Lang tid siden...

Andy så på ham og træk lidt på skulderne og viste det jo godt, da han jo havde prøvet at mærke sådan nogle tænder "men i skulle lære og sætte tænderne i de onde i stedet for" sagde han og mente bare at man skulle holde sine tænder fra ham, han kunne godt lide at havde en fange og grinte lidt af det "du er min helt egen fange" sagde han og prikkede ham et par gange på næsen

Justin hørte hvad han sagde og så ned mens han tænkte på det der var sket. Det han havde gjort. Det var ikke meningen det skulle ske, men lige pludselig var det bare gået galt for ham. Han havde ikke kunne styre sig selv. Uden et ord, slap han stille fri fra Andys 'fængsel' og gik lidt væk fra det, hvorefter han børstede sandet af sig. Tankerne fløj rundt i hans hovede og han kunne ikke styre dem.

Andy så på ham og kunne godt mærke at han havde sagt nået forkert, han røg stille ned i hullet når Justin rejste sig op. han var ikke sikker på om han skulle gå efter ham eller blive "sagde jeg nået forkert ?" spurgte han stille om og bed sig i læben, da han ikke havde lyst til at sige nået forkert. han hadet nemlig når han gjorde nogen kede af det

Justin lukkede kort øjnene i men åbnede dem hurtigt igen for at vende tilbage til virkeligheden selvom det føltes mærkeligt "ja..." sagde han stille og var ikke meget for at give Andy skyldfølelse over det, men han kunne bare ikke reagere anderledes. Andy havde ikke sagt det for at gøre ham ked af det eller såre ham, og derfor var han ikke sur på Andy. Justin blev stående hvor han var, og så lidt sørmodigt på ham, men fjernede så blikket igen.

Andy så bare på ham og nikkede og gav et suk fra sig "det er jeg ked af" sagde han og viste ikke helt hvad han skulle sige "undskyld" hviskede han og vende sit blik ned mod sine fødder og blev bare siddende i hullet, han var ikke sikker på hvad han skulle gøre for at gøre ham glad igen "jeg er virkelig også dum nogle gange" sagde han og lag sig ned og så op på himlen

Justin rystede på hovedet da han undskyldte, og så på ham "du må ikke sige undskyld" sagde han og gik hen til Andy som sad ned i hullet "du mente det jo ikke ondt" forklarede Justin og satte sig på jorden foran ham, og trak det ene ben op til sig. Han brød sig ikke om minderne og de flashbacks der kom fra dengang og prøvede at få dem ud af hovedet, men det gik ikke så godt. Han lod hovedet hvile mod sit knæ og lagde armene om sit ben.

Andy så på ham når han kom og træk lidt på skulderne og satte sig op igen "men alligevel.. jeg skulle jo tænke mig om" sagde han og viste jo godt at nogle vampyrer ikke kunne lide at snakke om sådan nået, han smilte svagt til ham og prøvede at få ham til at smile "jeg mener alt ondt" sagde han i en lidt drillende tone, og begynde at lave et sandslot i sit skød

Justin nikkede svagt og forsøgte at smile men kunne ikke og havde faktisk heller ikke lyst til det. Han blev med det samme helt stille da Andy drillede ham i et forsøg på at få ham op igen, men desværre havde det den modsatte effekt. Justin bed sig hårdt i læben og lukkede øjnene da han virkelig ikke ville tænke tilbage på det der var sket for kun et par måneder siden, og derfor fakede han et lille falsk smil til dæmonen hvilket var det bedste han kunne præsterer ligenu. "Ja det kan jeg forestille mig" sagde han og holdt det falske smil. Justin betragtede det lille sandslot den anden var ved at bygge og kunne godt lide den åbenhed Andy havde.

Andy så på ham og viste ikke hvad han skulle gøre for at gøre ham glad, han gav et lille suk fra sig og blev lidt sur på sig selv at han overhovedet sagde nået. han forsatte bare med at bygge slottet, og prøvede at lade være med at røre på sig "undskyld" hviskede han og havde lyst til at flippe ud på sig selv, selv om han viste at det nok ville se mærkeligt ud. han betragtede slottet med et smil og vende sit blik mod ham, og kunne godt se at det var et falsk smil han havde "du behøver ikke smile" sagde han og bed sig derefter i læben og rødmede af at han skammede sig

Justin så på ham og lod smilet falme så der kun var et ulæseligt udtryk i hans ansigt nu "stop Andy" sagde han og holdt sig for ørene så han ikke kunne høre de undskyldninger han fyrede af "du vidste ikke jeg ville reagere sådan" fortsatte Justin, og så hans rødmen. Med et lille smil som faktisk var oprigtigt, lagde han sig på maven overfor Andy og lod roligt sine ben vibbe frem og tilbage i luften og hvilede hovedet på sine arme.

