I parken (Emily :D)

Dag: Lørdag
Sted: inde midt i parken
Dato: 17 Januar
Vejr: meget koldt, og let frost
Tid: 23:45
Omgivelser: en bænk og nogen træer

Theo var standset op, og stod og betragtede de nøgne træer i parken. Han gabte lydløst og kiggede ud over resten af parken. Der var kun få at se, enten en enkelt junkie der prøvede at finde et sted og sove, eller nogen der var på vej hjem. Han så igen på træerne, og satte sig på en bænk.

Emi kom gående i sine egne tanker og valgte at side ned på en tom bænk hendes vinger var trukket ind i ryggen så hun lignede et menneske

Theo lod sine røde øjne søge hen over parken, betragtede de få mennesker og væsner der skyndte sig at komme hjem. Han fik øje på en lille skikkelse skråt over for ham. Hun sad på en bænk. Han sad stille, og nød den kolde vind der hvirvlede lidt op i hans hår. Roligt betragtede han skikkelsen ovre på bænken. En kort overvejelse strejfede ham at det var et perfekt sted og et perfekt offer, men han huskede også på at han næsten lige havde spist.

Emi løftede blikket og så en dreng som hun fik øjb kontakt med Emi fik færten af han og kunne lugte han ikke var et menneske men det tog hun sig ikke af hun var ikke bange som andre ville være hun smilte bare venligt og varmt til ham

Theo kunne se hendes smil, han så dog hurtigt ned da hun så ham i øjnene *der er ingen grund til at skade folk, for ingen verdens nytte*. Han løftede dog hovedet efter lidt tid igen og så over på hende. Han havde trukket sin jakke tæt om sig og lynet den helt op til næsen. Han slappede af her. Kunne være sig selv i parken når det var aften.

Da Theo kiggede op igen var Emi væk og en stemme løb "du er ikke menneske vel? er du en dæmon?" stemmen kom ikke bagfra eller til siderne men oven fra Emi havde slået hendes vinger ud og kiggede studerene ned på drengen hun var kun 1 meter over ham med bøjede knæ noget underligt ved Emi var hendes vinger var kulsorte som en ravns normle engle havde hvide vinger

Han var lidt forvirret over hun ikke sad der længere. Han spidsede ører da han hørte hendes stemme og så op "Hvad gør egentlig forskellen?" sagde han roligt. han betragtede de store sorte vinger og pigen under dem, og undrede sig lidt over hvem hun egentlig var, men han var ikke i tvivl om at hun var en engel.

"ikk rigtig noget det er bare sjælent man ser en dæmon her ude" sagde Emi og smilte hun lande ved siden af ham "jeg hedder Emily men folk kalder mig Emi" sagde hun og smilte stadig

Theo betragtede hende da hun satte sig ved siden af ham "Emi.." mumlede han stille for sig selv "jeg hedder Theo, og nej der kommer ikke mange mennesker eller væsner her efter mørkets frembrud, de fleste er bange for at blive overfaldet eller voldtaget" hans øjne gav et lille rødt glimt fra sig, og han smilede kort "men jeg kan godt lide at være her, for så slipper jeg for at bekymre mig om noget" han lånede sig tilbage.

"Theo" gentog Emi for at kunne huske det "hvilken slaks dæmon er du?" spurte Emi med ert undrene og studerene blik hun var ikke bange for ham og nikkede da han sagde mennesker tít ikke kom ud efter mørkets frambrud

Han så på hende og smilede djævelsk "er du sikker på du vil vide det?" sagde han roligt. Han kunne ikke forstå at hun ikke bare var gået, da engle og dæmoner som regelt ikke kom særlig godt ud af det sammen. Imens han tænkte betragtede han hende, for hun var ikke som de andre engle han havde set, hun var anderledes.

"jep jeg er sikker" sagde Emi og smilte man kunne se hun ikke var bange, i hendes øjne virkede Theo ikke som en ond person for vis han var ond ville han nok allerede havde angrebet hende

Theo smilede og blottede et par skarpe hjørnetænder, og så på hendes ansigt "blod dæmon" sagde han så roligt, og så kort ud over den mørke park. Han så op på Emi igen, og sad stille "og jeg går ud fra at du er en engel" sagde han selvom han tvivlede, for hun virkede stadig ikke helt sådan, han lagde hovedet på skrå.

