Det mørke Havet der opsluger den hvide måne - David

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 23.59
Sted: ved molen på havnen
Vejr: små koldt men skifrit, stærk blæst
omgivelser: havet og havnen der er ingen mennesker eller andre skabninger

Jake sad med benene ud over molen og kiggede ned i det mørke vand der fik et skær af sølv når månen kastede sin hvide skygge ned over det, vinden vik det til at bølge og det fik det til at ligne tusinder af små spejle der kom op af havet, hans hår, som han forlængst havde opgivet at sætte på plads, blev revet frem og tilbage af vinden, det sad dog stadig okay, han var iført en grå t-shirt med et eller andet ordsprog som han selv havde glemt, han sukkede og lod sit blik glide hen over vandet, han var kommet hen til havnen for at samle tankerne, men det så ikke ud til at virke.

David stod og fumlede lidt med sine nøgler til at låse til hans store villa. Bailey han hund hoppede utålmodigt rundt og virkede til at være meget lege syg. han fik endelig låst den drillende dør og begyndte roligt at gå. hunden fulgtew med det samme med, selvom den ikke var i snor. han havde en gul tennis bold i den ene hånd og de anden hånd stukket langt ned i den ene bukselomme. vinden legede lidt voldsomt med hans hår, men det var ikke rigtig noget han tog sig af, da han var meget van til at hans hår bare ad som lort. David kom tæt på molen og fik færten af en fremmed dæmon, men gjorde ikke rigtig noget ved det, men det virkede ikke til at Bailey var lige så uinteresseret i dæmonen som David var. Bailey spænede hen mod den fremmede dæmon. hund lignede mest af alt en syg hund der lige havde fået øje på en kat, som den bare ville gøre alt for at slå ihjel. da den halv store hund kom hen til den fremmede, sprang den på ham og væltede ham ned i vandet med sig selv.

Jake havde bemærket hunden flere meter før den ramte ham, han havde også fået færten af en anden dæmon men denne lugt nåede han ikke at undersøge nærmere før hunden var over ham og de fløj ud over, Jake gav hurtigt hunden en hånd i maven og han så den ramme de tusinder af spejle der reflekterede i vandet, han selv derimod havde ikke i sinde at få vådt hår og han greb ud efter kanten som han hurtigt fik fat i han sløngede sig derefter op med én hånd og landede med ryggen til havet og hænderne begravet i bukselommerne.

David reagerede først da han hørte sin hund pive og plasket i vandet. han så op og kunne se den fremmede dæmon stod på kanten og lignede en der mest af alt bare havde brug for et kæmpe slag i hovededet. David havde dog ingen onde tanker vist i sit ansigt. tvært imod havde han et stort undskyldende g glad smil på læben og han forsatte hen mod drengen. han så sin hund komme op på molen igen driv våd, men det grinte han blot lidt af og klappede lidt på siden af sit lår. -bailey reagerede med det samme og løb hen til David og satte sig fint ved siden af ham, da David var stoppet. han gav den en god bid, men vendte så blikket tilbage på den fremmede "det må du undskylde..hun er bare begrejtret for andre dæmoner" sagde han venligt og stirreder lidt på ham ,han brugte sine evner og fandt ud af forskellige ting om den fremmede.

Jake fik en underlig følelse indeni af den anden dæmons blik, som om han blev tømt for erindring, han rystede på hovedet og slog det fra sig, istedet smilede han tilbage på den fremmede, det var dog ikke et gengældt venligt smil, men et mere overlegent smil, det var ikke noget personligt der fik ham til at slå ud i sådanne et smil, det var bare sådan han var "Det går som nok" svarede han fortsat med blikket rettet mod dæmonen.

David hævede det ene øjnbryn og rystede hurtigt, men kort på hovedet som om han vågnede op fra en trance *voldsomt...* tænkte han kort og genvandt sit glade og muntre smil. han kastede bolden en gang op i luften og lige da han greb den kastede han den langt ud på vandet. hunden reagerede med det samme og sprang ud af vandet ud efter bolden. han var egentlig bedøvende ligeglad med denne Jake's overlegne smil, da han bare tænkte det havde noget at gøre med hans fortid.

Jake kiggede lidt underligt efter hunden der ikke virkede specielt klog, men på den anden side det var vel sådan det skulle være, den skulle jo bare adlyde dens herre "Inteligent hund du har" sagde han så og tog et skridt længere hen mod den fremmede med et drillende men stadig overlegent smil, han kørte hånden gennem sit lettere uglede hår, men så snart han kørte hånden ned igen blev hans hår atter slået tilside af vinden, Jake havde dog ikke noget imod vinden der legede med hans hår, faktisk følte han at det var hans bedste ven i denne verden, hans eneste ven, den eneste man kunne stole på ikke forrådte ham.

David så kort efter sin hund og grinte lidt af den, da han selv syntes den var totalt idiotisk, men sjov var den da også. han vedte sit blik på drengen "næ...meget dum hund..." sasgde han med et lille grin og lagde hovedet svagt på skrå. han stod helt stille selvom han kom tættere på og syntes bare det var morsomt at den fremmede havde det drillene og overlegene smil på læben. han stak begge sine hænder dybt ned i hans bukselommer og skuttede sig en smule "må jeg gætte dit navn?" spurgte han helt spontant og smilte skævt til ham.

