Omringet med ensom - Zoran.

Tid: Tidlig eftermiddag.
Omgivelser: Mange mennesker, næsten propfyldt.
Sted: På markedspladsen.
Vejr: Svagt overskyet.
___

Joanne sukkede og rodede op i sit hår. Hun havde lige købt en opskrifts-bog-agtig-noget, men kun fordi den havde været så billing, og fordi hun faktisk godt kunne lide at lave mad. De fleste hadede at komme sent hjem for at lave mad, men Joanne slappede af på den måde. Hun smilede svagt, og gik videre igennem menneskerne, og kom til en maler-bod. Hun tjekkede de forskællige pensler og malinger. Det virkede ret amatør-agtigt, men det var ret billigt...

Zoran gik let blandt menneskene. Det var yderste sjællent at han begav sig ud om dagen, men når han - som denne dag - vågnede fortidligt, og ikke gad at vente i sin lejlighed, så var der ikke så meget andet at gøre, end at begive sig ud..

Joanne vendte sig om, og gik lige ind i en mand... Ømh, det var ikke første gang i den her trængsel, så hun så bare op på ham, og fremstammede en undskyldning. Men så kneb hun øjnene sammen, og det gik op for hende hvor smuk han var. Det brændte næsten i hendes øjne, og hun kunne ikke lade være med at sende Zoran et lille smil.

Zoran blev let overrasket, da nogen gik ind i ham, men vaklede dog ikke det mindste. "Tag dig ike af det." bad han, og smilede let til kvinden. Han tog sig ikke meget af det selv, npr mennesker gik ind i ham, da han jo stod fast alligevel..

Joanne var en betragter, og lagde derfor mærket til så meget nu og da. Han virkede utrolig fast i holdningen, og var slet ikke vaklet overhovedet. Det fik hende kun til at smile lidt mere, men holdte dog øjne med ham. "Tak." grinede hun venligt, og kløede sig i nakken.

Zoran smilede let, og trådte så til siden, da hun jo nok skulle forbi ham, eftersom hun var gået ind i ham.

//Ja det blev ikke så langt... Sorry!//

// Haha, tænk ikk på det Zoro ^^

Joanne havde for travt med at se på ham, til at gå videre. Af en eller anden grund ville hun meget hellere snakke med ham... "Nå, har du så købt noget?" spurgte hun, og stak bogen ind under armen.

Zoran så lidt på hende, og rysede så et på hovedet. "Ikke en eneste ting. Men det har du?" spurgte han, og nikkede let mod bogen. Zoran havde intet imod at snakke med hende, da det jo faktisk var langt bedre, end at gå rundt mellem alle de fristende mennesker..

"Jaah.. Jeg er virkelig dårlig til at lave mad, så jeg skal have nogle virkelig detaljerede instrukser." hun kunne ikke lade være med at smile fjoget. Men ingen havde jo lavet mad med hende før, ingen havde lært hende det. Hun havde ikke haft en mor som lavede ting sammen med hende, faktisk en mor som ikke lavede noget med hende.

Zoran smilede svagt af det hun sagde. "Na, kan du virkelig være så slem?" spurgte han, med et drillende glimt i øjet.

"Åh, du skulle bare vide!" sukkede hun teatralisk, og udstødte en lille perlelatter. "Min kat nægter at røre maden, selvom den er en værre ædedolk." Hun kunne ikke lade være med at tænke på hendes lille pusser. Nej, den var nok lidt forkælet..

"Står det så slemt til?!? Ja, så kan jeg da godt se at det er nødvendigt." lo han drillende, og blinkede til hende med det ene øje. Zoran virkede altid som en meget lattermild mand... Og han lo jo sådan set også ofte.. Selvom nogle af de ting han lo af var yderst frastødende.

"Tja, jeg tænkte bare på når vejret var så godt, så måtte jeg hellere tjekke det her sted ud." ikke fordi vejret var helt vildt godt, men hun havde bare ikke set vejret så meget bedre. Hun kunne dog godt lide regn...

Zoran nikkede lidt. Han havde det slet ikke på sammen måde. Han ville helst befinde sig hjemme i sin lejlighed, men når man vågnede så meget fortidligt, blev selv en så stor lejlighed utroligt kedelig. Og når han ikke havde 'besøg' af en model, så var der ikke så meget andet at lave, end at tage udenfor...

Joanne rodede lidt op i håret igen, og smilede igen svagt. "Men jeg tror faktisk at jeg burde tage hjem." sagde hun forsigtigt. Hun havde jo en kat at passe, og Kika var sikkert helt vild gnaven når hun kom hjem, for hun var altid sådan en rigtig lille Gnavpot. Men hun elskede sit kat mere end alt andet på jorden.