Genforening

dato:irl
dag:irl
tid: 19:00
vejr: stjerneklart, småkoldt
sted: omkring boderne
omgivelser: nogle teenager ved skydeboderne, og nogle par er i de forskellige boder samt en enkel familie med to børn ved slikboden



Eugene var taget til van martes parken ikke for at have det sjovt men for at finde et potientielt offer, han kiggede hen til familien som minde ham om en nostalgisk tid, hans blik vandrede videre til nogle piger og drenge henne ved skydebanerne, han gik langsomt hen mod den lille flok teenager, han kunne med lethed forføre en af dem til at gå med ham, om det så var en pige eller en dreng, men som da han skulle til at snakke med dem, trængte en bekendt lugt sig frem.

Jake kom gående hen langs en række boder, der var småkoldt og han havde derfor taget en tyk sort hættetrøje på, hans hænder var dybt begravet hans lommer og hans pandehår hang som altid ned foran øjnene, lige sådan som han kunne lide det, han var taget hen til Van Martes park for at finde nogle byttesyr at 'skræmme' sandet på de flisser der dækkede parken knaste under hans fødder mens han traskede over mod en flok teenagere der stod ved nogle skydeboder, han stoppede dog op og kastede sig om bag ved nogle boder da en alt for velkendt lugt nåede ham, han havde ryggen tæt presset op mod siden af en af boderne mens han holdt vejret og håbede ikke den anden dæmon havde senset hans tilstedeværelse.

den velkendte lugt blev en smule svagere *det er nok mig der er ved at blive gammel* han tog sig ikke så meget af lugten og kom i snak med en af pigerne, det tog ikke mere end 30 sekunder at få hende til at gå med ham, lugten blev stærkere, de drejede om en af boderne, og så et belkendt ansigt, " du ligner mere og mere din mor, Jake" sagde han med et arrogant smil på læben, pigen i Eugene's arme så forvirret rundt og vidste ikke helt hvad der foregik

Jake stivnede da han hørte den velkendte stemme, hans lyst til at svinge et velplaseret slag mod dæmonens ansigt, men holdt dog denne lyst tilbage og styrede sig, hans før afslappede fingre vred sig sammen og han han knyttede næverne til hans knuer blev hvide, han bed tænderne sammen og stadig med hovedet gemt i hættetrøjen svarede han "Far" begyndte han med blikket rettet mod jorden "Du er jo ligeså frastødene som du plejer" afsluttede han og stirede koldt op mod ham.

Eugene kunne næsten se blodtørsten som omringede jake. og så arrogant som han var, lod han heller ikke jake's bemærkning ramme ham. "stadig så spøjs som da du var lille, jeg kan stadig huske du plejede at hænge på mig hele tiden, men den side er hvist forandret" Eugene som stadig havde sin arm rundt om pigen, og begyndte at gå og sagde til jake " men hvis der ikke er andet tror jeg at jeg vil nyde min middag"

Jake formede et lille stivt smil på sine læber, han fik kvalme af tanken om ham selv grine og have det sjovt med hans såkaldte 'Far', men hans smil stivnede hurtigt og han mærkede hadet brænde op inde i ham, *det er hans skyld det hele* tænkte han og koncentrerede sig stadig om at holde den eksplotion der var på vej inde "Hvad er der galt?" spurgte han så med et anstrengt smil, han hadede sin fars arogante smil "Er du slette ikke glad for at se mig?" afsluttede han en smule væsene.

Eugene vendte sig om og slap taget i pigen,"selvfølgelig er jeg da glad for at se min egen søn" pigen var begyndt at blive bange og så snart Eugene gav slip løb hun sin vej "se nu min middag slap væk" han var egentlig meget sulten, han havde ikke fået noget at spise siden han flyttede til byen, men kunne ikke lade være med at grine lidt af Jake "er du stadig sur over det, det skete flere hundrede år siden, og det var et uheld" han havde aldrig selv helt glemt den dag " forresten hvordan har lille Annabell, er hun ikke sammen med dig?"

