Kedelig skoledag -.-' (Zack)

Dag: IRl
Dato: IRl
Tid: 11.30
Sted: Sheria high school i kantinen
Omgivelser: Andre elever
Vejr: Solen skinner
Årstid: Forår

Julia sad for sig selv ved et bord for sig selv i midten af kantinen, hun havde gået på skolen i to-tre dage nu, men hun havde ikke rigtig vænnet sig til den endnu. Hun så sig lidt omkring, og opdagede at andre elever i smug kiggede på hende, og hun havde virkelig meget lyst til at gemme sig bag den blog som hun sad og tegnede i. Hendes mad som stod på en bakke, havde hun næsten ikke rørt, men dog havde hun spist noget af den sandwish som kantine damen havde givet de fleste. Hun bed sig koncenteret i læben, imens hun fortsatte med at tegne i en blok, hun prøvede at lukke alle andres blikke ude, for ellers blev hendes tegning ikke særlig god. Hun lukkede kort øjnene, for at forestille sig tegningen færdig, og derefter kom et lille smil frem på hendes læber, hun åbnede hurtigt øjnene igen og begav sig til at tegne videre.

Tegningen: http://notmyhome.com/mack/img/illustrations/drawings_wildlife03_wolves.jpg

Zack gik op til kantinen, og fordi han kendte kantinedamen ret godt, gav hun ham det bedste hun havde... Et stort stykke pizza og en dåsecola, de andre i køen måbede bare over han fik sådan noget mens de bare fik, sandwiches, da Zack skulle til at betale, nikkede kantinedamen bare nej til hans penge, Zack smilede og gik ned og satte sig på en tilfældig plads... Ved siden af Julia, han kiggede lidt over på hende, hun var nok ny, hun sad ikke sammen med nogen rigtigt.. Det var mærkeligt tænkte Zack for hun var jo køn, normalt ville en af fodboldtfyrene allerede have haft noget kørende med en pige som hende. "Hej" sagde Zack og kiggede på hende.

Julia havde som regl en refleks med at dække sine tegniner med hænderne, andre ting eller med armene, men lige nu kunne hun ikke ligge tegningen fra sig, fordi hun var ret stolt af den og hun synes selv at det var ret godt gået af hende, når man tænkte på at hun ikke havde tegnet i snart 1 år, så derfor tegnede hun bare videre på den, selvom hun godt hørte at der var en der satte sig ned. Men hun fik dog et lille chok, selvom hun viste at han sad der og hun vendte hurtigt blikket op på ham og blinkede lidt med begge øjne, for lige at kunne koncentere sig efter hendes lille chok. Derefter lagde hun blyanten ned på tegningen og sendte ham et blidt smil, " hej med dig" sagde Julia med en ret sød stemme, når man tænkte over at hun ikke var en af racerne, som hun heller ikke kendte til og hun vendte blikket halvt ned på tegningen igen.

Zack så Julias sandwich og pegede på sin pizza og sagde "Skal vi bytte?" Zack smilede til hende, det var en af de få gange hvor han mødte et menneske et rigtigt menneske og ikke et væsen, skolen var fuldt af væsner, man kunne ligesågodt lade som ingenting, men det ville Zack ikke. Zack smilede til Julia igen, og ventede på svar om hun ville bytte.

Julia så kort på hans pizza og kunne ikke lade være med at smile over at han var venlig imod hende, det som man ikke kunne sige de andre var. Hun så kort rundt og blev igen mødt af få blikke, som fik hende til at se tilbage på ham igen, men rystede så på hovedet, " nej tak.. du burde hellere selv nyde din pizza, jeg kommer alligevel ikke til at spise den" sagde hun med et lille smil, og så derefter ned på sin tegning, som hun begyndte at tegne videre på igen.

"Flot tegning" sagde Zack og kiggede ned på tegningen, "Hvor har du lært at tegne sådan?" Spurgte Zack og smilede atter venligt til hende, Zack havde altså et eller andet med at smile, han smilede til alle, det endte med folk sikkert syntes han var mærkelig.

Julia holdte kun kort med at tegne vær gang hun kiggede på ham og smilte svagt til ham, " tak.. men den er ikke færdig endnu" sagde hun og så kort ned på tegningen, imens hun hurtigt lige fik tegnet omridset af ulvens øjne. Hun så hurtigt op på ham igen og kunne ikke lade være med at smile over at han smilte så meget, det smittede meget, " min mor lærte mig det, også har jeg selv bygget videre på det" svarede Julia og tegnede lidt videre.

