tom og ensom aften

Dato : irl
Årstid : irl
Dag :irl
Vejr : sne over alt og koldt
Sted : mareds pladsen
Tid : irl
Omgivelser: meget tomt og stille


taron stod midt på markeds pladsen og så facsineret op på himlen med at fjollet smil på læben, han havde en lille dræbe blod i mundvigen og så godt mæt ud, hans skjorte var helt åbnet og faktisk også ildt ødelagt, han rettede kort på pande håret selvom der ikke var nogen så der var jo ingen grund til at se godt ud, men det var nok bare en vane så han tænkte ikke rigtig videre over det, der var ingen lyd, eller jo måske lige et lille vinge slag fra en fugl der var på vej tilbage til sin rade. taron rettede sit blik frem og lod det så glide rundt på den tomme plads i håb om måske bare at se person, hvilken som helst bare en han kunne snakke med, da han savnede selvskab for det gjorde han altid når han var alene.

Austin gik stille hen over den tomme plades, han havde en vinterjakke på samt tørklæde som dækkede hans ar og et par varme vanter, han bukkede sig ned og tog lidt sne i hænderne, han formede det og rejste sig, han gik lidt og kastede med den og sukkede så og lode den falde til jorden.

taron fik pludselig færten af et menneske og smilte skævt, han så rundt og fik øje på mennesket og lage hovedet svagt på skrå *ham har jeg da set før?* tænkte han undrende og prøvede at huske, han trak så bare på skuldrende og gik lydløst med mennesket med et venligt og mundert smil.

Austin lagde ikke mærke til at han ikke var alen på pladsen før ahn fik set op og så den fremmede komme hen mod ham, han gik et par skridt væk og så næsten skræmt på ham "Huh?" sagde han lidt usikkert og var bange for hvad han ville, selvom han smilede.

taron stoppede da han kunne så drengen blev bange, han lage hovedet på skrå igen og smilte forsat venligt "du skal ikke være bange...jeg gør dig intet" sagde han roligt og stod stille, han studerede drengen lidt for bedre at kunne huske hans udseende.

Austin stod stille og så lidt på ham "Hvad vil du?" spurgte han så stille og var parat til at løbe, han var blevet meget forsigtig med hvem han snakkede med, efter alt det der var sket.

taron så på ham og lage hovedet på skrå af undren over at austin virkede så nervøs "øhm...ikke noget speciel...jeg vil bare have lidt selvskab..." sagde han roligt og smilte forsat venligt.