I parken (Emily :D)

//ok ^^//

Theo så på hende og rystede så heftigt på hovedet "nej det kan jeg ikke" sagde han hurtigt. Han vidste udemærket godt at engleblod smagte godt, bedre end menneskenes dog mættede det ikke ligeså meget. Men det var ikke derfor, han kunne bare ikke bide Emi. "Emi jeg kan ikke.. så ville jeg jo opføre mig som vampyren fra før" sagde han og tog hendes hånd igen og lagde ærmet mod såret så han ikke kunne dufte det.

Emi rystede på hovedet og smilte "enlig ikke, for vampyren ville ha dræbt mig og jeg ville ikke give blod til den person.. men venner er anderledes jeg ved det jo er svært at kæmpe imod ens instinkt" sagde Emi og skar en kort grimasse da Theo lag ærmet på det sveg lidt

Theo så lidt på hendes arm "nej det er sandt nok.. " mumlede han stille. "Jeg kæmper mod mit instinkt hver dag.. det her er ikke svært" sagde han, selvom det ikke var helt rigtigt, blodet duftede godt og pirrede hans sanser. Han så hendes grimasse "undskyld" sagde han stille.

"gør ikke noget" sagde Emi og smilte "og vis du heller ikke vil ha blod er det okay men du skal vide at du altid kan komme til mig vis du vil ha noget " sagde Emi og smilte hun hvad eikke noget imod det

Theo så på hende "okay.." sagde han stille og rystede så lidt på hovedet "nej.. jeg ville ikke kunne gøre det Emi.." hviiskede han og så lidt til såret om det stadig blødte.

Emi nikkede men hun snakkede om vis han endag skiftede mening "jeg har noget forbining derhjemme" sagde Emi "vil du følge mig hjem ?" spurte hun for hun følte sig ikke tryk da lugten af blod stadig var i luften

Theo så på hende "ja lad os få det forbundet.." sagde han stille og så på såret. Han så lidt på hende igen og nikkede "ja det er nok bedst.." sagde han og tænkte lidt på vampyren, det gjorde ham en smule vred.

Emi smilte og begyndte at gå "det ligger ikke langt" sagde hun og efterhånden nåede de til et hus hvor Emi fandt nøglen under dørmåtten og gik inden for

Theo så på Emi "okay" sagde han stille. Han stoppede ved døren og så lidt ind af døren. Han gik tøvende med ind og lukkede døren bag sig, og lod sit blik glide rundt.

huset føles tomt det eneste man kunne høre var det store ur som sagde tik tak hele tiden. Emis smil forsvandt da de gik ind i huset og hun trak Theo med ind på hendes værelse hvor hun lukkede døren efter sig og begyndte at rode i en lille hylle hvor hun fandt en førstehjælps kasse hun satte sig på en stol og gav Theo forbiningen "vil du?" spurte hun siden hun ikke selv kunne tage forbiningen på

Theo så sig omkring, og fornemmede godt tomheden inde i huset, og kunne ikke lade være med at tænke på at det kunne være at husets sjæl var forsvundet. Han lod sig trække med ind på værelset og så lidt på forbindingen "det skal jeg nok" sagde han og tog forbindingen og fik hende ned og sidde. Han satte sig ved siden af hende og begyndte forsigtigt at vikle det om hendes håndled.

"tak" sagde Emi og smilte svagt "jeg hader at være her hjemme, jeg bor her sammen med min mor.. men hun er ikke helt rask hun er psygisk syg" sagde Emi lavt og var ikke stolt af det

"Så lidt" sagde han stille, og blev færdig med at forbinde hende. "Jeg ved alt om psykisk syge forældre... Det er ikke noget man er stolt af, men bare rolig jeg er van til det" sagde han stille til hende, og vendte blikket op på hende.

"hun blev psygisk syg efter min far døede, hun.. ja prøver nogle gange at dræbe mig " sagde hun

Han så overrasket på hende "hvorfor får du hende ikke indlagt så?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han havde lidt ondt af Emi, hun ville jo ikke nogen noget ondt "Eller flytter? Eller begge dele?" sagde han stille.