Ved havnen ved havet-Zean.

Sted havnen.
Omgivelser ingen.
Vejr halv mørkt.
Årstid sommer.
Tid 20:23
Påklædning cowboybukser, tennis sko, en almindelige stropløs hvid top. Og en jakke bundet omkring livet.

Sommervejr var altid dejligt, der var halvvarmt, så koldt ville der jo ikke være den aften. En ung pige kom gående ned mod havnen, i et roligt tempo, ikke et tempo som var forhastende. Men et tempo som gik sin egen gang. Et smil gled frem på pigens læber, pigens navn var som sagt Victoria. Pigens lange sorte hår, hang ned langs hendes ryg, selv om det hoppede lidt i tak i mens hun gik. Hun standsede let op, og kiggede hen mod havet, som lå lidt væk fra havnen, selv om man jo sagtens kunne se havet hvis man gik lidt længere ud på havnen. Fx ved broen jo, hun nikkede stille for sig selv, og gik hun mod broen som hun så satte sig ned ved. Hun lod sine ben hænge frit ud over broen, i mens hun betragtede havet, som så fredfyldt ud ind til videre. Der gik noget tid, hvor hun blot nød udsigten, indtil en lugt kom hende i møde. Lugten af dårlig fisk. Ad lugten af fisk, hun hadede at spise fisk, også selv om det skulle siges at være meget sundt. Hun rystede let på hoved, men hun blev siddende på broen. Hun smilede let for sig selv, selv om hun ærgrede sig over at der ikke rigtig var nogen at snakke med, men måske kom der på et tidspunkt nogen ned mod havnen, man kunne jo aldrig rigtig vide det.

Zean trådte væk fra hovedvejen og fulgte en mindre vej ned mod havnen. Havnen, et sted han ikke kom så tit.
På havde han nogle mørke jeans, tilfældige kondisko, en sort skjorte der var åben op ved halsen. hans mørkebrune hår strittede let som altid. Hans mørke øjne gled rundt i det tiltagende mørke som endnu ikke var helt fuldendt.
Det var varmt. Lidt for varm havde dagen været, grunden til han først begav sig ud nu hvor natten gjorde det hele køligere.
Han lod hånden glide gennem sit hår og så endelig havnen foran sig, lidt efter kunne han også lugte både rådden tang og fisk. Som regl elskede han fisk, men det skulle være i frisk form. Kun mågerne kunne vel finde på at spise en rådden fisk.
Bådene stod stille på det stille vand.
Han bemærkede en skikkelse ude på broen, men han ville ikke forstyrre vis hun ville være alene og gik derfor ud langs en anden bro. Han havde engang mødt forskellige væsner her, en af dem ville sloges, men intet til rigtig at sætte nogle minder, det var ligesom bare noget der var sket. Han proppede hænderne i lommerne på sine bukser og mærkede i et øjeblik at han havde taget sin mobil med sig. Han smilte lidt, den eneste grund til at han gjorde det var så en bestemt person kunne få fat p åham.

Hun lagde ikke særligt mærke til ret meget, men sådan var Vic. Når hun først betragtede noget så betragtede hun kun det hun var i gang med at kigge på. Så hvis der var kommet nogen ned ved havnen, have hun ikke rigtig lagt mærke til det. Men så havde hun jo også en god undskyldningen for ikke at have set personen? Hun smilede endnu, og rev sit blik til sig, så hun kunne begynde at betragte hele stedet og ikke kun havet, for det ville jo blive kedeligt hvis hun kun kiggede der ude. Hun skar endnu en grimasse, da hun indhånede frisk luft, eller i hvert fald hvis man kunne kalde at lugte fisk for frisk luft. Hun kiggede lidt rundt, og fik så øje på en skikkelse, en dreng eller en mand eller bare noget i den stil, i hvert fald var personen af hankøn så meget kunne hun da se. Hun betragtede personen med øjne der lignede at de havde en sølvgrå farve. Hun var egentligt overrasket over at der var kommet nogen ned, på dette tidspunkt, de fleste forholdt sig jo hjemme. Men så var der også andre som ikke gjorde. Men hun kunne jo ikke bestemme om folk måtte være uden for eller hjemme, det var jo nøjagtig folk selv der bestemte det.

Zean så ud over det stille vand, der var overraskende stille over det hele, kun nogle turister og de sidste fiskere der tullede lidt rundt hernede. Men lige så snart den rigtige sommersæson begyndte ville han holde sig væk hernede fra, han orkede ikke store mængder mennesker.
Han så til siden da han mærkede et blik og så direkte hen på kvinden fra før som også mod ham. Han rejste sig og begyndte at gå tilbage af broen, på en måde orkede han ikke selskab...Og på en måde gjorde han. Han vidste det ikke lige nu.

Hun lagde hoved let på skrå, da hun så at han rejste sig op, og var på vej væk fra broen. Han så ikke lige ud til at have lyst til selskab, men sådan var det jo vel? Hun trak sine ben op til sig, og drejede om på broen. Så hun havde ryggen mod havet, og ansigtet ind mod havnen. Hun havde stadig sit hoved let på skrå, i mens hun betragtede ham. Hun anede ikke om hun skulle rejse sig op og gå hen mod ham, men hun kunne jo altid følge efter ham, hvis hun nu begyndte at kede sig alt for meget. Hun smilede et skævt men tænksomt smil, men rystede hurtig tanken, om at følge efter ham af, sådan var hun jo ikke, hun forfulgte ikke fulgt.

Han mærkede blikket og kiggede tværs over broen og hen på den unge kvinde som kiggede tilbage. Hvad nu? Vurderede hun ham som menneskerne nu en gang havde for vane? Han stoppede op og stod og så mod hende i lidt tid uden at tænke på om hun brød sig om det eller ej. Nu han tænkte over det var han faktisk lidt sulten....Efter en frisk sjæl...Og en ung kvinde havde altid været hans ynglings måltid.
Han gik fra sin bro og over p åhendes og nærmede sig hende. Han slappede lidt af og ville ikke virke alt for...truende i første omgang, ellers ville hun sikkert bare stikke af med det samme. Måske skulle han lege lidt med maden først?