Havet som eneste ven? - Andy

Fie nussede ham blidt i håret, og lyttede til ham. "Andy..."mumlede hun stille, og forstod ham faktisk godt. Hun bed sig i læben, og blev ved med at nusse ham trøstende i håret. "Andy, han elsker dig, og du kommer til at se ham igen"sagde hun stille, og så på ham.

Andy tænkte ikke over at hun nussede ham i håret, og der var ikke rigtigt nået der kunne hjælpe når han først havde begynd at græde. han rystede på hovedet og lag sine arme tætter omkring sine ben "han er død og jeg er her.. og jeg vil bare gerne være i hans arme igen, jeg savner ham så meget" hviskede han mens tårene gjorde hans bukser våde, dog tænkte han ikke på det og ville bare havde Dean hos sig igen "han skubbede mig væk, det var som om han ikke kunne kende mig. også blev han dræbt" hviskede han og begynde at ryste i kroppen

Fie så på Andy, og sukkede. "Rolig.. Han vil dig det bedste, og han er hos dig selv om at han er.. død"sagde hun stille, og sank en klump. Hun kunne stadig ikke lide ordet. "Andy, han kunne aldrig finde på at kubbe dig fra ham. Sådan er han ikke.."sagde hun, og bed sig i læben. Hun var enig med sig selv om at hun havde ret. "Du må altså tro mig"sagde hun stille.

Andy rystede bare på hovedet "nej... så ville han havde været her, passet på mig og sagt at han elskede mig hele tiden" hviskede han og tog hårdt fat i sine bukser og løftede sit hoved og så på hende, med øjne som lignede at aldrig ville stoppe med at græde "du var her ikke.. jeg var her... han skubbede mig væk og han kunne ikke kende mig, han gik bare fra mig og opførte sig som om han var hetro..... det var som om alt jeg kende ved ham, den søde og skønne Dean som jeg elsker ikke var inde i ham.. det næste jeg høre var at han skrig efter mig, jeg fandt ham med blod over det hele.... jeg vil så gerne havde ham tilbage, jeg lever ikke uden ham" hviskede han og havde det svært med at fortælle var der skete, men han syntes ikke han kunne være andet bekendt end fortælle Fie hvad der var sket

Fie så på ham, og nussede ham stadig i håret. "Jeg vil ikke tro dig, eller det du siger"sagde hun, og bed sig i læben. hun mærkede hvordan det skar i hende. Hun mærkede hvordan det gjorde ondt indeni hende, når hun hørte om Dean. "Jeg ved ikke hvem du snakker om Dean er ikke sådan, og ville aldrig opføre sig sådan"sagde hun, og så på ham. Hun tørede nogle af tårende væk fra hans kinder.

Andy så på hende og rystede på hovedet, han slog hendes hånd væk fra sin kind og rejste sig op "jeg sidder ikke og lyver" mumlede han og havde det som om at hun troet at han sad og løj om sin elskede, han gik et par skridt væk fra hende og havde ikke kræfter til at holde sig oppe og røg stille ned på sine knæ "jeg har kendt Dean i langtid, jeg kende ham inden han blev sød.. og det var den Dean" sagde han og bed sig hårdt i læben og kunne ikke forstå at hun ikke ville tro på ham

Fie så på ham med store øjne. Hun rejste sig, og gik ind på det værelse hun havde fået lov til at låne. Hun lukkede døren, og satte sig i sengen. Hun så tomt ud i luften imens hun tænkte over det Andy havde sagt. "Han er ikke sådan"mumlede hun, og trak benene til sig. Hun lagde armene om sine ben, og støttede hagen på sine knæ. *Han er her stadig, som Andy og mins Dean*tænkte hun, og gemte sit ansigt. Hun bed sig hårdt i læben imens hun lukkede øjnene.

