En venlig hånd..

Sted. Roses café
Tid. 20.32
Vejr. Mørket er faldet på, men der er stadig lidt varmt udenfor
Omkring. Ingen
Dag+ dato. IRL
Påklædning. cowboy shorts, grøn t-shirt og bare fødder

Rose havde sin Ipod-høretelefoner stukket ind i ørene og havde den på fuld skrue. Hun nynnede muntert med på en sang og havde taget en moppe og en spand vand midt ude på gulvet. Stolene var taget op på bordene og der var intet andet end bordben som kunne gå i vejen for moppen. Rose havde haft syntes at caféen havde trængt til en venlig hånd og hun havde derfor lukket caféen for at gøre rent, men døren var dog stadig åben så der kunne komme frisk luft ind. Hun begyndte hurtigt at moppe gulvet og så ned på det våde gulv og blev ved med at nynne. . Rose havde stillet en kasse med sodavand i køleskabet og havde allerede en fremme på et bord ikke så langt væk. Hendes fødder var bare da de var mere rene end sko og der var ingen som skulle gøre gulvet beskidt. Det tog alt for lang tid til at vaske det igen.

Zylo var i fint humør, han havde fået solgt et malerig. Han havde ikke fået meget, men ja det var jo ikke for pengenes skyld.. Men kunsten.
Ja nu vandrede han så rundt ned af gaden, ikke rigtigt meget havde åbent længere. Ærgeligt. Intet at bruge tiden på.. Hvorfor var det også ved at blive forår. Dagene der blev længre og natten der blev kortere.

Zylos påklædning var ikke noget specielt, et par cowboy bukser, en hvid skjorte og en sort jakke som ikke var lukket. Det var lige tilpas fint men stadig afslappende for ham.

Zylos blik faldt på en lille cafe der så ud til at væge åben.. Hmm.. ja tiden skulle fordrives og der skulle findes nye modeller på et tidspunkt.. Sjovt nok havde han aldrig brugt samme model til sin kunst mere end engang.. Men nu plejede de ikke just at overleve..

Han trådte roligt ind på den lille cafe men opdagede så at det just alligevel ikke så åbent ud.. Den eneste der var der var en rengørings kone.. Han sukkede lidt og bankede lidt på den åbne dør og rømmede sig.
"Undskyld er her åbent? eller?" spurte han.. Han havde ikke lige opdaget at kvinden havde en ipod i ørene.

Rose kunne høre et eller andet lavmælt og havde først troet at det ikke var rettet mod hende. Hun blev ved med at gøre gulvet rent et par sekunder til før at hun kunne mærke ens tilstedeværelse og et blik rettet mod hende. Hun tog hurtigt sin Ipod ud af ørene og så sig over skulderen og fik øje på en fyr som stod i døråbningen "Undskyld" sagde hun og havde ikke ment at ignorere ham. Hun kunne let gætte sig til det han havde sagt og rystede på hovedet "Nææ, havde lukket det for i dag. Forårs rengøring og sår'n" sagde hun og holdt moppen lidt ude for at hentyde til at hun var igang og grinte lavmælt og satte moppen fra sig og så derefter på fyren. Hun kunne mærke at han var et væsen, men vidste ikke helt præcist hvad han var.

Zylo havde imellem tiden taget hænderne i lommen og lænede sig op af dør karmen. Det lod ikke lige frem til at der blev lagt mærke til ham.. Irriterende. Men så efter de små sekunder der skulle til før det blev lagt mærke til ham, så smilede han blot.
"Åh.. gør skam intet" svarede Zylo roligt da kvinden undskyldte for ikke at havde lagt mærke til ham.. Det var også de der forbannede ipods eller mp3 afspillere.. Det var sku snart ikke til at se om folk var skøre eller bare hørte musik..

"Ja.. det gik lidt op for mig efter jeg fik spurt.." sagde Zylo så mens han så sig lidt omkring i lokalet. Ja det burde han entelig godt kunne havde sagt sig selv.. Men stadig.. Burde man ikke lukke døren eller have et silt hvor der stod lukket på.. Underligt.

"Meen jeg vil da ikke være til ulejlighed" sagde han blot og trak lidt på skulderne, og planlagde entelig blot at gå igen.

Rose så på fyren og rystede på hovedet "Nej, du er da ikke til ulejlighed" sagde hun og smilte til ham og trak en stol ned fra et bord "Kom dog indenfor" sagde hun, men var dog lidt varsom omkring ham. Hun vidste jo stadig ikke hvad han var, men ville ikke være uhøflig. Hun stillede moppen og spanden med vand lidt væk og så på ham for at se om han ville komme ind eller gå.

