Bare fordi?... (Josh)

Sted. Inde i Domkirken
Vejr. Det regner, og tordner
Tid. 23:45
Dag+ dato. IRL

William stod og vred sin skjorte for vand, mens han så sig omkring inde i domkirken. Han virkede ikke vild med situationen, og skævede nervøst til sit ur. Han bed sig let i underlæben, mens han satte sig på en af kirkebænkene *nu må jeg bare vente til regnen er gået over*
Et dybt suk gik igennem ham, og kirken blev oplyst af endnu et lynnedslag.

Josh kom ud af et lille rum bag alteret med et tilfreds smil på læben. han havde blod smurt udover hele munden og hans hvide skjorte var blevet godt smurt ind i blod. han tørrede stille lidt blod væk fra munvigen og tog en dyb indånding "Amen.." sagde han for sig selv og grinte lidt af sig selv. det han var i sin egen lille verden havde han ikke opdaget dæmonen der var kommet ind imens han havde 'spist' den stakkels præst. han så sig så lidt rundt og fik selvfølgelig øje på dæmonen og vågnede lidt op fra sin lille verden. han tørrede roligt resten af blodet væk fra munden og tørrede sin hånd af i sin alligevel blodige skjorte.

William opdagede ikke vampyren men fokuserede på sit drivvåde tøj og bandede lavmældt for sig selv, og kom så derefter til at tænke på han stod i guds hus, men han undskyldte ikke *det angår ikke mig.. det er ikke min tro*
Han lænede sin hage mod sine knoer, og støttede albuen mod sine ben. Han kiggede lidt på den sorte mappe foran ham og det vendte sig i ham.

Josh kløede sig let i nakken og stirrede lidt på den uopmærksomme dæmon. han sad pludselig lige ved siden af ham med hovedet helt henne ved hans og stirrede på ham med et stort smil "halløj bette" sagde han glad og med et skævt smil på læben. han havde sådan lyst til at drille alle fortiden og han vidste ikke helt hvorfor. enten så syntes han bare at personen var så irriterende at han ikke ville andet en at provokere, eller så ville han bare være irriterende og drille folk som han nu ville.

William farede forskrækket sammen, og stirrede på personen ved siden af ham "Hold kæft hvor du skræmte livet af mig!" Han rykkede lidt på sig.

Josh lo af stor glæde over hans lille plan havde virket "det må du virkelig undskylde makker" sagde han med et grin og rejse sig op. han hoppede op på ryglænet til bænken foran og gik elegant på ligne på det tynde stýkke brædt. det var en af de ting han holdte allermest af ved at være vampyr. hans balance og hastighed. han vendte så opmærksomhedet mod dæmonen og stirrede lidt på ham.

William fnøs, og vendte sin opmærksomhed mod en statue i den anden ende af kirken, men han kunne udemærket skimte vampyren ud af øjenkrogen. En dråbe regnvand fulgte en linie fra hans pande og ned til hans øje så han måtte gnide lidt i det for at få den kildene følelse til at holde op, mest af alt følte han sig som en druknet rotte. Han så op på vampyren der valsede rundt som en fuld ballerina på gelænderet, og gav et stirrende og lettere irriteret blik tilbage som svar på hans stirren. Endnu et lyn lyste domkirken op i et blændene lys, og blev efterfulgt af endnu et brag, der fik ham til at trække sine våde ben op mod maven og betragte lyset der flimrede rundt.

Josh så hans irriteret stirren, men grinte blot af det, han vendte dog hurtigt blikket hen mod et af det store vinduer da det halv korte lys fra lynet oplyste domkirken. han stirrede lidt tid på vinduet "du ved ikke tilfældighvis hvor mange klokken er vel?´" spurgte han roligt og vente blikket med den fremmede. han satte sig ned på hug, syadig stående på ryglændet. han så mindre stirrende på dæmonen denne gang, da han drille humør var lidt borde, da hhan var kedelig at drille efter Josh mening.

"Klokken er 12" mumlede William stille og rejste sig op. Han var irriteret på regnen, den sidste bus var kørt, og han var dømt til at gå hjem, han havde tonsvis af arbejde han skulle igang med og han var strandet her, med den sære vampyr.
Han vendte sig om mod vampyren og kneb øjenene sammen "hvorfor er du egentlig her? Er her ikke lige lovlig farligt for dig at være?" sagde han roligt.

Josh nikkede kort og så med vinduet igen. han tønkte så lidt over den fremmedes spørgsmål og så på han sammen knebne øjne "det samme som dig" sagde han med et lille hovedkast mod vinduet og hentyede til at være i lå fra regnen "og jeg var sulten" tilføjede han så med et lille skuldet træk og smilte skævt. han kørte stille en hånd igennem sit hår og blev siddende på hug på ryglænet.