"Så må din mor være dygtig." konstaterede Zack med et smil, til Julia "Jeg hedder forresten Zack" sagde Zack og rakte højre hånd frem til Julia, han havde en halskæde om halsen, som en af hans veninder, faktisk hans bedste veninde da han var lille havde gevet ham, et stykke tid før de skiltes, For Zack blev bortadopteret og så hverken tænkte eller hørte han mere fra hende og hendes familie.

Julia smilte svagt til ham og nikkede lidt med hovedet, " det er hun også.. jeg er også stolt over at være hendes datter" svarede hun og lagde hovedet lidt på skrå. Da hun hørte hans navn, fløj der mange hurtige billeder gennem hovedet på hende, så hun blinkede 2-3 gange hurtigt med øjnene og rystede så på hovedet, hun syntes at hun kendte det navn eller havde hørt det før, men alle kunne vel hedde det. Julia tog pænt imod hans hånd og smilte lidt, " jeg hedder Julia, hyggeligt at møde dig Zack" sagde hun og tog lidt efter sin hånd til sig igen. Hun lagde mærke til hans halskæde og pegede på den, " hey.. den halskæde minder faktisk lidt om min.. må jeg se nærmere på den?" spurgte hun nysgerrigt, men også lidt forsigtigt, hvis han nu ikke ville have det.

"Ehm... Jo det må du da godt" sagde Zack og tog den af og rakte den til hende, hvorefter han tog sin pizza, som hun åbenbart ikke ville have?, og begyndte langsomt at spise af den, mange folk skævede misundeligt til hans pizza, det var få der fik pizza, så skulle man enten være rigtig gode venner med kantinedamen - eller være en lærer, Zack var nok det første.

Julia tog forsigtigt imod den, hun var meget rolig med sine bevægelser og var som regl også meget forsigtig, hun så kort på ham, da han begyndte at spise, men satte dernest blikket på den halskæde som hun havde fået lov til at se lidt nærmere på. Hun drejede den forsigtigt og læste tænkende hvad der stod på vedhænget og kunne ikke lade være med at tænke over hvor meget den lignede hendes, men hjertet var ikke helt ens. Hun var helt stille imens hun studerede den, men bed sig så i læben, " Hvem... eller hvor har du fået denne her fra?" spurgte hun roligt og vendte sit blik op på ham igen.

Zack svarede med mad i munden "En pige.. Der hed Julia" sagde Zack mens han tyggede "Men det var dengang." smilte Zack "Jeg ved ikke engang hvor hun bor nu." Zack kiggede lidt ned i bordet og spiste videre "Så det er lidt pudsigt du også hedder Julia" sagde Zack smilende, for det var det jo også.

Julia lyttede nøje efter det han sagde, selvom det måske ikke så sådan ud, fordi det lignte at hun var mest interesseret i hans halskæde. Hun nikkede lidt til det han sagde og smilte svagt, " du har været ret heldig at få sådan en... man kan ikke få dem så mange steder mere, så skal man i hvertfald være heldig" svarede hun og lagde derefter hans halskæde forsigtigt ned på bordet tæt på ham, så han kunne tage den og tegnede lidt videre, men tænkte så lidt over hvor hendes halskæde var, om hun havde den med eller glemt den derhjemme.

"Altså jeg sælger den ikke, vis det er fordi du vil købe den, desuden ved jeg jo heller ikke hvor den anden del er hende, for jeg har ikke talt med hende der gav mig den siden jeg blev bortadopteret, hvorefter jeg flyttede rundt hos mange plejefamiler, og senere røg jeg ind og sidde, så jeg har heller aldrig haft mulighed for at finde hende igen." smilede Zack.

Julia rystede lidt på hovedet og kunne ikke lade være med at smile lidt over det han sagde, " jeg har heller ikke tænkt mig at købe den, for jeg har selv sådan en" forklarede hun og lænede sig derefter ned til sin taske, som hun løftede op på kanten af bordet og roede lidt rundt i den til hun fandt en sort lang æske og lagde den på bordet, så han kunne se den hvis han ville. " For jeg har selv en.. den er bare lidt anderledes med hjertet" sagde hun stille og stilte sin taske ned igen og åbnede æsken, " jeg tør bare ikke have den på, hvis den nu skulle blive stjålet fra mig" sagde hun stille.

Zack prøvede om de passede sammen, han spurgte ikke om han måtte han gjorde det bare "De passer sku sammen..." mumlede Zack stille, og vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, "Hvor har du din fra?" spurgte han, og så lidt ned på den.

Julia var ret opmærksom på hvad han gjorde med den, men hun bed sig tænkende i læben, da hun så at de passede sammen og kunne ikke lade være med at rykke sig lidt tættere på ham og forstod det ikke rigtig. Derefter lod hun sit blik glide op på ham igen og tænkte lidt, " jeg købte den da jeg var lille og gav den anden halvdel til min bedste ven" sagde hun stille og så ned på halskæderne igen.