Andy så lidt overrasket på ham "okay jeg skal nok lade være" sagde han og tog en dyb indånding for at tænke sig om inden han sagde nået andet, han fulgte ham bare med blikket når han lag sig ned. han vende dog hurtigt sit blik mod sit slot igen og gjorde det færdigt "er det ikke flot ?" sagde han og vende sit blik mod ham og hævede sit ene øjebryn da han så på hans ben, inden han fik tvunget sit blik ned mod hans ansigt. han skrev så godt han kunne `hej´ i sandet foran ham, selv om han ikke selv rigtigt kunne se hvad der skulle stå. men han viste dog hvad der skulle stå, så det hjalp ham lidt med at læse det selv

Justin nikkede med et lille smil på læberne og var lettet over at han ikke undskyldte endnu en gang "godt godt" sagde han og betragtede hans færdiglavede slot i hans skød. Det var sjovt endelig at se en dæmon der turde gøre noget anderledes og være barnlig - den slags skabninger var en mangelvarer. "Det er ikke flot" han smilte ondt men forvandlede det kort efter til et drillende smil "det er smukt" afsluttede han og så godt hans hævede øjenbryn hvilket undrede ham lidt. Han bevægede jo bare benene lidt frem og tilbage i luften mens han lå på maven? Han slog det væk, og smilte igen da han så det lille 'hej' i sandet foran sig, selvom det var lidt ulæseligt. 'Hej Andy' skrev han og gjorde det så Andy kunne læse det fra sin synsvinkel.

Andy skød sin underlæbe frem og så på ham "jeg syntes at det er flot" sagde han og gjorde så godt han kunne og tog sin lighter og sin pakke smøger frem, han satte sig smøg i toppen af slottet og tænde for den "sådan så er det flot, det er dig som ryger" sagde han og pegede på den og betragtede den meget, han prikkede ham på næsen og syntes at han havde klaret det godt. han prøvede at lade være med at grine selv om det var svært, da han ikke ville ødelægge slottet. han så ned på det og grinte svagt `jeg er en frikadelle og du er min sauce´ skrev han og tog en dyb indånding da han ikke ville grine, han syntes selv at man lige så godt kunne vise sin rigtige side. istedet for at lade som om man er en som man ikke er, derfor mente han at man kunne elske ham for den han er eller bare smutte

Justin betragtede ham mens han tog sine smøger og sin lighter frem. Selvom Justin intet havde imod det, brød han sig ikke om at andre røg da det jo var helbredsskadeligt, og han kunne ikke lide at se andre forfalde. Han smilte bredt da Andy satte smøgen på slottet og grinte lidt af det, da han faktisk fandt det sjovt - mest pga det Andy gjorde og den måde han opførte sig på, men det var jo bare kært. Justin spandt som en kat da dæmonen prikkede ham på næsen og smilte et lille smil til ham, da han skrev noget på sandslottet. Denne side af Andy var meget underholdende.

//skal lige vide...hvad er det som Andy mener at Justin klare godt?^^//

//nej han syntes at han selv havde klaret det godt med slottet x'D//

Andy så på ham og smilte bare og kunne godt lide at han spandt som en kat "er du en lille kat.. ja er du en lille kat" sagde han som om han snakkede til en lille baby, selv om han kun gjorde det for sjov og åbnede på at Justin ikke blev sur over det. han tøvede lidt inden han lag en hånd i hans hår og nussede det blidt, da han godt viste at nogle folk ikke ville havde at man rørte deres hår. selv havde han slet ikke nået imod det, og elskede at blive rørt i sit hår "min lille misser" sagde han og grinte stort så nået af hans slot fald sammen, han træk sin mave ind og var lidt bange for at brænde sig af smøgen. han satte den op på toppen igen, for at få det til at se perfekt ud igen. han elskede at havde det sjovt og var ikke bange for at vise sine barnlige sider af sig, da han bedre kunne lide at havde det sjovt end at være seriøs