Zylo tog hænderne op af lommerne igen og rettede sig ordenligt op. Han trådte ind i café'en og sagde "Mange tak". Han gik roligt hen imod kvinden.. Og lod også sit blik undersøge lokalet.. Men der var just ikke noget der direkte opfangede hans interesse.
"Driver de stedet alene?" spurte Zylo så lidt undrene da normalt ville da de fleste af personalet hjælpe med at gøre en butik ren.. Eller måske kunne hun bare lide at gøre rent alene.
Men ja, Zylo var ikke lige selv en der gjorde rent og hvad havde han at gøre rent.. Nej det kunne man betale sig ud af.

Rose så på fyren og smilte til ham "Det var så lidt" sagde hun og strøg en hånd gennem sit hår. Hun rystede på hovedet "Nej, jeg kan bare godt lide at gøre rent alene. Så går folk ikke i vejen og sår'n" sagde hun og trak på skuldrene. Hun lændte sig op af en væg og lagde sine arme over kors og så på ham og lagde hovedet let på skrå "Og hvis jeg må spørge.. Hvad laver en som dig egentlig her?" spurgte hun nysgerrigt og syntes ikke at denne fyr så ud til en som man kunne finde på et sted som dette.

Zylo satte sig ikke ned men stod blot ved siden af stolen, den ene grund var han ikke var budt plads. Og han mente det var underligt at side ned mens kvinden selv stod op.. Det var bare underligt..

"En som mig? jeg ved ikke lige hvordan jeg skal definere hvad de mener.. Men hvad jeg normalt laver på steder som disse, så leder jeg efter inspiration" svarede Zylo venligt. Han var faktisk lidt nysgerig om hvad kvinden mente med en som ham. Var det rent udseende som hun mente eller var det noget andet hun havde lagt mærke til.

Rose så på ham og begravede sine hænder i sine bukselommer "Inspiration?" spurgte hun "Er du da kunstner?" spurgte hun nysgerrigt og begyndte at gå over mod ham "Det jeg mener med en som dig.. Er at du ligner ikke en man kan finde på et sted som dette. Og jeg kan mærke at du ikke er et menneske" forklarede hun lavmælt og så undersøgende på ham og stoppede op en halvanden meter væk fra ham og prøvede at afgøre hvad han egentlig var.

"ja jeg er kunstner, jeg maler hyppigst" svarede Zylo blot og blev stående trods hun gik tættere på ham.
Han smilede blot over hun åbenbart vidste han ikke var menneske. Så måtte han have ret i hun heller ikke just var et.. Mennesker var just ikke lige nogle der lagde mærke til sådan ting, men ja det gik ham ikke på.

"ahh, så forstår jeg hvad de mente" sagde Zylo blot, men gav ikke nogen forklaring på hvad han var. Han smilede blot venligt i stedet. Så længe hun ikke gjorde noget uventet ville han heller ikke.

Rose så op på hans ansigt og smilte skævt "Kunstner? Interesant.." mumlede hun og lagde hovedet let på skrå. Det var sjældent at hun mødte nogen kunstner, så det var fedt nok at møde nogen. Hun så undersøgende på fyren og kunne godt se at han var over 18 år. Hun kløede sig lidt kløende på kinden og smilte venligt til ham "Jeg hedder Rose" sagde hun derefter og rakte en hånd frem mod ham og havde det lidt bedre omkring ham hvis hun vidste hvad hans navn var. Hun undlod oss at sige hvad hun var for det kunne jo være at han var vampyr, og så burde han vide hvad hun var bare ved at trække vejret gennem næsen. Men hun håbede ikke at han var en vampyr da hun ikke kunne fordrage dem og blev utrolig stædig og hidsig omkring dem.

"Bestemt.. Man kan udtrykke meget" sagde Zylo blot da hun mumlede for sig selv. Han havde hørt det og ja at være kunster var kun interessant. Men normal kunst mennesker skabte var jo totalt kedeligt og intet sigende, nej man skulle ligge sjæl i det..

Zylo tog imod hendes hånd med sin egen og gav den et lille klem og svarede "Jeg er beæret over at møde dem.. Mit er Zylo Vanguard".
Jep et styks engel foran ham.. hvordan kunne det gå over hoved på ham.. Tja nok fordi det ikke lige var dem han mest støtte på. Og for at være ærlig havde han aldrig bidt i en.. Så vidt han vidste. Men ud fra hvad han havde hørt om hvor himmelsk deres blod var.. så nej.

