En uskyldig gåtur?

Tid: 20.23
Sted: En tilfældig gade
Vejr: Lidt skyet, men tørt en smule køligt.
Omgivelser: Ingen mennesker, øde.
Dato: 9. maj.

Sascha gik med lette skrid gennem byen. Hendes lange lyse hår var som sædvanligt samlet i en stram fletning i nakken, så det ikke faldt ind over hendes ansigt. Hendes mørke, intetseende øjne, stirrede tomt ud for sig, mens hun lyttede efter en hver lyd, der kunne tyde på at hun ikke var alene. Selvom hun ikke var mere end et barn, så var hun ikke så hjælpeløs som så mange af hendes jævnaldrende.. Tvært imod nærmere..

Lyonaro gik hen ad gaden og ventede bare på at hans første offer skulle komme, nu på natten. Han tømte normalt ét menneske dagligt, men så heller ikke mere end det.
Pludselig kunne han dufte et menneske. Faktisk et ungt menneske. Det var dem der smagte allerbedst, fordi deres blod endnu var nyt og friskt. Han fulgte duften og drejede af om et hjørne, og dér så han Saschas skikkelse.

Sascha hørte svagt hans vejrtrækning, og stoppede op, og gav sig til at analysere hans skridt. Hmm... Efter hvad hun kunne høre, så var det en person af middel højde og vægt.. En mand.. Hun satte sig i bevægelse igen, og lyttede fortsat koncentreret efter ham. Lagde begge hænder i jakkelommerne, hvor hun, i den ene lomme, mærkede det kolde metal af hendes pistol... Selvom hun var blind, så var hun faktisk en overraskende god skytte.

Lyonaro vidste intet om hende, pånær at hun var et menneske. Han kom hænderne i lommerne og begyndte at gå imod hende, som havde han været en almindelig gadepassagerer. Han holdt sit blik på hende og brugte sin evne imod hende, så hun ville ønske at komme i kontakt med ham. Han kunne ikke vide, at hun allerede havde planer om det i forvejen.

Sascha smilede svagt, da virkningen af hans evne indtraf. "Godaften." sagde hun så, og lod ikke anderledes end andre børn. Hun lignede også et normalt barn. Det var egentligt sjovt, voksne regnede altid børn som noget uskyldigt, noget helligt, men børn som Sascha.. De var alt andet end uskyldige. Hun var stoppet op omkring få meter fra ham, og smilede svagt endnu. Hun var nødt til at finde ud af hvad han var, før hun kunne angribe...