Sidder alene mod et træ og tænker... - David

Tid: Irl
Dato: Irl
Sted: Ved et træ
Vejr: Kølig natbrise, mørkt, månen og stjernerne er fremme og vejret er klart
Omgivelser: Ingen mennesker eller væsner omkring, kun Justin

Justin sad på den halvkolde jord, lænet mod et træ og med øjne der focuserede på nattehimlens mange vidundere der efterhånden var kommet til syne på det sorte, der omgav hele jordens befolkning. Han strakte sig lidt da han havde siddet her i forholdsvis lang tid og bare betragtet alt omkring sig, mens han lod tankerne løbe frit. Det var faktisk meget afslappende men dog ikke ngoet han gjorde tit. Tørsten var der ikke hvilket Justin var ret glad for da det sidste han trængte til nu, var et udbrud af morderiske tanker og jagtritualer i hovedet. Stille lod han blikket glide over det blide landskab som på denne tid af året dog ikke var så frodig...endnu, for det kunne den jo sagtens nå at blive. En nattekølig brise strøj gennem hans hår der bare hang fladt ned over det ene øje og strittede lidt bagtil, og hans sorte t-shirt blafrede let da vinden passerede ham. Hans hvide bukser reagerede ikke da de var stramme nok til ikke at blive påvirkede. Justin tog en dyb indånding og smilte svagt for sig selv.

David gik rolig i sine egne tanker igennem skoven og havde en smøg i munden. han havde stukket sine hænder dybt ned i lommerne på sin jakke, så han pustede røgen ud af den enes iden af mundvigen, da han var for doven til at tage smøgen ud af munden. han kom til den engen og fik med det samme færtan af en vampyr. det fik ham til at se op og han fik hurtigt øje på vampyren der sad der helt for sig selv. han fik et lille smil på læben og tog smøgen ud af munden. han smed den på jorden og trådte på den, selvom han ikke havde røget den færdigt. han gik så rolig mod den fremmede vampyr.

Justin løftede langsomt hovedet da duften af dæmon nåede ham, og det lille smil på hans læber bredte sig til noget større, men ikke overdrevent. Han studerede den fremmede da han kom gående hen til ham, og bemærkede godt at han røg, men tog sig ikke af det da det ikke gjorde ham så meget med røglugten. "Hey" hilste Justin da den anden var tæt nok på, og et svagt men imødekommende smil viste sig.

David stoppede op ca. 1,5 meter fra ham og smilet venligt til ham "hej du" sagde han glad og studerede ham lidt med blikket. det var sjælent nogle var så imødekommende og startede med at hailse på ham. det plagede altid at være ham det skulle hilse på den fremmede. han lagde stille sine hænder ned i sine jakkes lommer igen ogfik et lidt fjernt blik. han brugte kort sine evner på den fremmede vampyr og fik fat i de mest nødvendige ting om ham *Justin...og en meget nyttig evne han har* tankete han lidt indponeret.

Justin så på dæmonen foran sig og synes nu han egentlig så meget rar ud "hvad laver man på en nat som denne?" spurgte han med et smil og lagde hovedet på skrå mens han blidt betragtede ham med et nysgerrigt glimt i øjet.

//krea røg, men den kommer nok tilbage omlidt^^//

David tænkte lidt over det han sagde og træk lidt på skuldrende "jeg tænker havde bare brug for lidt ro til at tænke de sidste uger igennem" sagde han og kæmpede for at holde smilet. da han ikke ligefem havde haft meget gode uger. der var sket meget, han var blevet venner med mennesket Matthew og fik afsløret sig slev i et være dæmon, og han blev venner med Andy og fik åbnet sig op og havde fået et godt venskab med Andy, men Andy havde så mistet sin elskede Dean og var nu tæt på selvmord og så var der hele episoden med Jake...ja alt var bare blevet et stort rod. han satte sig ned foran Justin som han vidste han hed og smilte glad til ham "hvad laver du her ude?" spurgte han nysgerrigt for at glemme sig selv lidt.

//det er jo hvad der kan sk^^e//

Justin betragtede ham blidt og så godt at smilet var lidt anstrengt og det var det han sagde tilsynladende også, men han lod være med at sige noget eller kommentere til det, da han ikke ville grave dybere i det før den fremmede selv åbnede sig op. Hvis det overhovedet ville ske. "Jeg tænker også..." sagde han en smule drømmende og lod blikket glide op til himlen, men sænkede det langsomt ned til den anden igen "...på alt" tilføjede han stille og smilte et lille sødt og lidt barnligt smil, men det hørte jo med til hans udseende.

//den kom vist lidt igen^^//

David lyttede til hvad han sagde og strækte sig lidt "okay...må man spørge om hvad de alle ting er?" spurgte han med et glad smil og havde allerede fortrangt sine tanker. det gik somreglt meget hurtigt med at fortrange dem, da det nærmest var noget han havde øvet sig på. da han ikke var ret gld for at åbne sig for andre, men han kunne nu meget godt lide at snakke med andre om deres problemer da han var god til at lytte. selvom han nogle gange faldt hen i dagdrømmen, men det skete mindre og mindre.


