første gang... (william)

Hans øjne glødede igen af vrede "jeg skulle have slpet ham ihjel det svin" hvæsede han vredt. Han holdt venligt om hende og vukkede hende forsigtigt fra side til side i sine arme. Han sukkede stille "er der noget jeg kan gøre?" spurgte han hende forsigtigt. Han så på de blå mærker og blev vred igen.

hun så stille i hans øjne, mens tårene trillede ned af hendes kinder... "bare... bliv ved mig.... " fik hun stille sagt med gråd i stemmen... hun havde aldrig rystet så meget før, og aldrig været så bange... og aldrig haft så ondt i hele hendes liv.. hun holdt sig tæt ind til ham, og følte at der var en hun kunne stole på og en der ville passe på hende... kun kunne ikke stoppe med at græde, det der var sket havde været volsomt for hende...

"Det skal jeg nok" mumlede han han ind mod hendes hår, og holdt om hende og vukkede hende varsomt fra side til side. Han holdt blidt om hende, og kunne mærke at hun rystede "det her var ikke din skyld det må du ikke tro" sagde han stille, alkoholen var drevet bort som en sky fra solen da han havde set hvad der var sket, med Zandy.

hun så på william, og ville så gerne glemme det, men det havde givet et kæmpe ar på hende og hendes sjæl, hun holdt om ham, "tak......." hviskede hun stille og hold sig tæt ind til ham.... hun stoppede stille med at ryste, da hun nu følte sig meget tryg, hun var dog stadigvæk bange... og tårene trillede stadigvæk ned af hendes kinder..

William vuggede hende alligevel "så lidt..." han kunne udemærket mærke på hende at hun var bange "han kommer ikke igen det lover jeg dig" hviskede han stille. Han kunne mærke hendes tårer mod sin skjortekant, men det gjorde ham ikke noget "lad mig lige se dig, det virkede som om du har fået nogle slag" mumlede han bekymret og tændte stille lyset med en arm om hende.

hun holdt roligt om ham, og nikkede, "okay..." hun hviskede det stille. hun slap ham og lod ham kigge på hende, hun lignede lidt en der havde været bokseboldt for en dag, hun var blå og hævet mange steder på kroppen, hun rystede en smugle men det var ikke så volsomt som det havde været, hun tørede stille sine øjne, men hver gang trillede der stille en ny tåre, ud fra øjnkrogen. hun havde svagt knyttet sine næver af smærte...

Han så på hende, og bed sig kort i læben "du ligner en der har været med i en rigtig slem boksekamp.. Hvorfor fanden går de altid efter mennesker?" han forbandede sig selv langt væk da han sagde det "jeg mener hvor fjollet, det er fordi jeg lige har set en film om væsener og ting" sagde han og tvang et lille smil frem. Men det forsvandt hurtigt igen, og han så på flængen hun havde i panden "den skal renses" mumlede han.

hun så på ham og smilede roligt. "det er okay..." sigde hun roligt, hun havde godt set i hans øjne at han ikke var menneske... men hun var lieglad.... hun tænkte lidt, og så på ham.. tårene trillede stadigvæk ned af hendes kinder, men hun havde dog et lille smil på læben.... hun så lidt på ham... "vis.. vis det ikke er til for meget besværd vil jeg gerne låne dit bad.. " hun smilede stille mens tårene var ved at stoppe..

Han så på hende "mmm" sagde han, og det virkede lettere uenigt. Han tørrede forsigtigt hendes tårer væk, og sad stille lidt. Han nikkede "jo selvfølgelig må du det, jeg finder lige et håndklæde til dig" sagde han stille, og rejste sig. Han gik hen til sit skab. Han åbnede det, og hev et håndklæde ud til hende. "Vil du låne lidt tøj at sove i? Altså hvis du sover her?" spurgte han stille og rakte hende håndklædet.

hun så roligt på ham og rejste sig stille op. hun følte sig svag, og havde ondt.. hun tog imod håndklædet, og smilede blidt... "det vil jeg gerne" sagde hun roligt og så på ham... hun følte sig tryg, og var rolig.. selvom at det gjorde ondt og hun var virkelig svag... hun trængte virkelig til et bad.

William nikkede "godt for jeg lader dig ikke gå alene hjem om natten mere.." sagde han og gik hen over gulvet og fandt en t-shirt af sine egne. Han stod lidt i sine egne tanker "sover du i natbukser?" spurgte han og så om på hende.

hun så roligt på ham og smilede blidt.... "jeg tror ikke jeg ville ture, at gå alene ude i natten.." hun sagde det roligt med et blidt smil på læben.. hun tænkte lidt, "vis jeg bare kan låne en skjorte at sove i... er det helt fint" sagde hun roligt. hun smilede blidt.. hun holdte roligt håndklædet i hånden.....

