Lang tid siden...

Dato: Irl
Tid: Irl
Sted: Nede ved strandkanten
Vejr: Lidt sol bryder frem mellem de forholdsvis lyse skyer og en mild men kølig forårsbrise florerer
Omgivelser: Nogle mennesker længere oppe af stranden som nyder udsigten

Justin lod sine fødder glide lidt ned i vandet hver gang han tog et skridt hen af strandkanten, og fortsatte sin tur efter måltidet. Han prøvede så vidt muligt at drikke dyreblod istedet for menneskeblod pga en ubehagelig oplevelse for nogle måneder siden, som havde resulteret i en dusør på ham fra jagerne. Det var dog ikke altid at han kunne holde sig tilbage for menneskene men denne gang var det lykkedes ham at skaffe et dyr istedet for et humant væsen. Med et lille smil på læben gik han videre og lod blikket køre hen mod horisont linien som var dækket af vand.

Tøj:: http://www.adamofficial.com/dk/official-photos/84
____________________________
Andy kom gående igennem gaderne i La Sunisha, han havde som altid en smøg i sin mundvig. han kunne ikke selv finde en gang hvor han ikke havde røget når han var ude og gå, han gik forbi stranden og overvejede at gå der ned. han elskede jo at være der nede og viste ikke helt om han ville eller ikke, han fik dog taget sig sammen og begynde at gå der ned. han havde sine hænder nede i lommerne, han stoppede hurtigt op da han duft af vampyr kom med vinden mod ham. billederne om den gang han blev bidt kom op i hans hoved igen, han så sig stille om og fik øje på en ung fyr. han lag sit hoved lidt på skrå og tog en dyb indånding og kunne godt lugte at duften kom fra ham, hans krop stivnede i det og han tvang den til at begynde at gå væk fra ham. da han ikke stolede på vampyrer udover dem han kende

Justin gik langsomt videre mens hans blik vandrede rundt på stranden og selvom vinden strøj fra havet til byen kunne han alligevel, med sine stærke vampyr sanser, dufte dæmonen. Han var tæt på at stoppe op da han så at den anden begyndte at gå væk, og hans handling mindede ham om alle de fordomme der fandtes om vampyrer, men trods det, stoppede han ikke. Han slap fyren med blikket og så frem for sig med et smil der ikke var helt så glad som før. *Jeg er da ikke så farlig?* tænkte han til sig selv, men accepterede dog at dæmonen var vendt om da han så Justin, for hvem vidste hvad for nogle oplevelser og erfaringer han havde haft med vampyrer? Hans sorte læderjakke var åben og afslørede en hvid T-shirt indenunder, samt den korsformede halskæde han altid bar.

Andy gik bare stille videre og havde det svært med at lade være med at stole på folk, men alligevel havde han ikke lyst til at stole på flere vampyrer. han var bange for at blive bidt igen og havde ikke lyst til at mærke den smerte man fik, han vende stille sit blik om mod ham "hvordan skal jeg tro på det ?" spurgte han så højt om så han var sikker på at han kunne høre det, han tog det sidste sug af sin smøg inden han tog den ud af munden og kastede den væk. han pustede røgen ud af munden, og tog sig sammen til at stoppe op og vende sig stille om mod ham. han hadet sig selv for at være så nysgerrig, og gjorde alt for at slappe af så godt han kunne

Justin stoppede langsomt op da han hørte den andens stemme, og han undrede sig lidt over hvordan dæmonen kunne svare på hans tanker, men slog det hen som en evne, da der jo fandtes folk med den gave. "Du kender mig ikke engang" svarede Justin med et tænkende blik og vendte sig mod ham som havde råbt til ham. Han havde ikke tænkt sig at gøre ham ondt da han jo lige havde stillet sin sult, men selv hvis han ikke havde, ville han ikke have brugt dæmonen som bytte.

