Sidder alene mod et træ og tænker... - David

Justin nikkede lidt og smilte tilbage ved synet af hans. Det var ikke ligefrem et rart emne de havde valgt at snakke om, men det bragte dem tættere sammen og taget i betragtning at de næsten lige havde mødt hinanden, synes Justin det var flot og modigt af David at turde betro ham sådan noget fra hans fortid. "Ja...og jeg er på en måde...glad for at du fortæller mig det?" sagde han og så spørgende på ham, da han ikke vidste om det var en god eller dårlig ting.

//argh, min døde også lige//

David smilet og betargtede ham lidt. han strækte sig lidt og tænkte over det han sagde "det er sjælent jeg fortæller det til nogle...jeg har kun fortalt det til dig..og to andre...men jeg ved nu ikke om det er en særlig god ting at vide...det kan være en hård ting at bære rundt på" sagde han og så på ham med et tænksomt blik. han rejste sig så op og sukkede stille "sakl vi ikke gå..jeg er ved at blive træt af at være her" sagde han og smilte til ham.

Justin så på ham og fulgte hans hænder med øjnene da han strakte sig. Det David sagde, fik Justin til at føle sig speciel, unik og som om han betød noget for ham "det er blandt andet derfor jeg er glad for at du har sagt det...som du siger, er det ikke ligefrem sundt at holde for sig selv" sagde han og betragtede ham. Justin så sig omkring og havde indtil nu, faktisk glemt alt om omgivelserne, men lagde mærke til at der ingen mennesker var "jep" svarede han og rejste sig med et lille, imødekommende smil på læben.

David så på ham og smilte lidt over det han sagde "he...det er jo godt...tak for alt" sagde han og straækte sig lidt igen. han gav et lille gab fra sig og rystede kort igennem hele kroppen. han nikekde kort og så lidt rundt på engen "hvor skal vi gå hen?" spurgte han og så på Justin igen med et lille smil på læben.


//sorry krea død//

Justin nikkede og smilte skævt til David "så lidt...det er rart at snakke med en der har prøvet lidt af hvert" sagde han og håbede ikke at den anden ville misforstå det, men det regnede han da ikke med, da David burde have lært ham nok at kende til at vide, at Justin aldrig ville mene det på den onde, hånlige måde. Han smilte lidt og bevægede nakken lidt bagover for at få gang i kroppen igen efter at have siddet ned i længere tid "hvor bor du?" spurgte han og tænkte at de jo kunne gå hjem til ham hvis det var.

David stirrede lidt tid på ham med et tænksomt smil "tja..lidt af hvert..." sagde han blot og vidste godt Justin mente det op en god måde og ikke for at håne ham. selvom de ikke havde kendt hinanden i så lang tid, så følte David nu at han kendte ham meget godt. han betragtede Justin kort, men vendte så blikket ned og tænkte lidt over hans spørgsmål "jeg...jeg bor nede ved havnen...i et stort hus.." sagde han og så lidt rundt.

Pga hans stirren troede Justin et øjeblik, at David havde misforstået det han havde sagt men han blev dog en smule lettet da han hørte at han ikke havde gjort det "noget i den stil" sagde han og lod et lille skævt smil vise sig på hans læber "ville du have noget imod hvis vi tog derned?" spurgte han og synes selv det lød ret anmasende men han vidste ikke selv hvordan han skulle beskrive det.

David så på ham med et smil og lagde hovedet svagt på skrå. han sukkede stille fordi han var ved at være træt. han nikkede bare "jo...kan vi godt.." sagde han og så lidt rundt. han begyndte så at gå "kom.." sagde han roligt og så tilbage på Justin og ventede lidt på ham.

//krea røg//