William så på Zandy og nikkede kort "godt" sagde han roligt. Han fandt en skjorte til hende i stedet. Han gik hen og gav hende den "skal jeg vise dig hvor badeværelset er?" spurgte han roligt. Han kunne mærke søvnen i sine øjne.

hun så roligt på ham og smilede blidt.. "det må du meget gerne" sagde hun roligt. hun så lidt i hans øjne med et roligt blik. hun kunne se at han var træt. hun kom ud på badeværelset, og så sig selv i speglet efter at have taget tøjet af, hun sukkede stille og tårene kom frem i hendes øjne, hun nægtede at græde af smærte og holdte tårene inde. hun tændte for brugseren og vaskede sig. efter lidt tid gik hun ud af brugsekabinen, og begyndte at tøre sig, hun tænkte....

Han fulgte hende stille ud til badeværelset og lukkede døren bag sig, han gik ind i stuen, og satte sig kort ned og støttede sit ansigt i sine hænder med et suk. Så rejste han sig og gik ind for at hente noget sengetøj. Han redte op til sig selv på sofaen, og skiftede til nattøj mens hun var i bad. Han hørte bruseren stoppe og gik ind i stuen og satte sig på sin nyredte seng.

hun tog sin bh, og g-streng på igen og tog så stille skjorten på, hun knappede den stille.. hun åbnede døren og slukkede lyset... hun så william, ovre i sofaen og smilede blidt.... hun sadte sig stille ved siden af ham. hun så lidt på hans øjne, hun syntes at de var smukke... "tak, fordi du har hjulpet mig så meget.." hun smildte blidt.. mens hun roligt betragtede hans øjne..

William så på hende da hun kom ud, og smilede roligt "har du det bedre?" hviskede han roligt. Han lod hende sætte sig "det er ikke meget.. det er meget meget lidt i forhold til hvad du har oplevet" hviskede han stille, men alvorligt. Men så smilede han blidt til hende "jeg har redt op til dig inde i min seng" sagde han og pegede ind på soveværelset.

hun så roligt på ham og smilede blidt... "jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjord uden dig... " hun så ind mod værelset med et roligt blik.. hun kyssede ham blidt på kinden.. " tak.." sagde hun roligt og rejse sig op....

Han smilede tilbage "nej det ved jeg egentlig heller ikke" sagde han lidt drillende, men også med en smule alvor i stemmen. Han så op på hende "så lidt" svarede han og smilede skævt til hende. Han gabte stille og lagde sig ned på dynen.

hun gik, ind i soveværelset, og så sig omkring. han sadte sig på sengen og smilede stille... efter at have sadt der og kigget ud af vinduet, lagde hun sig stille ned i sengen og trækkede dynen op til hovedet. hun lagde krummet sammen, af smærter, men sagde ikke noget. efter noget tid, faldt hun så stille i søvn.

William lå og så ud af vinduet. Han kunne ikke sove, det havde været alt for dramatisk inden for de sidste to timer, så hans krop var urolig. Han lå bare og forsøgte at slappe lidt af i kroppen, så det hele ikke hvirvlede sådan rundt i hans hoved. Han lukkede øjnene og lyttede, han kunne høre Zandy røre på sig under dynen. Han åbnede sine øjne igen og stirrede op på vinduet.

Hun lå i sengen lidt uroligt. Hun havde et mareridt, om ham der havde voldtaget hende. Hun sagde dog intet, roede bare rundt under dynen, hun vågnede stille og så rund i rummet, hun sukkede stille. Hun havde blidt sit hovede på puden.

Han så hen mod sit værelse og tænkte sig om. Han kunne godt høre at hun rumsterede rundt under dynen * hvad laver hun??* tænkte han og så lidt op på vinduet igen. Han slappede af og var stille, han kunne sove, det var dødirriterende for han var virkelig træt. Han sukkede stille, han savnede Rose.

hun så så om i lofdet og gik over til vinduet, hun sadte sig i vinduskarmen og så ud, hun var stille. hun tænkte blodt. hun kunne ikke sove. hendes blik var fjernt, hun holdte blidt om sig selv, rummet var mørkt og ude på gaden var der øde, der skete indet.... månen lyste det hele op...

William hørte hun stod op og så lidt hen mod værelset. Han rejste sig stille, og gik langsomt hen til værelset. Han stoppede i dørkarmen og så på hende "Er du ok?" hviskede han helt stille. Han havde natbukser og en t-shirt på, for hendes skyld, ellers plejede han at sove i boxershorts. Han lænede langsomt sin skulder på dørkarmen og lagde hovedet lidt på skrå.