Andy så efter hende og rystede bare videre på hovedet "han var sådan og sådan er det bare.. du var her ikke" sagde han bestemt og viste jo godt hvad han havde oplevet og havde ikke tænkt sig at holde det inde, bare fordi hun ikke ville tro på ham så ville han ikke holde det inde da det passede. han satte sin ene hånd på stuebordet og rejste sig op, han så sig lidt omkring i lejligheden og alt fik ham til at tænke på Dean. han tørrede tårene væk fra sine kinder og gik ind og lag sig i sengen, han tog sin hånd ned i det ene natbord og hev en trøje frem. han træk den ind til sig og lukkede sine øjne i, han kunne godt høre Fie's tanker og rystede på hovedet "Dean" hviskede han og prøvede at falde i søvn

Fie sukkede, og bed sig i læben. Hun så lidt på sin taske, og sukkede træt. Hun kravlede hen og åbnedede tasken, og hev tingene ud af den og ned på gulvet. "Nej det virker ikke..."mumlede hun. Hun ville helst tænke på noget andet end Dean. *Hvorfor skal alt dårligt ske for mig?*tænkte hun, og sukkede .

Andy lå bare helt stille og prøvede at lade være med at lytte på hendes tanker, selv om det var vildt svært syntes han "stop" skrig han og tog en pude og lag den oven på sit hoved, han trykkede trøjen tætter på sig og trykkede puden ned med sin ene hånd

Fie hørte hans skrig, og det gjorde hende ked af det. *Undskyld, Jeg havde glemt det med din evne... undskyld*tænkte hun, og bed sig i læben. Hun skubbede tasken ned på gulvet, og sukkede. Hun lagde sig ned og så op i loftet. Hun kunne ikke få sig selv til at gøre andet, da hun stadig var rystet over de ting han havde fortalt hende.

Andy sukkede og ville bare havde alle til at stoppe, han kunne ikke holde ud at høre alles tanker inde i sit hoved. han ville bare havde det til at holde op, han trykkede puden tætter ned mod sit hoved. selv om det ikke hjalp det store, han rystede svagt i sin krop og ville bare mærke Dean's arme omkring sig og hans stemme der hviskede ind i hans øre "få det til at stoppe" hviskede han og havde det som om han var ved at blive sindesyg

Fie bed sig i læben, og vidsteikke helt hvad hun skulle gøre. Hun gik ud af værelset, og hen til hans. Hun bankede på imens hun så ned. "Andy må jeg komme ind?"spurgte hun og lukkede øjnene lidt. Hun ville godt hjælpe ham, hvis hun kunne. Hun så lidt på døren, og bed sig i læben.

Andy åbnede kort sine øje og nikkede "ja" sagde han lidt halv hvisken, han havde jo ikke ligefrem imod at hun kom ind på hans værelse. udover hvis han var nøgen og det var han ikke, han træk vejret tungt og prøvede at stoppe med at græde. men det var svært for ham når han først var begynd, og det var derfor han helst ville undgå at græde

Fie kom roligt ind. "Andy, jeg vil gerne hjælpe dig, og lytte til dig"sagde hun og gik hen til ham. Hun satte sig tøvende på sengen ved ham. Hun lagde hånden på hans arm, og bed sig i læben. "Undskyld jeg ikke ville tro dig, men det er svær for mig at forstå"sagde hun stille, og bed sig i læben. "Jeg holder meget af jer begge to, og jeg kan ikke lide at miste mine nære"sagde hun stille, og bevægede lidt hånden på hans arm.

Andy lyttede på hendes stemme så godt han kunne, da han ikke kunne styre sig selv. han plejede at kunne høre på hvad folk sagde og hørte folks tanker som om de stod i et andet værelse, men lige nu havde han det som om folk stod over alt omkring ham og bare blev og blev ved med at tænke til ham. han kunne kun høre få ord af det hun sagde og prøvede at få det hele til at hænge sammen "der er intet tilbage at hjælpe" hviskede han og viste jo godt at hun kunne høre ham, da han viste at stemmerne kun var i hans eget hoved og ikke hos hende. han træk puden væk for bedre at kunne høre hende, han prøvede at trække vejret normalt da det også gjorde så han ikke kunne høre hende så godt. han så på hendes mund for at prøve at se om han kunne se hvad hun ville sige "Dean har ikke altid været den søde og skønne Dean" hviskede han og træk vejret lidt tungt og kunne næsten ikke klare det mere "jeg elsker ham så meget.. det var hårdt for mig at miste mig, men du ville kunne se mig... men jeg ser ham aldrig igen" sagde han og knyttede puden i sin hånd og bed sine tænder sammen i kort tid "få dem til at stoppe.. få dem til at stoppe" sagde han og rystede i hele kroppen

Fie lagde armene om ham, og bed sig lidt i læben. "Jeg er rigtig ked af hvad der er sket, og jeg ville ønske at han kunne komme tilbage, men jeg kan ikke gøre noget..."sagde hun stille, og så på ham. "Jeg ved godt hvordan han har været"sagde hun stille. Hun bed sig i læben, og vidste ikke havd hun skulle gøre. Hun så forskrækket på ham, og slap ham. "Rolig rolig rolig!"sagde hun, og tog fat i hans hånd. "Andy hvad er der galt?"spurgte hun forvirret.

