Kedelig skoledag -.-' (Zack)

Jolie gik et skridt ned af trappen imens at hun hørte hvad han sagde og kom så op med et stort smil, imens hun løb ned af trappen og gav ham et stort kram. Hendes lange brune hår fulgte med og man kunne sagtens se at Jolie var 19. Mikala stod bare stadig forvirret øverst på trappen og så ned på dem, men kom ned og tog Julie i hånden, da Julie vinkede hende ned og forklarede Mikala lidt om at hun sikkert var for ung til at kunne genkende ham. Jolie slap ham igen og gik lidt tilbage, " du er vokset dig stor, du er blevet højere end mig, det var du ikke var du var 11" grinte Jolie og rettede lidt på sit hår.

"Du mener 8" rettede Zack hende smilende, og stoppede med at lege med sit rolex, "Er der flere at hilse på?, jeg mener ikke der er nogen jeg har glemt?, ved mindre der selføleligt er nogen nye?" sagde Zack og legede mere med rolex'et for han skulle jo lige være sikker, Zack syntes det var okay at vise han var rig, men han brugte jo også mest sin rigdom til gode ting, såsom velgørende formål.

Jolie skar kort ansigt da hun fandt ud af at hun havde sagt hans alder forkert og kom til at grine lidt, " nårh jah.. sorry" sagde hun og smilte skævt til ham. Jolie gik derefter hen til Mikala og lagde en hånd på hendes skulder. Julia smilte svagt til Zack og rystede lidt på hovedet, " nej.. min far er som sagt ikke hjemme før i aften" svarede Julia og smilte svagt igen. Mikala havde slet ikke hilst på Zack endnu, hun stod bare og holdte Julia i hånden og så kun få gange på ham. "Du må undskylde at Mikala ikke hilser på dig.. men hun skal først lige høre, se og føle at du er okay" forklaredee Jolie og agede Mikala lidt på skulderen.

"Det er helt okay." smilede Zack til Julia og derefter Mikala, Zack kiggede forfærdet på Julia og spurgte "Huskede jeg at hælde vand og mad op til hunden?", Zack var lidt usikker på om han havde gjordt det, han mente han havde gjordt det men var ikke sikker, vis han ikke havde gjort det måtte han jo lige løbe tilbage og gøre det aftalte han med sig selv, han kunne jo sikkert altid komme tilbage hertil lidt senere.

Julia tænkte sig lidt om, men nikkede så og smilte svagt, " ja det tror jeg faktisk du gjorde, jeg så i hvertfald at du tog nogle skåle frem til hunden" svarede hun og så på Mikala igen, " hvorfor går du ikke ovenpå igen" det var ikke så meget et spørgsmål, det var mere så Mikala ikke skulle stå forstenet og se på Zack. Jolie så kort på ham igen og smilte skævt, " hyggeligt at se dig igen" sagde hun og hjalp så derefter Mikala med op igen. Julia så kort efter dem, men gik så hen til Zack og smilte svagt, "skal jeg vise dig rundt, eller vil du bare med op på mit værelse?" spurgte hun.

"Det bestemmer du, hvad er der sket med din søster?" spurgte Zack lavt, og kiggede på Julia "er der nogen som har gjort hende ondt?" Vis der var ville Zack ordne dem, han havde midlerne til at fjerne enhver der rørte hans venner og deres familie, for han var jo som sagt lederen af dusørjægerne nu, og kunne faktisk tillade sig at gøre alt, for uanset hvad ville han kunne slippe fra det, for få dage siden havde han skudt nogen ned på åben gade, og politet var gået lige forbi ham, det nyttede alligevellet ikke at anholde ham han var ude indenfor en uge og det vidste politet også godt.

Julia kløede sig lidt på armen og så kort hen mod trappen igen, da han spurgte og sukkede så svagt.
"Jeg må faktisk ikke engang sige det.... men da Mikala fyldte 12 blev hun overfaldet af en ven faktisk, hun troede hun kunne stole på ham, men det kunne hun så ikke alligevel. Han forsvandt kort efter at hun havde meldt ham til politiet, men hun har ikke rigtig været den samme siden, hun ser altid nye folk and og det tager lang tid for hende, bare at komme tæt på dem" forklarede Julia stille og vendte blikket ned i gulvet da hun vendte sig imod Zack igen.