"Hvor boede du da du var lille?" spurgte Zack og så lidt mærkeligt på Julia, for vis dette var den 'rigtige' Julia, så var han du da godt nok vokset op og blevet pæn i løbet af årene tænkte Zack, men stadig, det var sikkert bare et tilfælde det kunne ikke passe, for så skulle hun jo 'tilfældigvis' være flyttet rigtigt langt for at komme hertil.

Julia trak lidt på den ene skulder og tænkte sig kort om, men det var lidt svært at sige, for hun havde flyttet mange gange i løbet af da hun var lille, så det var lidt svært at sige, men nu ville hun kun sige de steder som hun bedst kunne huske fra da hun var lille. " Jeg boede i Pensylvania, til jeg var de 6-7 år gammel, så har jeg boet i Seattle til jeg var 10, Florida til jeg var 15 også flyttede vi hertil, hvor jeg så lige nåede at fylde 16" fortalte hun og smilte svagt, selvom der ikke var nået at smile over lige nu, synes hun i hvertfald, men hun kunne ikke lade være.

Zacks øjne blev gigantiske og han lod sine store arme ryge om Julia og knuge hende ind til sig "Det er godt nok 10 år siden, men jeg har aldrig glemt dig!" sagde han ret højt, "Hvordan har din familie det?, har din mor det godt?, din mor har altid været flink" sagde Zack smilende.

Julia fik endnu et chok, da hun så at han lagde sine arme rundt om hende og der kom endnu flere blikke på hende eller rettere dem, da det han sagde var ret højt og nogle kunne ikke lade være med at hviske lidt. Dog kunne hun ikke selv lade være med at ligge armene rundt om hans nakke og klemte blidt om ham, " jeg har heller aldrig glemt dig Zack, men det var ret umuligt at tænke over at jeg faktisk sad ved siden af dig, men det er nok fordi du er vokset dig ret stor siden du var lille" sagde hun og kunne ikke lade være med at grine lidt. "Min mor har det fint, hun har aldrig haft det bedre og ellers har min familie det meget godt" svarede hun og gemte sit ansigt ved hans skulder og ville ikke slippe ham lige nu.

"Er okay, hvad med din far?, har han det godt?, har i nogen problemer?, jeg har masser af penge?" sagde Zack som om hun skulle være alene hjemme og han havde ansvaret og skulle høre om alt var som det skulle være, men Zack havde altid været bekymret for ikke at have nok penge, det vidste Julia sikkert også, for Zacks største drøm som lille var at blive millionær før han blev 18, og det var han sandeligt blevet, men han havde også slået mange ihjel, for de beskidte penge.

Julia kunne ikke lade være med at smile lidt over at han var så bekymret som han nu var og fik flyttet sig lidt tilbage, så deres ansigter var over for hinanden og hun lagde roligt sine hænder på begge hans kinder og smilte blidt til ham, " Zack.. rolig nu.. de har det godt alle sammen og du skal ikke bruge penge på os, selvom hvis vi havde brug for det, vi klarer os" sagde hun roligt og smilte svagt til ham. Men lagde så armene rundt om hans nakke igen og lagde sit ansigt mod hans brystkasse og trak vejret tungt, hun var glad for at have ham hos sig igen, fordi hun tydeligt kunne huske at hun havde følt sig meget beskyttet og tryg da hun var lille, fordi hun havde Zack hos sig.

"Har nogen generet dig på skolen?, genere fodboldt tosserne dig?" spurgte Zack, man kunne tydeligt se at Zack var på størrelse med fodboldt tosserne, vis hans muskler ikke var størrere, Zack opdagede han havde en rest af kamoflace maling sidende på højre kind og tørrede det væk "Jeg er glad for i er okay!" sagde Zack. "Det er godt nok længe siden jeg har set noget til jer tosser" lo han.

Julia himlede lidt med øjnene, men kunne ikke lade være med at smile lidt over at han var så bekymret, hun lænede sig tilbage igen, så hun kunne se hans ansigt, "Zack.. jeg er ikke 6 år mere, jeg kan sagtens klare mig, der er ikke nogen som har generet mig.. og hvis der var nogen så skulle du ikke blandes ind i det" sagde hun og rystede lidt på hovedet og smilte svagt. Ligesom Zack altid havde været beskyttende overfor Julia, så havde hun skam også set efter ham og sikret sig at han ikke gjorde dumme ting, som at komme op at slås da de var små. Hun grinte lidt og trak kort på den ene skulder, " vi er ikke så meget de tosser mere som de kendte dengang... men min mor er stadig lidt tosset" sagde hun og grinte lidt igen.