"kan man godt sige, men jeg er en dødsengel " sagde Emi med et smil "men en dødsengel er jo også en engel såååå ja du har ret" Emi kiggede op i himlen "en blod dæmon? " mumlede hun og tænkte sig lidt om men kiggede så på Theo igen "hvad laver du her ude?" spurte hun med et smil

Theo nikkede stille "jeg syntes nok der var noget anderledes ved dig" sagde han og smilede kort det djævlske smil. Han så ud over parken igen "mmm" mumlede han bare til svar. Han så på hende igen "jeg stresser af, det her er det eneste sted hvor jeg ikke bliver generet, og hvor jeg ikke behøver skulle styre mit temperament" ser hen mod de mørke blomsterbede.

"dit temperment? men du virker da meget rolig" sagde emi undrene

Theo grinede stille og så på hende "det er da fordi, du ikke er irriterende" sagde han med et lille smil. Men smilet og latteren forsvandt hurtigt igen "det er et problem for mig i hverdagen, så nu går jeg til kampsport for at kontrollere det" sagde han og så ud i luften med en tænksom mine. Han så på Emi igen "vi har vel allesammen vores problemer..eller hvad?"

Emi nikkede med en alvorlig mine alle havde deres problemer det var rigtig nok men lidt efter smilte Emi igen "det er da godt at du går til kampsport så, det lettet dit temperment og det gør dig også stærkere" sagde Emi hendes ene øjne havde en mærkelig blå farve i forhold til den anden venstre øje var mørkeblåt imens højre øje var lyseblåt

Han så på Emi og nikkede "ja det er også rart når man er færdig med det, for man er så træt at man ikke orker andet end bare at køre hjem i seng" sagde han med et lille smil. Han kunne skimte hendes forskellige øjen nuancer "du minder mig om min ven William... eller dine øjne gør" sagde han stille. Han ville ikke se hende i øjnene da han vidste at det vill gøre ondt på hende, ikke voldsomt men som at få stød af et elektrisk hegn.

"mine øjne? når du mener farve forskælden det er der kun pga mit højre øje er blindt eller næsten blindt " sagde Emi "hvad er din øjnfarve" spurte Emi og tog hånden på hans kind og rettede hovedet så hun kunne se hans øjne men hun kiggede hurtig væk da det gjorde ondt hendes evne var dog eliktrisitet men det gjorde stadig ondt


//(skal lige i bad ^^ //

Theo så på hende "nåååh.." mumlede han forstående. Det gav et ryk i ham da hun så ham i øjnene, og han så hurtigt ned "Undskyld jeg skulle nok have advaret dig lidt før" hviskede han, og lukkede kort sine øjne. Han så fotsat ned "men de er røde og hvis de ikke er røde er det fordi jeg lige har spist og så er de sorte" Han så forsigtigt på hende igen, uden at møde hendes øjne.

// Okaj ^^

"nej du skal ikke undsktlde det var min fejl det gjorde ikke så ondt " sagde Emi og kiggede op på ham igen hun var ikke bange for at se ham i øjnene igen selvom at det gjorde ondt "det må være trist at folk ikke kan se dig i øjnene det er jo også vigtigt " sagde emi for så ville folk normalt undgå at se på ham

Theo så på hende, undrede sig over at hun ikke blev bange eller ikke ville tale med ham "nå okay det var meget godt.." han så lidt på de nøgne træer igen, undrede sig over om træer måske kunne fryse "det er da lidt trist, men jeg undgår som regelt folks øjne selv, så slipper jeg for chokkene og de skræmte blikke.." sagde han stille.

"jeg kan kontrolere eliktrisitet og jeg gik ikk stød når jeg rør folk så måske... måske er det fordi du ikke kan kontrolere din evne godt nok" sagde Emi tænkende og kiggede op på himlen med et smil hun elskede natte himlen

Theo rystede kraftigt på hovedet "nej jeg har altid haft min evne, og jeg kontrollerer den fornemt i forhold til hvad den ellers kan.. ellers havde du ingen hørelse nu" sagde han stille og så op på hende. Han bed sig lidt i læben, og sukkede stille. Han rejste sig, og så på Emi "men tak.. det har været hyggeligt at snakke med dig, jeg trængte til at tale med en civiliseret person" han smilte kort.