Andy så lidt på ham og træk let på skulderne og viste endelig ikke hvad han skulle svare "det ved jeg godt" sagde han og var stadig ikke sikker på om han skulle stole på ham eller ikke, han valgte at sætte sig ned hvor han stod og så udover vandet "jeg har det bare svært med at stole på vampyrer" sagde han ærligt og træk sine ben til sig og legede med sandet på begge sider af sig, han lag sit hoved på sine knæ og bed sig lidt i læben

Justin betragtede ham med venlige øjne da han satte sig ned. Han overvejede at gå hen til ham, men vidste ikke om det var klogt da den anden tilsynladende ikke stolede på ham og derfor ikke turde komme for tæt på Justin fordi han var vampyr. Dog tog han sig sammen, og begyndte langsomt at gå hen mod ham "kan jeg godt forstå..." sagde han og stoppede ca 1,5 meter fra ham "...nogle af os, er jo også ret voldsomme" sluttede han og betragtede dæmonen foran sig. Justin smilede venligt til ham og lagde let hovedet på skrå.

Andy vende stille sit blik mod ham da han så at han kom gående hen mod ham, han blev bare helt stille siddende og træk sin jakke lidt tætter op om halsen. da han ville være lidt mere sikker på at det ville være svært for ham at bide "nej.. det er mig der kommer til at stole på folk for hurtigt" sagde han ærligt og smilte svagt og usikkert på ham, og tænkte lidt over det inden han klappede kort på sandet ved siden af sig "du må godt sætte dig.. men jeg giver dig en på hovedet hvis dine tænder kommer for tæt på" advarede han selv om det nok ikke ville hjælpe særlig meget

Et lille smil viste sig på Justins læber da den fremmede trak jakken tættere om halsen, og han lagde hurtigt to og to sammen "dårlige oplevelser med vampyrer?" spurgte han venligt og så på hans hånd da han klappede på jorden. Det overraskede ham lidt at denne dæmon allerede turde at have ham så tæt på sig da de fleste var bange for Justin på trods af hans harmløse udseende, men det var jo også tit det der snød ved vampyrer. "Jeg bider dig ikke, det har jeg godt fundet ud af at folk ikke bryder sig specielt meget om" sagde han og grinte lidt hvorefter han tøvende satte sig, men dog ikke så tæt på af hensyn til dæmonens tryghed.

Andy så bare på ham og træk lidt på skulderne "nej ikke dårlig oplevelse.. bare med den forkerte vampyr" sagde han og havde ønsket at han ikke havde blevet bidt af Sean, men havde blevet bidt af Dean. han fulgte ham bestemt blev blikket og var ikke sikker på om han skulle stole på ham eller ikke, men nået inde i ham sagde at han skulle "jeg advare dig bare" sagde han og rakte lidt tøvende sin hånd til ham "jeg hedder Andy" sagde han og smilte svagt, og legede med sandet med den anden hånd

Justin nikkede lidt og vidste jo godt hvordan det var at blive bidt. Det var ubehageligt og smertefuldt, men det værste var forvandlingen fra menneske til vampyr. En smerte man aldrig i sit liv kunne forestille sig og man ville ihvertfald aldrig glemme den. Justin trak det ben der var længst væk fra Andy, op til sig og lagde en hånd på knæet "og jeg hedder Justin" sagde han venligt og tog hans hånd. Han gav den et blidt klem før han slap, og lod stille sit hovede hvile mod sit knæ mens han betragtede Andy med et lille smil.