William gøs "makabert.." mumlede han stille til svar. Han skulede til vinduet, og vendte så blikket mod vampyren "idet mindste tordner det ikke mere." Han satte sig ned på bænken igen og så ned på pytten af vand fra hans skjorte, og forvandlede det til is. Han rettede blikket mod vampyren igen *så har han da i hvertfald fået noget at spise, så skal jeg ikke til at overbevise ham om at jeg ikke er særlig velsmagende..*

Josh grinte indvendigt af det han sagde og støttede sin vægt på sine arme, så han var hævet lidt over bænken. han satte stille sine fødder ned på gulvet og satte sig på selve ryglænet "nemlig..se lyst på tingene..." sagde han med et skævt smil og lagde hovedet let på skrå- han så ned på vandet og betagtede det blev til is. det var første gang han havde set vand blive til is. han havde et lidt faceneret blik i øjnene og det var tydeligt at se på vampyren han syntes denne evne var sjov.

William så op på vampyren "nemlig, man får intet ud af at være en sortseer kun ukreativitet" han smilede kort. Han kunne udemærket se det interesserede blik i vampyrens øjne, og kunne kun smile lidt af det. Han hørte regnen stoppe sin ensformige trommen på domkirkens tag efter lidt tid. Så på uret og rejste mig "det tog godt nok også sin tid.."

Josh så på dæmonen og lyttede til hvad han sagde "der er jeg så ikke helt enig..men kan godt få krea af triste ting..en sangtekst kan være meget god selvom den er lavet under noget negativt" sagde han med et smil og studerede vampyren lidt med blikket. han ser hen på vinduet og lagde hovedet svagt på skrå "ja..det tog tid.." mumlede han mest for sig slev

William trak på skuldrende "ikke jeg, men jeg kan se hvad du mener" sagde han med et svagt smil og samlede sin mappe op "jeg tror også jeg skal hjem og sove nu jeg er helt færdig.." Han strakte sig lidt, og så på vampyren "farvel" sagde han venligt, og vendte sig mod døren, og gik hen mod den.

Josh fuglte hver eneste bevægelse dæmonen tog med blikket "mmh.." brummede han bare, slevom han sagtens kunne havde sagde meget mere. han løb så med vampyr fart op foran dæmonen, så han ikke kunne komme hen til døren "hvorfor går du så hurtigt?..vi har jo lige mødt hinanden" sagde han med en fjovet smil.

William stoppede overrasket op, og sendte vampyren et spydigt blik "at du gider.." sagde det med en opgivende stemme, da han ikke syntes der var nogen grund til at ligge sig ud med en vampyr, besluttede han sig for bare at blive stående. "vampyrer er sgu sære.." han målte kort vampyren med øjnene *han er ligeså høj som mig, måske en eller to cm. højere..*

Josh grinte lidt "jeg har ikke andet at lave lige nu så" sagde han med et skævt smil og stirrede lidt på dæmonen. han lagte hovedet på skrå "sære?..nej nej vi kan bare være meget belastende.." han klukkede let og blottede sine skabe tænder lidt "hvad hedder du så bette" sagde han hæad selvom han udmærkede godt vidste at forskellen på deres højte var minimal.

"Det kunne jeg næsten godt forestille mig du ikke havde" sagde han spydigt. Han betragtede hans hjærnetænder da han lo "tsk.." hviskede han bare stille. "Jeg er ikke bette!" knurrede han advarende "du er højst en cm. højere end mig, og jeg hedder William" han mumlede surt det sidste.

Josh morede sig lidt over den fremmede dæmons spydighed og syntes bare det var sjovt at han bare var så sur over det hele "rolig rolig" grinte han og smilte lidt overlegent til ham. han stak hænderne ned i sine lommer og lyttede imens "bla bla...stadig bette...william... okay" Josh præcenterede sig sjælent hvis persinen ikke havde spurt om hans navn

William bed sig i tungen for ikke at give ham en sviner, da han ikke kunne tage at folk gjorde nar af hans højde, og da slet ikke når de sagde at han var lille "Og dig?" sagde han og så på vampyren, der stod med et fjollet grin. Han rystede bare stille på hovedet, og satte mappen ned da den var tung at stå med i hånden.

Josh lagde hovedet svagt på skrå og kunne godt se på dæmonen át han ikke rigtig gad Josh. han smilet fjovet og skuttede sig lidt "Josh..." præcenterede han sig kort og smilte stille. han så ned på mappen og fik en sjov lille idé. han tog hurtigt mappen og på ingen tid sad han oppe ved alteret og kiggede i mappen.

William nikkede og så på Josh "okay" han fik et chok da Josh tog mappen "hey!" udbrød han "det er altså mine papirer!" han gik hen imod alteret.

Josh kiggede papirene igennem og læste lidt af det der stod "det ved jeg da godt din odder.." sagde han og så hen på ham. han rejste sig rolg op og sad efter 1 sek. oppe på prædke stolen og læste papirende der.

William så rundt efter Josh "Du kan ikke bare sådan tage dem!" fik øje på ham ved præddikestolen, gik hen under den. Han kunne godt mærke at der ikke skulle meget mere til for ham for at fare på vampyren "hold op med at læse det er privat, og det er ikke færdigt!" han knurrede en smule.