Stilhed på havnen... - Andy

Tid: 17:45
Dato: irl
Vejr: tunge sorte skyer længere væk, lidt sol og kølig brise
Omgivelser: en familie på fire og havneting

Will hen af havnebroen på vej tilbage da han ikke gad at være her mere. Der skete ikke rigtig noget udover nogle få joggere eller et kærestepar som kom forbi nu og da, og så self den lille familie som alle stod ude på havnebroen. Han værdigede dem et blik før han fortsatte op af havnen med hænderne i lommerne på de sorte jeans som var kombineret med en sort t-shirt og en kort sort jakke. Will så frem for sig og nød det blandede vejr som det var idag, mens han gik.

Andy kom gående ned mod havnen, han var der ikke så tit mere og kunne ikke få sig selv til at gå ned til sin båd. men han elskede havnet og ønskede sig nogle gange at han bare kunne rejse væk igen. hans lange frække var åben og hans fødder slog til den, mens vinden tog fat i den en gang imellem. han havde eller et par store jeans på med huller ved knæ'erne, han havde sine hænder nede i lommerne på sin frække og han havde en hættetrøje på indenunder og hætten var over hans hår. da han ikke gad at gøre så meget ud af sit hår, han gik hen og satte sig på kanten og så ned i vandet. som man næsten ikke kunne se hvor bunden var henne, han havde en smøg i munden og lod sin tunge lege med den fra side til side

Will så op mens han langsomt gik, og lod sin opmærksomhed blive fanget af en fyr med lang jakke og sorte jeans som kom gående ned til havnen. Duften tilhørte en dæmon og et lille smil nåede Wills læber da det var sjældent at han mødte nogen fra sin egen race, for som regel var det vampyrer og engle han så. *Det er længe siden* tænkte han stille og havde mærkeligt nok ikke nogle dæmon venner.

Andy så sig omkring da han hørte nogen tanke, han fik øje på en fyr og smilte kærligt bag sin hætte. han tog sin smøg mellem to fingere og kunne med det samme lugte at det var en dæmon, han kunne godt ikke forstå hans tanke og lag derfor sit hoved lidt på skrå "hvad er længe siden ?" spurgte han om og så sig omkring for at være sikker på at ingen mennesker hørte ham, han så kort ned i vandet inden han så over på fyren igen og lag sin smøg ind i munden. han træk sit ene ben til sig og lag sine arme om den, han lag langsomt sit hage på sit knæ. og så over på ham så godt han kunne selv om det var svært når hans hætte røg længere ned over hans øjne

Will vendte sig om da han hørte nogen tale og kunne godt gætte at det var til ham selv for der var jo ikke andre indenfor hørevidde. Han betragtede fyren som sad på havnebroen, og lagde hovedet en smule på skrå, og pejede så på sig selv med et spørgende blik i de skinnene, grønne øjne og enhver ville kunne forstå hvad han mente med det han gjorde, for han mente jo noget a la 'taler du til mig?'.

Andy så på ham og løftede sit hoved lidt hoved lidt for at svare ham, han nikkede stille og smilte "ja dig, hvem ellers tæ.." sagde han og bed sig i læben da han ikke ligefrem kunne fortælle at han kunne læse tanker, når han ikke var sikker på om andre folk kom til at høre ham. han fjernede sit ene hånd fra sit ben og vinkede ham over til sig, han lag sit ben tilbage og lag sin hage ned på knæet igen. han stoppede ikke med at smile og bed sig lidt i læben

Will blev lidt forvirret af det den fremmede dæmon sagde og tøvede lidt men begyndte så at gå mod ham med et lille nysgerrigt glimt i øjet. Han tænkte lidt på den tanke han havde tænkt før dæmonen havde svaret, og kunne næsten regne ud at han var tankelæser, men han ville lige havde beviser nok for idag. Han stod nu omtrendt en halv meter fra den fremmede og så afventende på ham med et lille nysgrrigt smil på.

Andy fulgte ham med blikket og smilte imens, han sad bare helt stille og tog et sug af sin smøg og pustede det ud igen "hej ?" sagde han stille og så bare på ham og smilte, han tog sin hånd ned på jorden og klappede lidt "vil du holde mig med selvskab ?" spurgte han og og lod sin tunge kort lege med sin smøg, inden han tog fat i sin hætte og rykkede den lidt tilbage så han bedre kunne se ham. han fjernede ikke sit blik fra ham og syntes at han så meget interessant ud

Will nikkede og smilte lidt som svar på hans 'hej' for siden Will jo ikke kunne tale, måtte han bruge kropsproget og ansigtsudtrykkende til at komunikere med, selvom han godt kunne tegnesprog men det var der bare ikke ret mange andre der kunne. Will nikkede igen og gik lidt tøvende hen og satte sig ved siden af ham i skrædderstilling. Han vidste ikke hvordan han på nogen måder kunne holde den anden beskæftiget da han jo uden at snakke, var værdigløs til den slags.