//godt godt ^^//

Justin tænkte sig lidt om før han svarede "hmm...det er svært at svare på...jeg tænker på det der lige passere mig...jeg tænker på menneskene som ikke kender til os...foråret som lige er begyndt at vise sig....vinteren som lige er forsvundet men har efterladt mærker efter kulden...meningen med livet..." remsede han stille og tænksomt op. "Hvad tror du meningen med livet er?" spurgte han helt spontant den fremmede og lagde hovedet lidt på skrå. Dette spørgsmål havde han længe spekuleret over, men havde aldrig rigtig fået svar på det. Hvorfor levede nogen evigt, mens andre bare døde som 80 årige? eller endda inden de var født? Hvad var grunden til at leve?

David lyttede til hans opramsning og nikkede stille "mange forskelliige ting" mumlede hanmest for sig selv og så lodt ned for sig. han så på ham og lagde hovedet svagt på skrå "meningen med livet...ihmm den videnskabelige forklaring er nok at vi skal udvilke vores racer og stifte familie osv...men den personlige mening med livet den finder man nok aldrig rigtigt...jeg har tit tænkt over det..men jeg tror ikke rigtig der er noget sådan helt spesefik mening med livet...det er hvad man gør det til..hvis man syntes ens mening med livet skal være fx. at arbejde og tjene mange penge...så er det meningen med livet for den person..så det skifter fra person til person" forklarede han og smilte skævt til ham.

Justin nikkede svagt til dæmonens forslag på meningen med livet, og synes egentlg det lød fornuftigt. Det passede jo "hmm..." mumlede Justin stille og tænkte sig lidt om "hvad er din mening med livet?" spurgte han med et skævt smil og trak benene op til sig og lagde armene omkring dem.

//den forlod mig ligeså hurtigt som den var kommet...//

David tænkte lidt over det han sagde og kløede sig lidt i nakken "øhm min mening med lkivet...hmm..ja det har jeg ikke helt fundet ud af endnu...det er et lidt svært spørgsmål" sagde han og syntes egentlig det bvar lidt pinligt at han ikke havde fundet meningen med sit eget liv når han lige havde fortalt aæt det.

//også min --'//

Justin smilte svagt og nikkede lidt "det finder du vel ud af på et tidspunkt..." sagde han stille og synes ikke det var pinligt eller flovt at den anden ikke kendte meningen med sit liv. Vampyren begyndte at nusse sig selv lidt på skinnebenet hvor han havde sine arme omkring, og lod blikket glide ned til sine knæ "Hvad hedder du egentlig?" spurgte han lidt nysgerrigt og så på ham.

David nikkede kort og smilte blidt til ham "ja det gør jeg nok...ved du nogenlunde hvad meningen med dit liv er?" spurgte han og lagde hovedet svagt på skrå. han så lidt ned på hans skinneben og kløede sig lidt i nakken "jeg hedder David...og det hedder Justin" sagde han med et lille grin og smilte drillende til ham, da han jo vidste det ikke varhelt normalt at folk bare 'gættede' andres navne poå denmåde og hanelskede virkelig at se folk's reagtioner når han 'gættedeø deres navne.

Justin så lidt på ham med tænksomme øjne "det er vel at spille musik..." sagde han og var helt sikker på sit svar, da han elskede sin guitar og sit band da musikken betød så meget for ham og fyldte en stor del af hans liv. Justins øjne blev en anelse større da David gættede hans navn *er jeg virkelig så kendt?* spurgte han sig selv, da han ikke lige havde regnet med at der var nogen der kunne genkende ham i virkeligheden når de kun havde set billeder af ham i diverse blade osv. Han var jo model og derfor lidt kendt men dog ikke så meget at folk gik og genkendte ham som David nu gjorde. Men han kunne jo self også have set Justin til nogle af de koncerter som han og hans band varmede op til. "Hvorfra ved du det?" spurgte han lidt undrene og så på ham med et let hævet øjenbryn.

David nikkede kort og smilte lidt af det "musik...meget interessant" sagde han og mente det han sagde, musik betød meget for ham, men han hørte det dog ikk eret tit. det var ikke noget han havde så meget tid til at høre, da han øvede sig på suine skuespiller evner og kunst betød nu også lidt mere for ham en musik gjorde. han grinet lidt af hans reagtion og spørgsmål "øhm heldig gæt?" sagde han med et skulder træk og grinte lidt. han elskede at drille sine nye venner. da det jo kun vær kærligt ment og ikke for at håne personen.

Justin smilte og nikkede lidt til det han sagde da han var mere end enig med David da musik jo var det han levede af og på. Et af hans største frygte var at blive døv selvom det nok var ret svært at blive når han nu var vampyr, men alligevel. Justin troede ikke på ham da han undskyldte sig med at det bare var et heldigt gæt, og han var over ham med det samme "det tror jeg ikke på David" sagde han med en drillende stemme og stoppede med at nusse sig selv på skinnebenet og så ham i øjnene "hvor har du set mig?" spurgte han og var fast besluttet på at finde ud af hvorfra David kendte hans navn.