//ah okay, lød bare sådan x3//

Justin så på Andy og lod smilet blive lidt sødere, og rent faktisk nuttet, men det var dog falsk og for sjov "jeahrr" spandt han og grinte lidt af sig selv. Andy fik en mere barnlig side frem i Justin og han nød at han for en gangs skyld havde frie tøjler overfor andre, og han kom igen med en svag spinden da hans nye ven lagde en hånd i hans hår, og blidt nussede ham. Det var ingen hemmelighed at Justin elskede at blive nusset og derfor blev han lidt afslappet af det Andy gjorde "mmh" var hans eneste svar på den Andy sagde og smilte til ham, da han væltede lidt af sandslottet.

Andy syntes at det var ret sødt at han lød som en kat, han nussede ham blidt videre i håret "sød lille misser" sagde han og fugtede sine læber, han vende stille sit blik op mod himlen og smilte stort "jeg elsker at se op på himlen" hviskede han og sagde det mest til sig selv, mens han bare nussede ham i håret. han elskede virkelig meget at røre andres hår, og bare mærke håret glide mellem sine fingere og kildede lidt. han træk vejret stille og roligt og det fik slottet til at bevæge sig lidt, han vende langsomt sit blik ned mod ham og smilte kærligt. han havde blevet mere tryg ved at være sammen med Justin, selv om han alligevel ikke stolede helt på hans tænder. og han var virkelig bange for at blive bidt igen, han kunne ikke huske at han havde følt sådan et slem smerte før

Justin nød bare hans nussen og smilte svagt, men svarede blot med endnu en spinden, og vendte blikket mod himlen da Andy kommenterede den. Han tænkte lidt over det og lukkede igen øjnene efter et par sekunders beskuen af himlen over dem "den er også smuk" sagde han stille og smilte lidt af det hele. Justin lod sig rulle om på ryggen og trak det ene ben lidt op til sig og lagde hændene på maven i en filosoferende stilling mens han betragtede det over sig. Med et legesygt smil rakte han den ene hånd bagved og fandt Andys hovede med fingerspidserne. Han grinte svagt og nussede ham blidt i håret.

//krea er død--'//

Andy sad bare helt stille og så op på himlen og kunne godt lide at høre spinden, han nussede ham bare videre i håret "virkelig, det er som om når man ser på den så bliver alt godt" hviskede han og vende sit blik mod ham når han kunne mærke at han bevægede sig, han tog stille sin hånd hånd til sig og fjernede lidt af slottet fra sit skød. han lag sig stille ned og så efter hans hånd med et smil, han lukkede sine øjne kort i da han mærkede hans hånd i sit hår. han elskede at blive nusset i håret også selv om man kunne tro at han ikke ville havde det, da han gik meget op i sit hår. han lag sin hånd i hans hår og begynde at nusse ham igen i håret "du er faktisk en sød lille kat" hviskede han og så kort over på ham inden han så op på himlen igen, han kunne godt lide at se op på stjernerne som lignede små diamanter. han lod sin tungespids glide hen over sine læber og bed sig derefter i læben

//det er da bedre end intet x'D//

Justin betragtede himlen i stilhed og lod stjernerne få noget ekstra opmærksomhed "mmh...som om ens fortid bliver gemt væk for en stund" sagde han og mærkede godt sine sanser blive stærkere end før, fordi denne side af døgnet jo var hans jagttime. Dog følte han ikke tørst overhovedet da han havde fået noget allerede før Andy var kommet ned på stranden, hvilket ikke var lang tid siden. Han hørte lyden af sandkornene der hurtigt flyttede sig da Andy lagde sig ned, og et smil krydsede Justins læber "hvad er du så?" spurgte han en smule kælent pga dæmonens nussen i hans hår. Det var dejligt afslappende og han havde det rart nu.