Jake kiggede op med et mistænksomt blik, det virkede ikke normalt at en fremmed ville gætte hans navn, noget måtte stikke under, han tog indnu et par skridt hen mod ham og undersøgte ham med øjnene, den anden dæmon virkede ikke specielt unormal eller truende så der kunne vel ikke ske noget ved det "Gæt løs" svarede han stadig med blikket stift rettet mod sin 'nye ven' han flyttede sine hænder fra lommerne og lod dem gå i kors over hinanden.

David lagde hovedet svagt på skrå og betragtede hans undersøgende blik lidt. han gik så et skridt tættere på ham, da han gjorde og smilte stort yil ham "hmm lad mig se...Jake" sagde han som om han gættede, selvom han jo vidste det var sandt det han sagde. han så lidt på hans arme og lagde så selv armene over kors, som om han gjorde det samme som Jake,. mest for at drille egentligt, men også for at se hvor hurtigt denne dæmon kunne blive irriteret eller sur, da det overlegee smil havde lagt lidt op til at han skulle være medre en David.

Jake slog ud i et lille grin som han hurtigt fik kvalt igen, dette var ikke specielt overraskende da dæmonen næsten havde afsløret sin evne inden han havde brugt den "intressant.." mumlede han og kiggede stadig undersøgende på den fremmede, han begyndte at bevæge sig i rolige skridt rundt om ham, så fortsatte han "Er det alt din evne gør?" spurgte han så med et smil, dette smil var dog ikke overlegent men mere accepterene.

David grinte lidt da han godt kunne regne ud at Jake havde gættet hans evne "mmh" brummede han og fulgte ham lidt med blikket. han smilte stadg glad og slog armene ud "nope..den kan bruges til meget mere en til at finde ud af hvad du hedder..." grinte han og lagde hænderne om i nakken. han kunne godt lide drengen smilte mere accepterene nu, da det overlegne smil på ingen måde var nødvendigt "jeg ved meget mere om dig en du nogensinde vil vide om mig" sagde han og smilte udfordrende til hasm.

Jake holdt sit accepterende smil, han kunne ikke lide tanken om hvor meget denne dreng måske vidste, men viste det ikke da det ikke rigtig var hans stil at vise sine følelser, men han blev dog for nysgerrig på hvad han vidste "som hvad?" spurgte han og begyndte at vende ryggen til drengen for at få front mod havet, det var blevet lidt mere vindstille og det gjorde Jake en smule nedtrykt han snart skulle sige farvel til hans ven vinden igen.

David så på ham med et tænksomt blik, da han ikke var sikker på det var godt at han vidste så meget. han smilte dog stadig glad og lagde hovedet svag på skrå. han gik hen bag ham og lage armene om han hals og så over han skulder "jeg tror jeg ved ting jeg ikke må vide...men din far er lidt syg i hovedet" sagde han med et lille grin og betragtede vandet lidt. han svarede ikke mere detaljeret da han jo stod i en fare zone ved at stå så tæt på ham.

Jake blev en smule overrasket men viste det ikke, han knyttede hurtigt næven og ville lægge op til et slag, men lod være da han jo ikke vill blive uvenner med sin nye bekendte istedet brugte han sin evne og var på mindre end et sekund omme bag ved dæmonen, han stod dog med ryggen til ham "Du har ret" svarede han og måtte bide tænderne sammen for ikke at blive oversvømmet af minder om den gang "det var han.." afsluttede han med en næsten uudholdelig lyst til at give dæmonen et slag i ansigtet.

David blet lidt overrasket over han pludselig stod og stirrede udover havet. han så lidt om på ham og vente sig stille ham "du er sur...du er meget sur ik?...hvorfor gjorde din far som han gjorde?" spurgte han nysgerrig vel vidende at Jake kunne smadre ham så let som ingen ting og dette spørgsmål kunne måske gøre ham bare lidt vred. han var dog parat til at komme til skade og han vidste jo udmærket godt hvad han evne var, så han var klar til sådan set alt. David havde stadig det store smil på læben, da var bare blevet mere fjollet og udfordrende.

Jake gav et lille smil fra sig og blødte lidt op, denne dæmon havde trods alt ikke mere viden end ham selv, han tænkte lidt tilbage efter en grund, men svaret der dukkede op i hans hoved fik ham bare til at hade sin far endnu mere end han allerede gjorde, han holdt dog sit smørede grin "Nå jeg går ud fra at din evne kun gør dig istand til at vide hvad jeg ved" sagde han så og tænkte lidt videre over det "Jeg ved ikke hvorfor, der var sikkert ingen grundt, sådan var han bare" afsluttede han lidt anstrengt.