Rose smilte op til ham "Det er hyggeligt at møde dig, Zylo" sagde hun høfligt og gengældte klemmet og trak langsomt sin hånd til sig og valgte at kaste tankerne om hvad han dog var, væk. Hun ville få det at vide på et eller andet tidspunkt alligevel. "Hvad er det så du laver? Skulpture? Malinger? Tager billeder?" spurgte hun nysgerrigt og blev stående hvor hun var og så op på Zylos ansigt.

Zylo tog roligt hånden til sig igen og smilede blot.
"Åhh lidt af hvert, kommer lidt an på min inspirations kilde... Men nok mest fotografier og male" svarede han blot. Og han fik dem også udstillet og solgt.. Men ikke alle var just vilde med hans kunst... De mente den var stødene og psykopatisk. Men han så den som at være flot og vise folks sande jeg..
Men ja der ville altid være folk til at kritisere.

"jeg ved ikke om de går op i kunst af nogen form" sagde Zylo, mest ment som et spørgsmål om hun entelig havde nogen interesse i kunst eller bare var høflig. Men ja, han regnede måske ikke lige med hun ville kunne lide hans kunst.

Rose nikkede af det første han sagde og smilte til ham. Hun havde ingen mistanke om noget at hans kunstværker ikke var det hun troede det var. Hun trak derefter på skuldrene "Lidt intereseret er man da altid. Jeg nyder dog at gå på det lokale museum og se på hvad de har at byde på. Det er altid rart" sagde hun og kunne bedst lide kunst som enten indholdte et landskab eller et godt fotografi eller bare et eller andet lyst og fyldt med farver.

"Ahh ja.. dog ikke altid der har noget godt at byde på.. Men til tider" sagde Zylo venligt.. Der var jo bare for det meste kedeligt kunst.. Intet sigende, lyse glad billeder.. Noget der bare gjorde menensket igen kunne gemme sig bag deres egen lille facade.. Det var så kedeligt.

"men hyggeligt sted de har her entelig" sagde Zylo så da han jo havde kigget sig lidt omkring.. Men ja stadig ikke lige den stil han brød sig om.. Hvis nu det blev mere dunkelt.. måske lidt blod hist og her.. måske hyggeligt så.

"Neej, det hele er så pokkers nymodent" sagde hun og trak på skuldrene og så op på Zylo og smilte taknemmeligt "Jamen, tak. Jeg gør mit bedste, og jeg syntes at det er ret godt gået af en person som ligner en 15 årig" sagde hun og så sig omkring. Det havde ikke været let, men det havde lykkedes hende at få fat på alle mulige ting uden at blive stoppet eller anholdt og sår'n noget. Det var for eksempel svært at få alkohol når man lignede en 15 årig. Men det havde lykkedes hende, og nu var hun egentlig ret stolt over resultatet af den lille café. Den var hyggelig og åben og lys. Lige hvad Rose bedst kunne lide. Hun lod sit blik gå rundt omkring og så derefter tilbage på Zylo og smilte muntert.

"Det vil jeg give dem ret i.. Kunstnere er virkeligt ikke hvad de engang var" sagde Zylo og var helt enig i at det var pokkers nymodent hvad kunne man bruge det til.. Det sagde absolut intet.

"Ja det må jeg sige.. Det er noget af en præstation... Men de holder dem godt må jeg da sige" sagde Zylo blot som et slags kombliment til hun åbenbart var ældre end hun så ud til. Men ja det vidste han jo entelige godt. Hmm hvad skulle han entelig her.. Stedet var lukket og der var ingen mennesker man kunne lokke med til at stå model.. Ellers ærgerligt, han havde jo lyst til at male en af dagene.

Hun nikkede af det han sagde og strøg en hånd gennem sit hår "De kan være så kedelige de nye kunstnere og tro at de faktisk er noget" sagde hun med et svagt smil og så op på Zylos ansigt og smilte igen taknemmeligt "Tak, jeg er lidt låst fast sådan her" sagde hun og så ned af sig selv. Han var sikkert oss ældre end han så ud. Hun ville bare have været lidt mere tilfreds hvis hun havde været låst fast i 19 års alderen så der faktisk var nogen som kunne tage hende alvorligt. I den krop hun var i nu, var der ingen der kunne tage hende seriøs og ikke troede at hun kunne noget som helst. Men folk burde virkelig ikke undervurdere hende, for indtil videre var hun den stærkeste engel der var.

"ahh ja... Det bliver bare overfladisk i sidste ende.. De mangler alle sjæl i deres arbejde" sagde Zylo der bestemt selv lagde sjæl i sit eget arbejde.. Virkeligt meget.. Og på sine egen metode.. Kun hans modeller kendte til dem.. Men de ville just ikke lige kunne sige noget om dem.