Andy blev bare ved med at se op på himlen, han syntes at det var utroligt smuk "ja det er rigtigt, som om alt omkring en går i stå.. og man kan ikke gøre andet end at tænkte på det der sker lige nu og her... lige som når jeg er sammen med..." sagde han og bed sig i læben og blev helt stille i det, han nussede ham videre i håret og kunne godt lide at røre hans hår. det var ikke som andres hår, der var nået særligt ved det som han ikke syntes andre havde "jeg er Andy.. en dæmon" hviskede han og gav et lille grin fra sig, han vende kort sit blik mod ham og smilte kærligt til ham. han følte sig meget mere tryg ved Justin nu, selv om han ikke helt var glad for at være så tryg ved ham "har du nogensinde følt, at du bare havde lyst til at forsvinde væk fra det hele ?" spurgte han om og vende langsomt sit blik op mod himlen igen

Justin lagde hovedet lidt tilbage så han lige kunne skimte Andys ansigt "sammen med hvem?" spurgte han forsigtigt og passede på med at lyde for indtrængende og nysgerrig da det jo kunne være at han ikke ville snakke om det. Stilheden der fulgte det dæmonen sagde, afslørede jo også en del. "Hmm...ja det har du nok ret i" sagde han med et lille smil og kunne godt lide hans kærlige smil. Det fik ham til at føle sig tryg, for en gangs skyld. Justin overvejede hans spørgsmål lidt og tænkte sig om "det har jeg tit følt...og føler det stadig...men jeg ved at det vil såre folk hvis jeg forsvinder, og jeg kan ikke lide at gøre andre kede af det" svarede han stille og tænkte på hvorfor Andy mon spurgte om det.

Andy så bare op på himlen og smilte svagt, hans kinder blev helt røde i det af rødme "ved ikke hvis du kender ham.. men han hedder Dean" hviskede han stille og gav et lille suk fra sig, han kunne godt mærke hans blik mod sig. han vende dog ikke sit blik mod ham og nussede ham videre i håret, hans anden hånd lå på hans mave og han træk vejret stille og roligt "jamen jeg har altid ret, lille Justin kat" sagde han og vende langsomt sit blik mod ham, han blev bare ved med at smile til ham og var endelig glad for at havde mødt ham. selv om de måske ikke kom rigtigt ind på hinanden først, men Andy kunne bare ikke få sig selv til at stole på nogen bare sådan lige når de var vampyrer "okay så er jeg ikke den eneste der har lyst til at forsvinde.. jeg hader mig selv nogle gange for at også være den type der ikke kan lide at gøre andre kede, men nogle gange er det så svært at holde det ud at være her" sagde han og så ham bare ind i øjnene

Justin så rosa farvede pletter folde sig ud på Andys kinder, men det klædte ham egentlig bare "jeg kender ham ikke" sagde han blidt og lidt interesseret, men lod være med at sige mere indtil hans nye ven sagde noget. Han så ned op sin mave da den anden lagde hånden på den og et lille men oprigtigt grin kom fra ham ved det han sagde, og han spandt blidt som svar da ingen ord kunne besvare det. Trygheden hos denne dæmon var rar og slet ikke som ved alle andre af samme race, og Justin var bare glad for at han havde bestemt sig for at jage i dette område iaften, for ellers var han nok ikke stødt på Andy. "Hvad er det der får dig til at ville forsvinde?" spurgte han venligt og spekulerede på det.

Andy så bare Justin ind i øjnene med et venligt og kærligt blik, han prøvede at stoppe med at rødme. men det var en ting der var svært for ham når han snakkede om Dean "når okay... det er også svært at holde styr på hans venner" sagde han bare og viste ikke helt hvad han skulle sige, da han kom i tanke om at han næsten altid snakkede om ham "han får mig til at kun tænke på hvad der sker foran mine øjne, og det føles som om alt går i stå omkring mig" sagde han og bed sig kort i læben, han lod sine fingere lege blidt med hans hår og kunne godt lide når han spandt. han syntes at det lød meget sjovt at det kom ud af hans mund og ikke fra en rigtig kat "alt.. jeg føler nogle gange at folk ikke forstår mig, og jeg syntes bare alle bliver forelsket i mig.. føler at alle mine venner er forelsket i mig, det er svært at holde ud.. og de vil bare ikke lade mig rejse alene, det er som om jeg er låst inde nogle gange og jeg ønsker bare at komme væk lidt" sagde han og var ikke sikker på at Justin ville kunne forstå ham, han vende langsomt sit blik op mod himlen og kunne godt lide at ligge og havde nogen at snakke med