Jake mærkede hans krop gav et lille stød da navnet blev nævnt, minerne om hans elskede lillesøster strømmede ind i hans hoved og oversvømmede det, han slog det fra sig idet en lille tårer strøg ned ad hans kind, han lod dog ikke sin far se den "Annabell er..hun er" begyndte han og overvejede kort at lyve overfor personen foran ham, men besluttede sig dog for at han havde ret til at hvide det, han knyttede kort næverne for at samle sig så han kunne få ordene ud "Annabell er død" sagde han koldt og kiggede hurtigt tilsiden for at skjule sine følelser som han mere end alt hadede at vise.

Eugene blev meget overrasket og bagefter vred, han gik hen og tog Jake i halsen, han kunne ikke holde sin vrede inde og begyndte at råbe "ER DET IKKE MENNINGEN, AT SOM ANNABELLS STORBROR AT BESKYTTE HENDE!!!" selvom han efterlod dem betød det ikke at han ikke elskede dem, han slap taget i Jakes hals, og ventede på respons

Jake blev lidt overrasket over sin ellers så rolige fars reaktion, men skubbede ham hårdt væk og bakkede lidt baglæns, han mærkede nu at han ikke kunne styre sig selv meget mere og han mærkede de små dråber stryge ned ad hans kinder, hans far skulle ikke komme her og hænge ham op Annabells død, han havde gjordt alt han kunne og kun lige med nød og næppe unslupped "HVAD VED DU!?" råbte han hårdt og agresivt, det var sjællent at han mistede kontrollen så meget men lige nu betød det ikke noget "ER DET IKKE MENINGEN AT DU SKULLE VÆRE DER FOR OS!?" skød han tilbage uden at skjule hadet i hans stemme.

han kunne se tårene trille ned ad Jakes kind, han blev mere rolig da Jake begyndte at råbe, "tror du virkelig at jeg ville kunne vise mit ansigt for jer, jeg ved i hader mig, og derfor forlod jeg jer" selvølgelig var det ikke nogen god undskyldning, og det vidste Eugene godt. han vendte sig om og ville ikke være her mere "jeg skal ud at spise" hvrissede han vredt

Jake fik kontrol over sig selv igen, han grinede hånligt af hans undskyldning, da den hverken var god eller troværdig, han begyndte at grine lidt mere, mens han slog blikket ned mod jorden, han havde fået viftet sine tåre væk og stod nu mere afslappet "åh, så du forlader mig igen?" spurgte han med en hånlig, men samtidig hadeful tone, Jake vidste ikke helt hvorfor han var begyndt at grine, han synes på ingen måde at dette var morsomt.

Eugene som var træt og sulten og bare ville væk herfra, tog den kølige maske på igen "ja, du ser ud til at klare dig meget godt selv" han var sarkastisk, og blev ved med at gå han trængte til noget at spise, hans blik gled hen på et par ved en ad boderne han løb hen og snappede pigen, det var meget hurtigere end at forføre dem.

Jake kiggede lidt efter sin far der nu slæbte afsted med en menneskepige, han havde dog ikke noget imod at han åd det ynkelige menneske, men han skulle fandme ikke se ned på ham, han brugte hurtigt sin evne og tiden stod stille, han kiggede rundt og så på de grinene mennesker der ikke anede uråd om noget, men hvad skulle de osse ane uråd om? han løb hurtigt over og lagde et spark mod den ældre dæmons hoved hvorefter han satte tiden igen, der ville ikke være meget tid at reagere i før at sparket ville ramme