Andy kunne næsten ikke høre hvad hun sagde og rystede bare på hovedet, han træk vejret hurtigt og strakte alle sine muskler i sine hånd. da han mærkede at hun tog fat i den, han kunne svagt hørte hendes ord og det gjorde ondt inde ham at han ikke kunne gøre dem bedre. han var ikke sikker på hvad hun sagde og så bare op på hende "få dem til at stoppe... stoppe med at tænke" sagde han og gemte sit ansigt ned i puden, og holde godt fast i trøjen med den anden hånd. mens han ikke kunne stoppe med at ryste, hans øjne blev ved med at skifte fra blågrå til gule

Fie bed sig i læben, og vidste selt ikke hvad hun skulle gøre. "Ssssh"sagde hun, og aede hans kind, og så på ham. "Jeg kan ikke få folk til at stoppe med at tænke"sagde hun stille, og så på ham. Hun så ham i øjnene, og blev ved med at aede hans kind. "ssssh"sagde hun stille.

Andy tog sin hånd til sig og tog fat i sit hår "jeg hader mig evne, kan ikke holde det ud" sagde han og blev bare ved med at at ryste i kroppen og kunne næsten ikke høre hvad hun sagde, han var heller ikke sikker på om det var en tanke eller ikke. han blev bare ved med at trække vejret tungt og utroligt, og kunne bare høre folks tanker og ville bare havde dem væk. han kunne ikke engang høre hvad han selv tænkte, så han var ikke sikker på hvad han overhovedet tænkte

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Andy Andy, lyt til mig!agde hun, og aede hans kind. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Hvad vil du have mig til?"spurgte hun, og var sikker på om han overhovede hørte efter. Hun lagde hånden på hans, og aede blidt hans hånd.

Andy kunne høre sit navn svagt, men kunne så heller ikke høre mere. han så op på hende og rystede på hovedet "kan ikke høre dig" hviskede han og blev ved med at havde fandt i sit hår, han var virkelig bange og var ikke sikker på hvad der skete med ham. han havde aldrig prøvet det før udover når han var en ung dæmon, når han ikke kunne styre sin evne ordenligt. dog kunne han stadig ikke helt styre den, da han ikke kunne få sin evne til at forsvinde så han ikke hørte folk tanker. han slap sit hår og prøvede at lægge puden på igen, han gispede et par gange efter vejret og nussede trøjen med sin tommelfinger

Fie så på ham, og bed sig i læben. Hun blev ved med st nusse hans knd og hånd. "Andy"sagde hun stille. Hun bed sig i læben, og kyssede ham på kinden. "Rolig, tænk på noget andet, tænk på hvor sur du er over at jeg kyssede Dean"sagde hun og så på ham. Det var det eneste hun kunne komme i tanke om måske ville kunne få ham til at tænke på noget også dæmpe stemmerne i hans hoved.

Andy så bange op på hende og lukkede sine øjne kort i da han mærkede hendes læber på sin kind, han prøvede at se på hendes mund forstå hvad hun sagde. men han havde aldrig prøvet det før og det var meget svært "ka.. kan ikke engang høre mine egne tanker" peb han næsten og bed sig hårdt i læben, og så sig lidt omkring og kunne ikke forstå at alle de tanker kunne komme ind i hans hoved. han følte sig virkelig som en der var sindesyg

Fie så på ham, ig bed sig i læben. "Undskyld"sagde hun stille, og så på ham. Hun begyndte roligt at nynne, imens hun aede hans kind. Hun nussede ham blidt i håret imens hun nynnede for ham, hun havde håbet om at han hørte det. Men det var jo slet ikke sikkert at han kunne.