Andy så kort ned på deres hænder og nød den kulde over alt på jorden, han tog stille sin hånd til sig og havde det som om han stadig holde i hans hånd "Justin.. det lyder endelig som et godt vampyr navn" sagde han og så på ham for at være sikker på at han ikke gjorde nået uventet, han smilte svagt imens selv om hans smil havde blevet lidt større "Vampyrer Justin... Uuuuuh" sagde han og prøvede at få det til at lyde uhyggeligt, han gav et lille grin fra sig og håbede ikke han blev sur over det. da han syntes at det var et godt navn for en vampyr, han legede videre med sandet

Justin kunne godt mærke på Andy at han var lidt betænksom da Justin slap hans hånd, hvilket bare fornøjede ham en smule. Han blev lidt overrasket over det han sagde men var faktisk glad for det "tusind tak" svarede Justin og smilte varmt til Andy. De kom da meget godt ud af det med hinanden? Han grinte lidt af Andys drilleri og så på ham med et glimt i øjet "jeg er da også bare dødsensfarlig hva'?" sagde han og kunne godt mærke at det trak lidt i mundvigende. Han synes egentlig meget godt om den anden selvom der ikke var ret mange dæmoner han brød sig om.

Andy var glad for at han ikke blev sur over det han sagde, og hadet sig selv nogle gange for at snakke for meget. men han havde dog ikke nået imod det da folk ikke blev sure over det "ja hvis man er blind, du ligner mest en lille sød krammebamse" sagde han og gav et lille grin fra sig, og prikkede ham på armen med et finger. da han stadig ikke var helt sikker ved ham, han var sikker på at han ville lære ham bedre at kende før han stollede på hvad han sagde. han sprede sine ben lidt og så ned på sandet foran sig, han begynde at grave et hul og viste endelig ikke hvorfor

Et skævt smil bredte sig på hans læber ved det, og han synes egentligt bare det var sjovt "man skal aldrig lade sig narre af det ydre" sagde han og så på hans finger da han prikkede til hans arm. Justin smilte et lille smil men tænkte samtidig på den såkaldte masakre han havde udført for omkring 4 måneder siden - der havde han ikke lignet en lille sød krammebamse, som Andy så fint sagde det. Med et let hævet øjenbryn, fulgte han dæmonen med øjnene da han begyndte at grave hullet og han smilte skævt af det, uden at spørge ham om, hvad han havde gang i.

Andy tænkte lidt over det og så over på ham mens han stoppede med at grave, han tænkte lidt over hvad han skulle svare og fugtede sine læber imens "men nu er det til indre der narre det ydre" sagde han og gav et grin fra sig at den var virkelig dårlig, han vende sit blik ned mod sandet igen og gravede lidt hurtigere. mens han tænkte over hvad han skulle spørge ham om "hvorfor er du endelig her nede ?" spurgte han om og vende kort sit blik mod ham, han så hurtigt ned i sandet igen og var begynd at bøje sig forover for at nå bedre

Justin så på ham da han stoppede med at grave og smilte uskyldigt til ham hvorefter hans blik faldt på hullet han havde gravet med sine hænder. Vampyren kunne ikke lige se meningen i det, men lod det bare være op til Andy "jeg går...eller gik en tur efter aftensmad" sagde han og blottede sine sylespidse tænder i et smil for at drille ham. Justin så igen på ham, da han bøjede forover og ivrigt gravede videre...det så lidt komisk ud...

Andy gravede bare videre og nikkede mens han lyttede på hvad han sagde "når okay.. hyggeligt ?" spurgte han om og rykkede en lille smugle væk fra ham da han fik øje på hans tænder, han tog sin ene hånd op og pegede med sit pegefinger på ham "du skal ikke drille med dem" sagde han og var endelig ikke bange for selve personerne vampyrer, men var bange for deres tænder. og havde derfor ikke nået imod at vise at han ikke ville finde sig i det, han begynde at grave videre og så ned i hullet for at finde ud af når det var klart

Justin nåede ikke at svare på hans spørgsmål da han blev afbrudt af Andy som protesterede mod hans vampyrtænder "jeg undskylder.." sagde han og vidste godt at han havde overtrådt en græse, men den viden kunne han da bruge til en anden gang. Justin betragtede hullet der blev større efterhånden som Andy gravede dybere ned i sandet, og han tænkte lidt på om stemningen nu var helt ødelagt?