"Jeg har kontakter, hvad hed han og hvordan så han ud?, vi finder ham for jer." sagde Zack, de ville finde ham, vis hun hjalp lidt til... og så ville de derefter slå ham ihjel, for sådan noget gjorde man bare ikke og især ikke overfor Zacks bedste venindes søster, det var der dødsstraf for, ifølge Zack, og han gav gerne selv fyren nådesstødet, for at have forulempet Mikala. Zack var blevet meget mere koldblodet de sidste par år, det ragde ham ikke om han skulle slå nogen ihjel, det var efterhånden bare vane, at når han endte i en slåskamp endte det i den anden part blev dræbt vis det var et væsen.

Julia rystede lidt på hovedet og kunne ikke lade være med at smile lidt, " det nytter ikke noget Zack.. ingen kan finde ham, politiet har gjort alt hvad de kunne for at hjælpe, men det opgav det da drengen var pist forsvundet" sagde hun og sukkede lidt igen. "Og desuden.. hvis du kunne finde denne dreng, så vil jeg heller ikke være skyld i at du kom til skade, det gør det bare endnu værre" sagde hun stille og vendte atter engang blikket ned i gulvet og tog sig lidt til armen.

Zack smilede til hende og sagde "Du ved ikke hvem jeg har til at arbejde for mig, det er nogen hårde typer, nogen skal jo hjælpe med at tjene pengene" sagde Zack og pegede på rolex'et "Hmmm skal i have noget spændene at spise iaften?" spurgte Zack smilende til hende, og kiggede op af trappen "Jeg vil entenligt gerne se dit værelse." sagde han.

Julia kunne ikke rigtig lide det han sagde med at han havde hårde typer til at arbejde for sig og tænkte sig lidt om, "hmm.. okay.. det eneste jeg ved var at han hed Jasper, jeg nåede aldrig at få set ham" svarede hun lidt stille og tænkte sig kort om. Men kunne så ikke lade være med at grine lidt og trak kort på den ene skulder, " det ved jeg ikke... jeg tror min mor laver pitabrød igen" sagde Julia og smilte blidt. Derefter gik hun op på det nederste trappetrin og vendte sig halvt væk fra ham, " jamen så kom da" sagde hun og grinte lidt.

Zack skyndte sig med og sagde "Ja, for jeg tænkte på, om du måske ville med mig ud og spise istedet?, jeg kender sådan en lille resturant inde i midtbyen, ikke noget specialt, men den er god, måske du ville med?" spurgte Zack med et stort smil, for han syntes det kunne være hyggeligt at tage hende med ud at spise, det kunne det jo nok også, "Altså vis du må for din mor" sagde Zack og smilede til hende.

Julia kunne ikke lade være med at smile stort over det han tilbød hende og nikkede ivrigt til det, " det vil jeg rigtig gerne... men jeg vil ikke lade dig betale det hele" sagde hun og begyndte at gå op af trappen imens hun svarede på det næste, " jeg er sikker på at jeg må.. min mor har aldrig tvivlet på at du ikke skulle kunne passe på mig" drillede hun smilende og kom så op for enden af trappen og tog fat i en dør lidt længere henne og lukkede den op indtil hendes væresle.

Hendes værelse: http://www.decodir.com/wp-content/uploads/2009/11/nice-bedroom-ideas-550x361.jpg

"Jeg betaler" smilede Zack, "Jeg tjener mere om måneden end dig, din mor, din far, og dine søstre tjener om året" lo han og tog noget der lignede en liste over hans kontoudtog han havde omkring 50.000.00£ på kontoen "Kan du se?" smilede han "Jeg mangler intet, men jeg gir til dem der startede som mig, så de aldrig ender som mig. Men flot værelse" smilede Zack og stillede sig hen til vinduet.

Julia himlede lidt med øjnene, men gad ikke rigtig diskutere det med ham, fordi hun viste at han alligevel ville vinde til sidst. Hun så lidt overrasket på det papir han viste hende og tog sig lidt til munden med den ene hånd, det var faktisk meget mere end hun havde regnet med, men sagde ikke noget til det lige nu, hvad skulle hun også sige?. Julia så efter ham da han gik hen til hendes vindue og gik om bagved ham og lagde sine hænder på hans skuldre imens hun lænede hovedet ind mod hans ryg, " hvad er det dog du går og laver? siden du tjener så meget?" spurgte hun stille men nysgerrigt og bed sig lidt i læben.

"Leder en organisation, kan du huske du fortalte mig du engang så en engel flyve rundt ved engen, hvor vi boede?" spurgte Zack og kiggede på hende "Vi jæger vampyrer, dæmoner, engle, og varulve og sørger for verden er et sikker sted for jer, og så får vi dusører for det." smilede han, han vidste ikke hvorfor han fortalte hende alt, han vidste bare han nok kunne stole på hende "Du kan se vores hovedkvarter Chasseur en dag?" smilede han.

