Dejlig kulde//Jordan.

Dato: 19 Oktober 2010.
Dag: Tirsdag
Tid: 19:51.
Sted: Gå gaden.
Omgivelser: Butikker, café'er, bænke o.s.v.
Tøj: Sorte tætsidende jeans som nærmest er malet på ham, en tætsidende krystalblås t-shirt med v-udskæring, sorte combat boots, fingerløse læder handser, et sort læderhalsbånd og en frakke.


Adrien gik ned af gågaden, han hev sin frakke en smulle tættere om ørene og betragtede luften foran ham som hans ånde malede hvid. Det var koldt og det kunne tydeligt mærkes. Kuldegysninger spredtes gennem hans krop men alligevel nød han at være udenfor, kulden føltes dejlif og opfriskende. Dog ville han ønske at det regnede, regnen havde altid beroligede ham, ikke fordi han var sur eller noget men den var bare dejlig. Hans blik faldt på en lille café som han besluttede sig for at gå ind på. En lille klirende lyd fra en klokke kunne høres gennem café'en da døren åbnede og Adrien trådte ind. Hans isblå øjne gled over de forskellige som var på café'en. Langsomt bar hans ben ham op til disken og han købte en kop varm kakao. Hurtigt fik han sin bestilling og han lod sit blik glide rundt for at finde en plads.

Jordan lod sit tænksomme blik glide over på døren i cafeen da han hørte klokken på døren ringe og kunne med det samme dufte at det var en engel som kom ind, men faktisk tog Jordan sig ikke særlig meget af det lige nu. Han havde haft en ret hård dag, han havde haft et anfald, så han var nød til at tage piller og de kunne godt gøre ham ret trætte, men han overlevede nok. Også ikke nok med det, så havde han også snakket med sin kæreste i dag og fortalt hende at han ikke syntes at det kørte særlig godt for dem, og det havde hun været enig i, så nu skulle de begge to ligge hovedet i blød. Så derfor var Jordan taget på cafe for lige at slappe lidt af og siden der ikke var særlig mange mennesker her og at der ikke larmede så var det lige et sted for Jordan lige nu. Han sad og spiste lidt brød med pålæg, som han lige havde fået lyst til og drak en kop te ved siden af, det beroligede ham rigtig meget lige nu. Man kunne godt sige at han sad ved et bord for sig selv, men så ud til at fylde ret meget, i hvert fald på bordet, men han var ikke muggen for at rykke sig lidt, hvis situationen krævede det af ham.

Adrien fandt dog et tomt bord, et lille smil på hans læber. Han havde ikke rigtig noget at bekymre sig om lige for tiden. Dog var han meget forsigtig når det kom til personer så derfor valgte han at sætte sig ved bordet hvor der ikke sad nogen. Han endte altid med at snakke med de forkerte personer eller bare støde ind i dem og så forsøgte han normalt at undgå dem. Forsigtigt og uden at spilde gik han hen og satte sig ved det tomme bord. Han lod sine øjne glide over de personer som sad i nærheden af ham, hans blik stoppede på en dreng, ca. hans alder og engel. Det var længe siden an havde mødt en engel men han var for genert til at snakke med ham. De isblå øjne gled hen på vinduet, han så ud af det og betragtede menneskerne som hastede afsted uden at lægge mærke til skønheden som egentlig var omkring dem. Stille sukkede han o sippede til sin kakao, den var stadig meget varm. Engang imellem gled hans blik over på den fremmede engel som sad ved bordet foran ham men hans blik gled hurtigt tilbage til vinduet.

Jordan plejede ikke rigtig at tage kontakt til nogen når han havde haft en dårlig dag, men alligevel hadede han bare at sidde for sig selv og mugge. Ikke fordi det lignede at han var i dårligt humør, men man kunne sikkert godt mærke det på ham. Han havde det så også med at sige at når han så skulle i kontakt med nogen på en dårlig dag, så skulle det ikke være et menneske, så hellere et væsen, som den engel som var kommet ind i cafeen lidt efter. Jordan lod kort sit blik følge englen da han begav sig over til et af de tomme borde og lagde hovedet lidt på skrå, men fik faktisk kort øjenkontakt med englen da han også så på Jordan og smilte svagt. Men vendte så blikket væk igen og begyndte at spise lidt igen. Jordan kunne sagtens mærke hvornår han følte at nogen kiggede på ham, og hvornår man ikke gjorde. Så vær gang han følte at nogen kiggede, så regnede han med at det var englen og smilte lidt igen. "Jeg bliver vist stalket" mumlede Jordan svagt grinende til sig selv og tog en bid af sin mad igen. Jordan var ikke specielt genert for at snakke med fremmede, men han gad virkelig ikke bære alt sin mad, sin drikkelse og sin taske over til englen bare for at snakke i 5 min, hvis ikke mindre, så måtte englen komme over til ham, hvis han ville have kontakt.

Adriens kinder var en smule røde da han fik øjenkontakt med den anden, et stille men venligt smil bredte sig på hans læber før han brød øjenkontakten og så ud af vinduet igen, Adrien var virkelig genert men følte sig på et punkt fascineret af den anden men anede ikke om han skulle gå over til ham og snakke med ham eller om han ville virke som en stalker. Han besluttede sig dog for at gå over og snakke med ham. Han rejste sig op og tog sin kop men den varme drik i. Langsomt gik han over til bordet hvor den anden engel sad. Han satte sig forsigtigt ned og så på den anden. "Hej" Hans stemme var silkeblød og dejlig at høre på men han var også en smule nervøs. De is blå øjne holdt øjenkontakt med englen foran ham.