Andy smilte og så på ham når han satte sig ned "jeg hedder Andy.. og du er ?" sagde han og tog sin smøg ud af munden og kastede den væk, han vende sit krop mod hans og så bare på ham. han betragtede ham lidt tid og kunne ikke helt forstå hvorfor han ikke havde sagt nået, han lod sin tunge glide hen over sine læber og lod sin ene hånd pille lidt ved det ene hul på sin knæ. og lod sine fødder glide lidt væk fra hinanden med sine knæ forblev samlet

Will bed sig i læben af magtesløshed og spekulerede på hvordan han kunne få Andy til at forstå at han var stum...eller ihvertfald så tæt på som man nu kunne komme. Efter et par øjeblikke rettede Will blikket over mod hans og lod sin hånd køre op til sin strube og strøj en finger langs den og rystede så på hovedet for at vise at han ikke kunne tale. Han var virkelig irreteret over at han aldrig kunne sige noget men samtidig havde han heller aldrig lyst til at tale.

Andy så efter hans fingere og lag sit hoved på skrå "du kan ikke snakke ?" sagde han og nikkede og tænkte lidt over det, han gav et grin fra sig og træk lidt på skulderne "men jeg.." sagde han og så sig omkring, han bøjede sig hen til ham så han ikke behøvede at snakke højt "tænk" hviskede han og rykkede sig tilbage og smilte til ham, da han kom i tanke om at han jo havde hørt hans tanker. og var sikker på at han kunne høre flere, han pillede videre med hullet og smilte videre

Will rystede på hovedet med et sørgmodigt ansigtsudtryk og så på Andy da han lænede sig hen til ham. Han blev lidt usikker på sig selv da han gjorde det og bed sig igen i læben mens han tænkte på hvad Andy havde sagt. *Du er tankelæser?* tænkte Will og vidste ikke helt om det passede så derfor var han en smule forsigtig i den måde han tænkte tanken.

"mmh" kom der ud af Andy mund, han havde ikke lyst til at fjerne sit hoved fra sit knæ. han bed sig kort i læben og smilte "ja det er jeg" sagde han stille og tænkte lidt om han skulle spørge ham igen, dog ville han ikke virke som en der bare ville vide hans navn og var besat af at vide det "må jeg så få dit navn at vide ?" spurgte han stille om da han ikke var sikker på om han overhovedet ville sige det til ham, han pillede videre med hullet og viste godt det måtte være mærkeligt at nogen svarede på ens tanker. men han havde heller ikke nået andet valg, og ville gerne lære denne dæmon at kende. da han jo virkede meget særlig og hvorfor ikke lære særlige personer at kende

Will var glad for at Andy havde fundet en måde vor de kunne komunikere med hinanden uden at han selv skulle benytte sig af tegnesprog og alt det andet besværlige. Han nikkede og havde næsten glemt at han bare kunne tænke et svar, da han jo var så vant til bare at nikke ja eller smile som svar på noget. Han tænkte sig lidt om og nikkede igen af gammel vane *Jeg hedder William* tænkte han til Andy og kom til at tænke på hvor mærkeligt det egentlig måtte være at se på. Den ene sidder og snakker, og den anden er helt stille.

Andy så på ham og kunne godt lide hans navn "Davs William" sagde han og tænkte lidt over hvad han skulle sige, han pillede bare videre med sit hul i bukserne. og havde aldrig prøvet at han havde været så stille, han følte sig som en lille skoledreng "hvad laver du her nede ?" spurgte han om for at sige nået, han syntes dog at det var godt at han kunne læse tanker når det kom til personer som Will. han så bare end på sit knæ mens han pillede videre

Will så på ham og nikkede lidt *hey Andy* tænkte han og kom ud af skrædderstillingen og satte sig istedet med det ene ben trukket op til sig, med en arm omkring. Det var sådan han sad bedst. Will var jo vant til at være stille 24/7 og lagde derfor ikke mærke til den stilhed som Andy åbenbart synes der var imellem dem. *Jeg gik en tur...Og nu holder jeg dig med selskab* tænkte han i en lidt glad tone og på Andys hul på knæet.