David lagde hovedet svagt på skrå og rystede stile på hovedet af ham "jeg kan godt vide mere om dig en du selv gør..hvis der er minder du har glemt eller ting fra da du var spæd du ikke kaan huske noget om så ved jeg det..fordi jeg kan se alle de ting du har set eller de ting du har oplevet også fra den tid man umulig ville kunne huske noget om selv...men jeg kan ikke se det fra din fars syns punkt uden at se på ham eller at havde set ham" forklarede han med et fjollet smil og klappede kort i hænderne. han lyttede til hvad han sagde og nikkede kort "aha...det lyde slemt...ham vil jeg helst ikke møde så" sage han med et lille skulder træk.

Jake smilte stadig mens han lyttede til ham, han fandt det en smule sjovt at han alligevel spurgte ham om det når han nok godt viste svaret, men fandt det osse en smule irreterene eftersom han ikke ligefrem elskede at snakke om sin fortid "Jeg finder det sjovt.." begyndte han og havde tænkt sig at sige lige det han havde tænkt "selvom du ved det, så spørg du mig?" fortsatte han stadig med blikket rettet mod havet væk fra dæmonen, han brød sig ikke specialt om dette væsen, da han synes at komme for langt ind under overfladen, men i det mindste havde han ikke sigtet på det svageste punkt, dette var da til at styre.

David grinte af det han sagde og syntes bare det var utrolig sjovt "jeg spørger altid...det er sjovt at se hvordan folk reagere på det...jeg tester også tit hvor kangt jeg kan gå med et spørge før de bliver sure...men du har været utrolig hurtigt til at regne mig ud så det virkre måske lidt dumt jeg spørger dig, men det er af ren sjov" sagde han med et smil og lagde hovedet svagt på skrå, imens han betragtede ham lidt. han havde egentligt ikke set ordenligt på denne Dæmon før nu "men jeg er ikke færdig med et spørge endnu jeg er jo ikke engang nået til at spørge om din søster" fløj det ud af munden på ham,da han var meget snaksalig og nogle gange kom til at snakke over sig.

Jake gad ikke holde det tilbage mere og han slog ud i et stort grin der måtte kunne høres fra lang afstand "Sjovt huh..?" begyndte han mens han grinte længe og højt inden han pludselig gav dæmonen en hård knytnæve i maven imens han stoppede sin latter, han fik sit normale neutrale udtryk på mens han kiggede på dæmonen, han fortsatte denne gang mere højlyt "Du synes det er sjovt?!" Jake havde kunne styre det omkring sin far da det var en person han ikke nærede restpekt for mere, men at omtale hans søster så hensynsløst gik over stregen.

David kunne mærke et sus af smerte løbe igennem hele hans krop, da han mærkede den hårde knytnæve i maven. han bukkede sammen og faldt stille ned på knæ. imens han holdte om sin mave. han syttede lidt ned i jorden og en smule blod kom med. han bed smerten i sig og sagde ikke en lyd i lang tid "u-undkyld..jeg mente..mente det ikke på..jeg hånede ikke" stammede han lavmælt og turede ikke sige det højere da han var bange for at Jake så kunne høre det svage gråd i han stemme. han var ikke på vej rtil at græde han havde bare fået tåre i øjnene af smerten og det påvirkede også hans stemme lidt.

Jake kiggede ned på dæmonen foran sig og lysten til at gå lys på ham med bid og spark var stor men han holdt den dog tilbage igen, han havde trods alt undskydlt, Jake tog en et skridt tilbage samtidig med at han tog en dyb indånding og fik så samlet sig igen "Du kan se min erindring" begyndte han stadig med sit neutrale udtryk der gled over i et hånligt smil "Men ikke mine følelser, jeg går ud fra at du ved hvad der skete?" sagde han så og rækte en hånd ned for at hjælpe ham op, det lignede ikke Jake at være hjælpsom, men han følte dog en form for skyld i at have slået ham så hårdt som han havde.

David spyttede et par gange i jorden igen *hvor jeg dog hader at være svag...* tænkte han og var lidt irriteret på sig selv, men han lyttede så til hvad Jake sagde og tænkte lidt over det "jeg kan se hvad du følte den gang..og op igennem dit liv..men ikke hvad du føler lige nu og her...som sagt jeg ser det fra dit synspunkt." forklarede han stille og håbede ikke at han gjorde ham mere fortræd. han så lidt på Jakes hånd og tøvede lidt medd at tage imod den "ja..jeg ved hvad der skete..." sagde han stille og tog stille hans hånd. han trak sig forsigtigt op og stå.

Jake lagde sin vægt i og med et hurtigt, lidt volsomt ryk fik han ham op at stå, hvorefter han trak sin hånd til sig igen, han undrede sig lidt igen over hvor svag dæmonen havde været, spillede han ham et pus eller var han bare så svag? at dømme efter hans evne var han ikke videre stærk i kamp, men en imponerende evne til at få folk til at eksplodere, af en eller anden grund følte Jake at han godt kunne lide denne dæmon og at han kunne stole på ham "Det er måske min fejl, jeg skulle ikke have.." begyndte han men stoppede og prøvede så igen "bare lad være med at nævne Annabell.." afsluttede han med et unvigende blik rettet mod den ene side.