Andy rejste sig op når han havde gravet nok, han gik hen og tog fat i Justin ben og træk ham ned i hullet "det er okay, så længe du bliver siddende" sagde han og smilte til ham og begynde at fulde sand i igen "hænder op" sagde han bare og grinte lidt ondt imens, han bed sig lidt i læben imens og betragede sandet

Det gav et lille sæt i Justin da Andy trak ham ned i hullet og han overvejede kraftigt at rejse sig og gøre noget ved det, da han ikke brød sig om dette men hans nysgerrighed overtog ham. "Andy?" spurgte han med en tænksom tone og så på ham "Hvad har du gang i?, det undrede ham lidt, men han lod ham bare gøre det. Justin var lidt tøvende men løftede så hænderne op da Andy sagde det og kom til at smile svagt. Det onde smil foruroligede ham lidt.

Andy blev bare ved med at fulde hullet, og klappede efter og satte sig foran ham "det ser ud til at jeg har gravet dig ned" sagde han og prøvede at lyde som om han ikke var helt sikker, han viste godt at han ville kunne komme fri på ingentid. men det var stadig sjovt syntes han "jeg slipper dig aldrig fri... Vampyren Justin Uuuuuh" sagde han og prøvede at få det til at lyde uhyggeligt som før, selv om smilet på hans læbe afslørede at han ikke kunne, han så lidt på ham og blottede sine øjne "lad mig se" sagde han og smilte til ham, men holde sig stadig et stykke væk fra ham "har aldrig rigtigt set dem, har kun mærket dem" sagde han dog havde han jo mærkt dem på både gode og dårlige måder, og havde lyst til at se hvordan de endelig så ud

Et lille smil trådte i karakter på Justins læber da Andy satte sig foran ham, og han filosoferede lidt over hvad han nu ville gøre. "Hmm jeg tror du har ret" sagde han og kunne ikke lade være med at smile lidt til ham af situationen, hvis Andy fandt på noget ubehageligt kunne Justin jo sagtens afslå. Hans smil blev skævt ved det dæmonen sagde, og han hørte godt ironien i hans stemme og blev bare siddene pga nysgerrigheden. Hvis den ikke havde været der, havde han nok ikke ladet Andy gøre dette. Justins første tanke var at det var vampyrtænderne han snakkede om, men så alligevel ikke, for Andy var jo blevet bidt før, det kunne han se på aret på hans hals, og ved det bid måtte den pågældene vampyr jo også have blottet sine tænder for ham, og selv hvis det ikke var sket, havde Andy lige set Justins tænder da han smilte til ham. Tankerne fik Justin til at lægge hovedet på skrå af tænksomhed mens han overvejede hvad det ellers kunne være.

Andy så bare på ham og havde det godt med at han var gravet lidt ned, så havde han det bedre med at være tæt på ham. han prikkede ham en enkel gang på næsen og smilte imens "jeg har altid ret... du er min fange" sagde han og prøvede at grine ondt, selv om det slet ikke gik så godt da Andy ikke kunne huske hvordan man var ond mere. det eneste han kunne finde ud af var at være ond for sjov, men så fik han det bare dårligt hvis folk blev kede af det. han vende sit blik ned mod hans mund og tog blidt fat i hans overleve, han hev lidt op i den og kiggede på hans tænder "når man tænker over det så ville man ikke tro at det ville gøre så ondt som det gør" sagde han og slap hans læbe stille og fugtede kort sine læber

Justin smilte svagt da Andy prikkede ham på næsen, og så på ham med en sær undren i blikket. "Jep" sagde han med et halv fjollet smil, han kunne godt hører på Andy at det ikke gik så godt for ham i det at være ond, selvom det faktisk burde være naturligt for ham da han jo var dæmon. Justin lod ham - dog lidt modvilligt - løfte sin overlæbe og se sine tænder, før han igen slappede lidt af da Andy slap hans læbe "nej...men når de først sidder i halsen på en, ved man at man ikke skulle have undervurderet dem" svarede Justin venligt og lagde hovedet på skrå mens han overvejede at slippe fri fra Andys lille 'fængsel'.