Julia rystede forvirret på hovedet og kunne slet ikke tro på noget af det han sagde, men hun troede heller ikke på at han ville lyve for hende. Hun kørte en hånd gennem håret og satte den anden hånd i siden og trak vejret lidt usikkert, lige pludselig var hendes gode humør blevet forvandlet til tvivl og tænkning og hun gik et skridt tilbage. "Jamen.. de ting findes slet ikke Zack... og at slå folk ihjel som du tror er noget andet er forkert" sagde hun stille og satte sig så ned på gulvet, fordi hun slet ikke kunne tro på det.

"Jeg er helt seriøs, en af mine bedste veninder er engel" sagde Zack "Du kan hilse på hende en dag, jeg sværger jeg ikke lyver for dig, og pengene er da også en slags bevis ikke?" spurgte han og smilede til hende "De findes om de andre tror på det eller ej".

Julia rystede på hovedet igen og satte sig lidt efter op på sengen og så tænkende på ham, men kunne så ikke lade være med at smile lidt trist, " undskyld Zack men.. ehm.." hun stoppede og tog sig lidt til armen, " jeg tror ikke på det... men jg har det heller ikke som om at du lyver, jeg kan bare ikke tro på det" sagde hun stille og vendte så derefter blikket ned i gulvet.

"Det er helt okay, lad os snakke om noget andet." sagde Zack som intet var hænt og satte sig ved siden af Julia på sengen "Hvad er klokken?" spurgte han smilende, han tænkte ikke over han havde sit rolex på, for det var en vane for ham at spørge om klokken, det gjorde han tit, det var noget han var begyndt på da han var indsat, for dagens højdepunkt var altid gårdturen, for der kunne man stjæle de andres varer og tjene lidt penge, vidste han, men han sad jo ikke inde mere.

Julia vendte blikket på ham, da han satte sig ved siden af hende og trak lidt på den ene skulder" det ved jeg ikke, jeg har ikke fået set på klokken siden vi kom hjem" svarede hun, men tog så fat i en lille skuffe som var ved sengen og åbnede den, hun tog et lille ur frem og så kort på det før hun lagde det ned igen og vendte blikket på ham, " den er lidt i 4" sagde hun og bed sig kort i læben. Men rykkede sig så helt tæt på ham og så først lidt tænkende på ham, men lagde så armene om ham og gemte sit ansigt ind mod hans brystkasse, " kommer du til skade... altså når du laver dit job?" spurgte hun stille og gav ham et blidt klem.

"Ikke det store, jeg går med sådan nogle beskyttere, her" sagde Zack og klappede på det stykke mellem skulderen og halsen "Så vampyrene ikke kan bide mig der, men jeg har da prøvet at en gal vampyr prøvede at flense min mave" sagde han og viste hende et 3-4cm ar på den pumpede mave. "Jeg overlever skam altid, og jeg har også reddet mange andre væsner fra døden, men det er ikke farligt, for vis man respekterer dem respekterer de typisk også en selv." smilede Zack.

Julia sad og fik blanke øjne imens han fortalte og viste hende alle de ting, men det var kun fordi tanken strejfede hende at han måske kunne risikere at dø på at tidspunkt, men hun holdte sine tårer tilbage med at bide sig i læben og tænkte kort. "Zack.." hun stoppede og vendte blikket halvt ned, " vil... vil du ikke være sød at holde om mig.. bare lidt?" spurgte hun stille og vendte langsomt blikket op på ham igen, imens der ved et uheld røg en tårer ned af hendes kind.

Zack lagde armene om hende og kyssede hende på kinden "jo det vil jeg gerne, du skal ikke være bange for noget, jeg passer på jer og jeg lover at holde øje med jer." sagde Zack og tørrede hendes kinder med den ene hånd.

Julia lukkede kort øjnene da han kyssede hende på kinden og lagde sine hænder ved siden af sit hoved på han bryst og snøftede kort, " jeg er heller ikke bange... jeg er bare bekymret" sagde hun stille og kunne godt lide at han holdte om hende. Det fik hende til at slappe mere af, og der kom heller ikke flere tårer. "Men der er en tanke som har strejfet mig... hvis jeg blev til en af de slemme racer.. ville du så slå mig ihjel eller lade en anden gøre det?" spurgte hun trist og tog lidt fat i hans skjorte.