"ahh ja.. Der kan virkelig være ulemper ved det jo.. Men det er jo prisen" sagde Zylo blot. Han regnede næsten godt med at Rose havde regnet lidt ud han ikke blot var et menneske.. Ellers manglede hun da noget imellem hoved.. Men det virkede just ikke sådan.

"Ja, der mangler et eller andet i nye kunstners værker" sagde hun og så lidt tænkende ud derefter og trak på skuldrene til det andet han sagde "Prisen er høj så.." mumlede hun "Der er ikke rigtig nogen som vil tage mig seriøs når jeg ser ud som jeg gør.." mumlede hun og sukkede lavmælt og lagde hovedet let på skrå og var egentlig blevet ret nysgerrig nu "Hvad er du overhovedet?" spurgte hun og så undersøgende på ham og havde ikke regnet ud hvilket væsen han var, hvilket irriterede hende lidt. Men hun kunne se at han enten var dæmon eller vampyr.

"bestemt" sagde Zylo og gav hende kun ret i hun gav ham ret.. Underlig ide entelig.. Men ja..

"Hvad jeg er?.. sjovt spørgsmål de stiller.. Gør det en forskel på hvad jeg er?.. Skulle man ikke blot se på hvem man er..." sagde Zylo venligt og listede blot uden om at skulle fortælle at han var vampyr. Det måtte hun selv regne ud..

"Igen et tegn på der er mange der laver den fejl at dømme på det ydre.. På facaden alle stiller op.. I stedet skulle man tage et blik ind og se hvem personen virkelig er" prædkenden han så videre.. Men det var bestemt også noget han troede på.. Mennesket var en stor fejl.. Blot en stor flok der gik rundt med skyklapper.. Ikke ville indse hvem de virkelig var eller hvad andre virkelig var inderst inde.

"Hvem man er?" spurgte hun lavmælt og rystede på hovedet af det han sagde. Hun kunne mærke at han prøvede at snige sig uden om spørgsmålet om hvad han var, men hun ville ikke lade ham slippe. Hvis han ikke ville fortælle hende det, kunne hun bare selv finde ud af det "Tjaah.." mumlede hun og rykkede sig langsomt tættere på ham. Hun ville bare mærke hans hud. Hvis bare hun rørte ved ham, kunne hun hurtigt finde ud af hvad han var. Hun vidste allerede at han enten var dæmon eller vampyr. Hvis han var skide kold, var han en vampyr og hvis han ikke var kold, var han en dæmon. "Hmmm.. Nu skal du jo huske på, at alle os væsner har været mennesker engang. Så vi har været de svage, uvidne og naive tåber som faldt for et eller andet" sagde hun mens hun nærmede sig ham.

"Engang ja.. Og der er da også væsner der stadig ikke har lært det... Men de kan ikke benægte at det er sandt... De har jo selv lige beklaget over hvordan de bliver dømt på dit udseende." sagde Zylo og blev blot stående mens Rose gik tættere på ham.
Men stadig gad han virkeligt ikke til at hun regnede ud han var vampyr.. Igen skulle man dømmes på hvad man var og ikke hvem.. Typisk.. Men hvis det ikke kunne være anderledes så måtte det være sådan.. Men hun måtte selv finde ud af det.
"Men hvis man vil ændre dette så må man nød til at forsøge sig.. Folk andre til at indse at de gemmer sig for sig selv og alle andre" sagde Zylo

Rose nikkede af det han sagde og lod sin ene hånd gå op og ligge sig på hans kind. Han var iskold.. Det tog nogle få sekunder for at man kunne se bare lidt reaktion i Roses øjne. Det var forsigtighed, men ellers kunne man ikke se noget andet. Hun var en person som ikke ville lade sig skræmme af en vampyr. Hun kendte jo sår'n set ikke Zylo særlig godt, så hun ville ikke begynde at blive bange. Hvis han var en blodtørstig og farlig vampyr, ville han have haft gjort noget for længst. Desuden, var han en meget underholdende vampyr og det var rart at snakke med ham. Han kunne da ikke være så farlig. Hun så op på ham og nikkede bare af det han sagde imens hun tænkte videre på at hun ikke burde blive overrasket og gå væk og overreagere over at have fundet ud af at han var vampyr og blev ved med at have sin hånd mod hans kind. Det var nu rart at have sin hånd dér. Hendes hånd var virkelig varm og hun havde haft det ret varmt hele dagen, og så var det rart at mærke ved noget så koldt som en vampyrs hud.