En venlig hånd..

Zylo overvejede kort at gribe fat i hendes hånd og stoppe hende.. Men resultatet blev det samme om han gjorde det eller ej.. Hun ville stadig kunne mærke hans kolde hud..
Han rettede blikket lidt imod hendes hånd.. Den var varm.. Det var meget sjældent at han mærkede andres kropsvarme.. Eller ja kun når han sugede blod eller dræbte nogle.. Men det var just ikke det samme.. Det her havde intet at gøre med noget vold.. Det var underligt..
"Vil de dømme mig på hvad jeg er... Eller hvem jeg er" spurte Zylo blot roligt.. Han kendte hende ikke nok til om hun ville gøre noget eller ej.. Men hun havde endnu ikke reageret.. Så det virkede til hun forstod meningen om dømme folk på hvem de var og ikke hvad.

"Jeg kender dem ikke nok kære Zylo til at bedømme dem på hvad de er" sagde hun høfligt, med en lavmælt stemme og trak langsomt sin hånd til sig, men blev ved med at se op på hans ansigt "Jeg vil ikke bedømme dem som andre folk gør med vampyre. Du virker ikke som en der kunne finde på at angribe mig, så jeg vil ikke tro de værste ting om dem" sagde hun og smilte venligt til ham og så derefter lidt ned på den hånd som lige havde været på hans kind. Det var nu underligt at hun havde været sår'n. Det var sjældent at hun var så høflig og venlig overfor en vampyr, men ville nu ikke tænke for meget over det og lod sit blik gå tilbage op på Zylos ansigt "Men du virker ikke farlig" sagde hun så som en konklusion og smilte et varmt smil til ham.

"Jeg takker" sagde Zylo blot over hun ikke dømte ham på samme måde som alle andre.. Men stadig.. Hun burde stadig huske på han var en vampyr.. Det måtte han jo også leve som.. Og ja hun kendte ham ikke.. Ellers havde hun nok ikke været så flink.. Selvom han ikke selv så noget galt i sin 'kunst' og måder at få sit blod på. Var andre ikke helt vilde med det.

"Og det samme vil jeg skam over for dem" sagde Zylo for at sikre han ikke planlagde at angribe hende pludseligt.. Selvom han måske godt havde lyst til at smage en engels blod.. Så nej.. i hvert fald ikke lige nu.. Måske en anden dag.

"Jamen tak, Zylo" sagde hun og var egentlig ret taknemmelig for at han ikke ville bedømme hende bare fordi hun var en engel. Masser af vampyre havde haft troet at hun var svag og pevet og turde ikke noget, men så havde hun vist dem. Hun var stædig som bare pokker og var ret stærk. Hun blev ved med at stå ret tæt på ham og så på hans ansigt "Men hvordan kan det så være at du er her? Altså.. De fleste vampyre ville enten bare have skredet hurtigt igen eller angrebet mig og efterladt mig halv død" sagde hun og strøg en hånd gennem sit hår og fjernede ikke blikket fra ham.

"Jeg ser nok bare verden lidt anderledes end andre vampyre nu gør...." sagde Zylo lidt betænksomt.. Ja han kunne jo bare gå igen hvis det var det hun ønskede.
Men ja en engel havde også levet længe.. Selv om der skulle være krig imellem vampyre og engle blandt andet.. Men ja de alle var jo på måde i samme båd..
"Og desuden så har de jo endnu ikke prøvet at gøre mig noget endnu.. Så jeg kunne stille dem det samme spørgsmål" sagde Zylo blot efter at have tænkt sig lidt om.. Han flyttede sig ikke fra stedet.. Han havde ikke meget imod at stå tæt på hende.. Og han holdte øjnkontakt med hende.

"Og det er det jeg godt kan lide ved dig.. Altså.. Det er derfor jeg faktisk ikke er bange for dig. Du er ikke som de andre vampyre. Du er faktisk et hyggeligt selskab" sagde hun og smilte et lidt sødt smil til ham og trak derefter på skuldrene "Jeg har ikke gjort dig noget endnu, fordi at jeg ved at du hurtigt kan dræbe mig. Du er jo trods alt ældre og stærkere end mig" sagde hun og holdt sig for det meste ud af slåskampe med ældre vampyre, selvom at der ikke var nogen vampyre som var yngre end hende "Men jeg kan da godt prøve at gøre dig noget" mumlede hun drillende og grinte lavmælt, men ville nægte at gøre det. Hun var en engel som var imod vold hvis det ikke var til selvforsvar.

"Mange tak" sagde Zylo blot til hendes kompliment. "og jeg kan også kun sige de er et behageligt selskab" sagde Zylo og smilede. Det ville nok være en rimlig underlig samtale at opleve hvis man pludselig kom ind.. Men han var entelig rimlig ligeglad.


"de er velkommen til at prøve.. vil dog forsvare mig selv så godt jeg kan" sagde Zylo blot og lo lidt. Han kunne godt se hun ikke rigtigt mente det.. Men han regnede ikke med at en engel ville angribe uden grund og han virkede just ikke voldlig mente han selv.

"Det var så lidt, Zylo og oss tak til dig" sagde hun muntert og så op på ham og grinte så muntert "Hvis jeg angreb dig, ville jeg være færdig på fem sekunder" sagde hun og ville ikke engang forsøge at gøre det.

"Det ved man jo aldrig.. men jeg agter ikke at finde ud af det.. så vi kan kalde det uafgjort hvis nogle skulle spørger" sagde Zylo og grinte lidt..
Men lod kort sin ene hånd glide igennem sit hår og kløede sig kort i nakken.

"Men hvordan kan det være de fik ideen til at åbne en cafe.." spurte Zylo og ja forstod ikke helt ideen med at binde sig til at arbejde når man entelig ikke længere som sådan havde brug for det.. Eller ja det havde han da ikke selv på nogen måder.
Han kiggede ned på hende og betragtede lidt hendes øjne.. Man sagde jo de var sjælens spejl..

"Det kan vi.. Men vi siger oss at du var liiiige ved at bukke under" sagde hun med et muntert grin og betragtede ham lidt "Hmmm... Jeg ville sår'n set bare have et arbejde. Det er svært at være ung og overleve og have penge på sig, på samme tid" sagde hun og sukkede lavmælt og kløede sig lidt tænkende på kinden "En af de grunde til at jeg gerne ville have været frosset fast i en ældre alder. Du har jo sikkert ikke nogen problemer med det" mumlede hun og så ham ind i øjnene. Hendes øjne var dybe og isblå og virkelig flotte.