Andy så op på ham og gav et lille grin fra sig "jamen det er jeg også glad for, at jeg lige kunne stjæle dig for din tur" sagde han og stoppede kort med at pille ved hullet, og viste ikke helt hvad der skete med ham når han plejede at kunne tale med folk. men det var svære med ham og han var ikke sikker på hvorfor, han åbnede kort sin mund for at sige nået. men var ikke sikker på hvad han skulle sige "hvor.. hvordan kan det være.. hmm.. du ikke kan tale ?" sagde han og var ikke sikker på om han kunne spørge om det eller om det ville være helt forkert, han begynde at pille ved hullet igen og bed sig i læben imens

Will var glad for at Andy tog hans tavshed så pænt og smilte en smule *hvor er det bare befriende ikke at skulle bruge tegnesprog og fagter hele tiden* tænkte han da han ikke var hel optimal til den slags selvom han godt kunne. Han gad bare ikke at gøre det. Wills grønne øjne så på Andy da han spurgte til hans stumhed og ved det spørgsmål tøvede Will lidt. Kunne han fortælle ham det? Han bed sig i læben og rystede så på hovedet da han ikke ville 'snakke' om grunden til at han ikke talte. *Undskyld* tænkte han og så lidt ned på sit knæ så han ikke skulle modtage det fordømmende blik der sikkert ville komme fra Andy.

Andy så bare på ham og smilte og havde lyst til at få nået sjovt ud i deres samtale "det er jeg glad for, ellers havde du sikkert kommet til at slå mig i hovedet" sagde han og gav et lille grin fra sig, han stoppede med at pillede i sine bukser da han kunne mærke på ham at han havde spurgt om nået forkert. han nikkede stille og så bare stille på ham "det er helt okay, ved hvordan det er at man ikke har lyst til at snakke om ting" sagde han og bøjede sig stille hen til ham og lod to fingere glide hen over hans kind, dog bare for at opmuntre ham lidt. og havde slet ikke nået imod at han ikke ville snakke om det, da han var sikker på at han nok ville sige det når han havde lært Andy nok at kende

Will smilte oprigtigt og var lettet over drilleriet da det løsnede stemningen *så voldsom er jeg da heller ikke* tænkte han og tøvede så lidt *eller det tror jeg ihvertfald ikke* han smilte og så lidt på Andys bukser da han stoppede med at pille ved dem. Will tænkte lidt over hvad han mon skulle svare men nåede ikke længere før han mærkede noget stryge hen af sin kind og det gav et lille sæt i ham, og hans blik rettedes mod Andy ved hans side. Will bed sig i læben og så lidt på ham mens han bare prøvede at slappe en smule af og tilsidst faldt alarmklokkerne da også. Han smilte svagt og var glad for at Andy accepterede at Will ikke ville svare på det.

Andy begynde at grinte lidt af det og træk lidt på skulderne, han syntes at det var meget sjovt at sidde og snakke. som om han snakkede til sig selv, men så på en anden person "nej det kan godt passe, men nu er jeg uheldig nogle gange.. så kunne ikke undre mig hvis jeg ville få en på hovedet" sagde han ærligt og mente det, selv om det ville være sjovt og se hvordan han ville se ud når han kom til at slå ham i hovedet. han fjernede ikke blikket fra ham og var glad for at han kunne læse tanker og derfor snakke med ham, og var glad for at de havde mødt hinanden. ellers havde han bare siddet og set ud på sin båd uden at kunne få sig til at gå der ud "hvor bor du henne ? altså hvilken by ?" spurgte han om for at havde nået at snakke om, han tog sin hånd stille til sig igen og begynde at pille ved sine bukser igen

Will kunne godt lide hans grin og kom til at smile selvom det var sjældent han gjorde sådan noget, men Andys humør smittede åbenbart af. *Hvis du vil kan jeg da godt gøre det?* forslog Will for sjov og smilte lidt af tanken om hvordan det egentlig måtte se ud når den ene snakker med sig selv og griner mens den anden bare sidder og smiler. Man kunne jo risikere at tro at Andy var en weirdo...hvilket han nok også var...
Will tænkte lidt over spørgsmålet og bestemte sig at fortælle det da dæmonen virkede pålidelig *jeg bor i Werclare* tænkte han og smilte *hvad med dig?*

Andy så på ham og smilte og var bare glad for at han kunne smile til ham "nej det tror jeg ikke har jeg lyst til" sagde han og kunne ikke tænke sig at blive slået af nogen, da han havde prøvet at blive slået og det var nok. han begynde at vugge sig selv fra side til side, og lignede en der ikke kunne sidde stille selv om han godt kunne "okay,, jeg bor i deepsdell" sagde han og rakte kort tunge af ham og var lidt oppe og køre i det

Will smilte så det lignede han grinte - bare lydløst - og kunne godt forestille sig hvordan det måtte se ud *kan jeg godt forstå* svarede han og nikkede svagt. Han rettede blikket mod Andy da han begyndte at vugge, og han mindede Will om en dreng i skolen som bare ikke kan sidde stille *uh, byen hvor alting sker* tænkte han og smilte af det. Han kendte mange som boede i Deepshell og han havde umiddelbart fået det indtryk at den var meget populær. Will betragtede ham da han rakte tunge af ham og forstod ikke hvorfor han gjorde det, men nu skulle der jo ikke være en grund til alt vel? Han puffede kærligt til ham med albuen og smilte.