David smilte skævt og lagde hovedet lidt på skrå. han lagde sig roligt ned på ryggen og smilte drillende "når når når..så må du jo lade være med et tro på det" sagde han drillende og så op ham med et skævt smil. han så ind i hans øjne og smilte drillende "på en lille lykkelig eng" sagde han drillende og morede sig over at Justin var så fast besluttet på at han ville finde ud af det. det gjprde det også blot sjovere at drille ham.


//sorry krea røg og jeg tror også hellere jeg må gå iseng godnat ^^//

Justin smilte skævt da han så Davids drillende smil, og fulgte ham med øjnene da han lagde sig ned på ryggen. Han bed sig nysgerrigt i læben, og betragtede ham "Orh, hvor jeg dog bare hader det navn" sagde han med et skævt smil på læben og lagde sig så på knæ ved siden af David og prikkede ham blidt på kinden "kom nu, sig det! Har du set mig i et blad eller til en koncert?" spurgte han intenst og var faktisk enormt nysgerrig.

//natnat^^//

David smilte drillende og kunne ikke holde et lille grin tilbage 2hader hvilke navn?" spurgte han lidt undrende og var usikker på om han mindre sit egent eller DAvid's navn. han fulgte han med blikket og smilte skævt til ham. han trykkede sin tunge mod sin kind så der kom en lille bule på han kind og grinte så igen "nope intet blad og ingen koncert..jeg har aldrig været til en konvert" sagde han med et lille skulder træt. han havde aldrig været så heltdig at komme til koncerter, da han jo ikke ligefrem havde et rigtig frit liv de første 15 år af hans liv. han var jo først blevet fri fra fortiden for to år siden og i løbet af de to år har en koncentreret sig med han karriere.

Justin lagde hovedet på skrå og smilte lidt "Den Lykkelige Eng...Det lyder naivt" sagde han og så et øjeblik på bulen ved hans kind, og prikkede igen blidt til den med et drillende smil på læben. Justin fik en smule melidenhed med ham da han forklarede at han ikke havde været til koncert før, og det forkom ham at være synd for David "stakling" sagde han og fakede et bedrøvet ansigtsudtryk men smilte dog bagefter. "Men hvorfra kender du mit navn?" spurgte han i en bestemt men drillende tone og ønskede såmænd bare at vide det.

David nikkede stille og grinte lidt over det han sagde "ja..meget naivt" grinte han og smilte glad. han mærkede prikket og kunne ikke lade være med at grine. han så på ham med et undrende blik og forstod ikke hans blidt fyldt med medlidenhed "tja...jeg var j o ikke hvad jeg er gået glib af" sagde han med et lille skulder træk og vendte sig om på maven "jeg kender dit navn fra dig" sagde han drillende og elskede at drille sin nye ven. han smilte skævt til ham og betagtede ham i noget tid.

Justin lyttede til hans grin og smilte af det mens han overvejede at prikke til ham igen, bare for at drille ham endnu mere som David nu også drillede ham. "Nej...men du skulle tage at finde ud af det" sagde han og hentydede til at han skulle prøve at gå til koncerter hvis han gerne ville se hvordan det var at opleve musik Live. Han betragede ham lidt da han vendte sig på maven, og bed tænderne sammen i et strålende tandpasta smil så hans sylespidse hjørnetænder blev blottet "sig hvor du kender det fra, eller jeg bider dig" sagde han og lod tungen glide henover sine tænder. Han var stædig og fast besluttet på at få det ud af ham.

David så på ham og nikkede stille. han så ud til at overveje det lidt "tja..men hvem skulle jeg så tage til koncert med...jeg gider ikke alene og jeg ved ikke hjem jeg vil høre?" sagde han og så lidt frem for seig. godt nok betød musik meget for ham, men han anede ikke hvilke koncerter han skulle tage til. han havde jo også råd til det osv, men stadig han anede jo ikke hvem han skulle tage med og hvem han skulle høre. han så lidt på hans spidsehjørne og lagde hovedet på skrå "hør jeg ved det fra dig...jeg har sådan en smart lilel ting der hedder en evne" sagde han drillende og pustede ham i ansigtet.

Justin lagde hovedet lidt tilbage så han kunne se den natsorte himmel, og tænkte lidt over det. Han overvejede kort at forlså sig selv til at følges med ham til en koncert men slog det hen igen "det ved jeg ikke...men hvis du nu endag fik lyst til det" sagde han og smilte venligt til ham. Justins øjne blev en anelse større ved det David sagde, da han overhovedet ikke havde tænkt på den mulighed "hvor er jeg dum" sagde han med et lille smil og veg lidt tilbage da han pustede ham i ansigtet. Et grin undslap hans læber og han satte sig i skrædderstiling med fronten til David.