Eugene havde ikke foreset dette træk og sparket ramte, han mistede grebet om pigen som var besvimet, og røg ind i en mand som arbejdede i boden og brækkede hans ryk, manden hev efter været men blev helt stille bagefter, Eugene rejste sig op, børstede støvet af sig og gik hen med Jake. han brugte sine evner og i løbet af 1 sekund var han allerede henne ved jake. Eugene rettede sin næve mit på maven mod Jake og slog til

Jake blev overrasket over hans hurtige udfald og slaget ramte, han fløj ind i en slikbod der braste sammen under hans vægt, den lille familie der havde stået der skyndte sig væk i panik mens Jake rettede sig op, han havde fået slået luften ud af sig og en lille dråbe blod hang fra hans mundvig, efter et par dybe vejrtrækninger stormede han med en knyttet næve hen mod sin far, Jake tænkte ikke rigtig over sine handlinger og havde derfor ikke tænkt over at bruge sin evne da hans næste træk ikke ville blive svært et unvige.

Eugene fulgte den lille familie med øjnene som flygtede væk i panik, men rettede hurgtigt blikket mod Jake igen som kom mod ham, han undvigede og bevægede sig om bag ham og løftede knæet for at ramme ham i ryggen

Jake forudså hurtigt hvad han ville gøre og vendte sig rundt, han tog slaget med hænderne og røg et par skrigt bagud hvorefter han væltede om på røven, han kom dog hurtigt op på benene og smilede hånene hen mod Eugene "imponerene.." væsede han og ventede på det næste slag.

" jada, der er flere hvor de kom fra" Eugene sigtede med en serie af slag mod forskellige steder på Jake. "Du er fem hundrede år for tidligt på den for at udfodre mig" sagde Eugene med et hånligt grin.

Jake smilte kort mens han skiftevist parerede og skiftevis undveg hans angreb, han blev dog slået lidt bagud mens han parerede med armene, dette satte ham dog ikke ud af spillet og han holdt sig på benene "Du skal ikke undervudere mig gamle mand!" råbte han stadig lidt ude af sig selv, han brugte sin evne og på ca 0,3 sekunder havde han sin knytnæve rettet i et slag mod Eugenes ansigt.

"tch, gamle mand, er du stadig en baby" en næve var pludselig i synet på ham, han lod sig selv falde tilbage for ikke at blive ramt, og brugte sin evner igen for et hurtigt modangreb mod hovedet og hurtigt tilbagetræk, mennesket som Eugene dukkede op ved blev overrasket.

Jake vente sig et par grader for at undvige et angreb, han stoppede op for at få vejret og kiggede så rundt after sin modstander "Baby? nej du er bare ved at blive gamel kære far" svarede han med et tilfredst smil, hvorefter han løb hen mod Eugene for at lægge indnu et angreb.

da Eugene så Jake løbe mod ham samlede han manden, ca. i 20'erne og som havde røde blodskudte øjne, op. *det er bare endnu en narkoman ude af billedet* og kastede ham mod Jake, og benytte denne lejelighed til at slippe væk, for han kunne ikke se meningen i at blive og kæmpe videre.

Jake kastede en anden person han ikke nåede helt at se på i forbifarten ind foran ham og de to mennesker støtte hårdt mod hinanden og ramte jorden, men Jake var allerede sat efter Eugene, han kastede sig hurtigt på ham bagfra og fik ham klemt ned mod jorden "Lad vær at flygt fra mig igen din kujon!" råbte han ned til ham, måske havde det været dumt at stoppe ham eftersom det mest var Jake der fik slag, han havde utalige småskrammer og et par få mere seriøse sår hvorimod Eugene kun havde det slag i ansigtet fra før.

Eugene som lå presset ned mod jorden kunne ikke lade vær med at grine, "vil du have mere kvalitetstid med din far?" han grinte lidt igen, han skubbede Jake fra sig og kom op fra jorden "du hænger stadig på mig, og jeg troede du var blevet for gammel til det?" Eugene havde ikke grinet så meget i flere år, han havde glemt hvorfor denne kamp overhovedet startede.