Så følg mig!' sagde Selene og drejede skarpt ind i skoven. Hun kendte hver en stok og sten og det må da give en hvis fordel overfor dæmonen. 'Kan du løbe en smule hurtigere?'

"selvføllig" sagde Ray og løb hurtiger endag meget hurtiger hun kiggede rundt og så bagved sig for at se om der var nogen men så ikke en rod fra et træ som stak op af jorden og ray faldt så hun lå strakt på jorden

Selene hørte det bløde dump fra Rays fald og bandede for sig selv. *Shit vi når det ikke!* 'skynd dig op!' Hun skubbede sin kolde snude under siden på englen for at hjælpe hende op men forsent. 'Han er her' hviskede Selene og gav sig til at knurre. Pelsen stod op på hende.

Ray rejste sig op så hurtig hun kunne men hun var ikke hurtig nok en dreng der var omkring 9 år stod foran dem hans aura var uhyggelig men hans uddseene var så uskyldigt det var nok sådan han havde fået mad, ved at narre folk, han smilte og begyndte at gå imod dem

Den lille 9 årige skikkelse fik Selene til at tøve men stanken af dæmon var ikke til at tage fejl af. 'Skrid med dig dæmon!' knurrede hun så truende hun kunne. 'Du kan ikke vinde mod to af os.' Dæmonen hvæsede og så ud til at tøve for at overveje. 'Hans sind var som en virvlende tornado og hans forstand var stormens øje, man var bare nød til at trænge ind til den. 'Hør her' sagde hun roligere. 'Der er en flok hjorte et par hundrede meter herfra, ligetil at sætte tænderne i. Tyren er en gammel han, det bliver som at tage slik fra et menneskebarn. Tænk dig om!'

"men...jeg vil ha hendes sjæl, jeg kan altid tag tyrens sjæl bagefter" sagde drengen og pejede på Ray, Ray hvæste og tråte et skridt tilbage "men min sjæl vil ikke smage godt jeg er ikke en uskyldig engel" sagde Ray dæmonen tøvede igen kunne man se

Drengens tøven gav Selene muligheden hun havde ventet på. Hun sprang frem med munden på vid gab og bed fat om skulderen på drengen. Dæmonen skreg idet Selene begyndte at ruske i ham. Blodet smagte forfærdeligt men fik hende til at se rødt af blodrus. Hun rev og sled i ham mens han febrilsk slog ud med den anden arm. Et spark ramte hende i maven og hun gav slip på den flænsede skulder

"SELENE!!" råbte Ray og løb over til hende "din...din" sagde hun og kiggede vredt på drengen hendes ene hånd knyttede hun og man kunne nærmest se eliktrisiten omkring hånden hun løb hen imod drengen og heldigvis nåde hun at tag fat i drenges hovde dog var det med hendes skadet arm men det tænkte hun ikke på hun gav ham et meget kraftigt stød

Drengen faldt gispende om på jorden. Selenes lange tunge hang ud af munden på hende, men hun var ikke udmattet endnu. Hun vendte ørerne mod Ray 'vi er nød til at have kigget på din skulder' Hun gik tilbage mod drengen. Hun bøjede sit store ulvehoved ned mod drengen og slikkede langsomt hans skulder. 'Din uerfarne lille dæmon' hviskede hun. 'Bliv stærkere, bliv klogere, men frem for alt respekter dit bytte uanset størrelse eller race. Tag dette råd fra et rovdyr og når du kan kan du spise fra hjortene' Hun så ham lige i øjnene med sine ravgule øjne. 'Vi lader dig gå for den her gang men hvis du kommer tilbage, uanset om det er imorgen eller om 50 år flår vi lemmerne af dig. Forstået?'