Vind...

Dato : 04/04
Årstid : Forår
Dag : Søndag
Vejr : Fuldmåne, skyfrit
Sted : Havnen
Tid : Irl
Omgivelser : En mindre båd på vej ud af havnen
Påklædnng : Corsage + Bukser

Vind... En let vind dansede med det røde hår, og blæste det ind foran det lettere blege ansigt. Et svagt smil spillede på de let rosa læber, og de brune øjne flakkede om i havnen for at tjekke omgvelserne. Et lille suk lød, efterfulgt af den nærmest klappende genlyd fra de velplacerede skridt. Den lyse hånd listede ned i lommen, og lukkedes om det kolde metal. Smilet voksede en anelse, og en skrøbelig fornemmelse af tryghed bredte sig i den slanke krop.

Dana fugtede sine læber mens hun gik, og hankede let op i den tunge taske. Den var da faktisk ualmindelig upraktisk!.. Men nødvændig var den nu engang også.. Godt nok var hun ikke fattig - bestemt ikke - men hun havde nu engang ikke råd til at efterlade sine våben, og alt sit tøj hver eneste gang hun tog til et nyt sted. På den måde kunne hun i hvert fald let blive fattig, og det var - sjovt nok - ikke noget der interesserede hende spor. Hun rynkede svagt på næsen over den tomme havn, og sendte en lille trille op mod den stjernefyldte himmel.

Zack kom gående ned til havnen han havde set en dusørjæger gå der ned, han vidste hvem ALLE dusørjægerne var og kendte deres navne han kiggede lidt på en liste og sagde så "Dana, har du tid et øjeblik?" han smilede venligt til hende og forventede ikke hun vidste hvem han var eller hvad han hed, men han vidste altså stort set alt om hende for hun var jo en af hans små 'soldater' han havde liget fået magten i dusørjægernes 'kult' da den gamle var gået bort, men der var stadig en over Zack, men det eneste ham over Zack lavede var at give Zack penge til at betale dusørerne, han var entenligt bare ham der finansierede det hele, han var ikke engang selv rigtig dusørjæger den mand.

Dana lagde hovedet på skrå, og så på ham. *Hvem er han? Han er pæn Men hvem er han??.. Iiiih han kan snakke! Men HVEM er han?? Spørg ham!* "Ja.. Hvem er du?" Svarede Dana nysgerrigt, og så på ham, med et smil om munden. Hendes ansigt var aldrg til at læse.. Hun så altid så glad, ja nærmest fjollet ud i udtrykket.. Næsten med samme uskyld som et barns.. Det ville nu være synd at kalde hende uskyldig..

"Jeg er Mr. Zack" sagde Zack og smilede til hende "Jeg er den nye leder i kulten" sagde han og hentydede til dusørjægernes kult, "Jeg skal vide om du har en bestemt person du jæger, så vi kan komme en dusør på personen" smilede Zack, venligt til hende, man kunne ikke se at Zack var bevæbnet overhovedet, men vis man tænkte sig ordenligt om ville man kunne tænke sig til en fyr som ham mindst havde 10 pistoler på sig og 20 knive og et par flasker vievand og en træpæl eller to måske.

"Nogen bestemt?" Dana lød komplet uforstående. Hvorfor skulle hun dog jagte nogen bestemt?.. Hun rystede på hovedet, og genoptog sit smil. "Nej, ingen bestemte endnu." svarede hun så, og så stadig nysgerrigt på ham. Purrede svagt op i det røde hår, og fingerede let med pistolen i lommen.. Hvad ville han mon sige hvs hun skød på ham?.. Ville han mon blive sur?.. Eller ville han blive bange?!? Dana blev næsten helt ivrig for at afprøve det bare ved tanken. Tænk om hun kunne gøre ham bange!.. Hvor kunne det dog være skægt! Hun fnisede svagt, og måtte holde sig for munden for ikke at bryde ud i en boblende latter.

Zack gik smilende puttede hen mod hende og puttede hænderne i lommerne, da han stod en meter fra hende, trak han en tazer op af lommen og gav hendes armstød, det var en meget svag tazer som fik hendes arm til at ryste så hun slap pistolen, men så heller ikke mere "Jeg er ikke blind min ven" sagde han stadig venligt og rakte hånden frem mod hende, for at være hilse.

*Han gav os stød?.. Ja, han gav os stød! Han skal ikke give os stød! Nej!.. Hvorfor gjorde han det? Vi gjorde ham jo ikke noget!.. Han er DUM. Men han er stadig pæn...* Dana's blik ændrede sig til vredt, og hun lagde hovedet på skrå. "Hvorfor gjorde du det?" spurgte hun, med en undrende tone i den fine stemme. Han kunna da ikke bare sådan tillade sig at give hende stød!.. Dana's hånd lukkede sig endnu en gang om det kolde metal.

Zack lagde en hånd udenpå hendes jakke, der hvor hun havde fat i pistolen og smilede venligt til hende og sagde "for at du ikke skød mig, det kunne jo sikkert være meget fristene ikke?" sagde han og blinkede venligt til hende før han halvt vendte ryggen til hende og rakte armen ud som en gentlemen og sagde "Har du 10 minutter?".

Dana spidsede munden svagt, og stirrede intenst på hans arm. "Det har jeg.. Men du må ikke få dem!.." svarede hun lettere syngende, og begyndte at gå med dansende skridt. Dana kunne i den grad være lidt af en møgunge, men egentlig var hun ikke rigtigt klar over det. Hun var jo bare hende?.. Et smil krusede de rosa læber, og hun tænkte ikke et sekundt på Zack som hun gik der ned af havnen. Hun havde travlt med at diskutere med sig selv hvorvidt himlen var pæn eller ej...

Zack lo højt og venligt, der var stil over hende her, hun var meget selvstændig, hun var sikkert en god dræbermaskine... Han havde allerede en mision til hende, Zack vendte om og gik den anden vej med hænderne i lommerne, og et stort smil på læberne, mens han nød udsigten over havet.

Dana vendte sig om, og stirrede intenst på hans nakke. Lo han af hende? Hun fnøs, og stirrede stadg på hans nakke. Efter noget tid ville han sikkert kunne mærke blikket, men hun var egentlig ligeglad. Selvom hun ofte lo af mærkelige ting, så brød hun sig ikke om at folk lo ad hende. Hun overvejede at skyde efter ham.. Bare ved fødderne?... Måske hans latter så ville forvandles til et skrig?.. Uh gd det dog ville.. Dana var allerede ved at trække pistolen op af lommen. - Bare for at afprøve det.. Det kunne da vel ikke skade nogen at afprøve det.. Kunne det?

Zack stod med ryggen til hende og opdagede ikke hun ville skyde efter ham, Zack drejede langsomt om og gik op mellem pakhusene, og kiggede ned efter Dana for at se hvad hun lavede, men ignorrede det bare, ville hun skyde, ville der jo alligevellet ikke ske noget, hun ville jo nok ikke engang ramme ham på den afstand.